Bred tilfredshed med kompensationsordninger for kulturen

ane_halsboe
Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen og bredt flertal i Folketinget har strammet sikkerhedsnettet under kulturen. Foto: Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Kompensationsordningerne for kulturlivet har været kritiseret under de to første nedlukninger. En række justeringer i den nye aftale vækker tilfredshed.

For lidt og for sent. Det var den almindelige reaktion på kulturens muligheder for kompensation under de to foregående nedlukninger.

I forbindelse med den aktuelle nedlukning af bl.a. teatre, spillesteder og muséer har politikerne udvist anderledes rettidig omhu.

Rammerne for kompensationsordningerne er denne gang allerede forhandlet på plads, og indeholder en række justeringer, der vækker tilfredshed blandt kulturaktørerne.

- Vi har fået noget, der var bedre, end jeg turde håbe på, siger Esben Marcher, sekretariatschef hos Dansk Live, der er interesseorganisation for spillesteder og musikfestivaler, til Politiken.

Tredje gang er lykkens gang

Ved første nedlukning i 2020 kom kompensationsordningerne først sent på plads, hvilket skabte stor usikkerhed, frustration og utilfredshed med daværende kulturminister Joy Mogensen (S).

Ved den anden nedlukning i vinteren 20/21 var ordningerne på plads, men reglerne var ikke tilstrækkeligt tilpasset et kulturliv, hvor mange er ansat som løsarbejdere.

Som noget helt nyt gør vi det muligt for arrangørerne at fastholde deres kontrakter med kunstnerne. Det vil sikre kunstnerne en bedre dækning for aflyste arrangementer
Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen

Under tredje nedlukning, der trådte i kraft i søndags, kender kulturlivet allerede deres muligheder, omend udmøntningen ikke er helt på plads.

- Det er den kæmpestore forskel fra første nedlukning. Vi ved, at der er spændt et sikkerhedsnet ud i modsætning til førhen, hvor vi sad og tænkte, at vi var nødt til at dreje nøglen om, siger Mette Wolf, teaterdirektør på Nørrebro Teater, til Politiken.

Kompensation til freelancere

De nye kompensationsordninger er justeret ind, så de i højere grad tager højde for kulturbranchens særlige vilkår med mange freelancere og kontraktlige forpligtelser.

Det betyder blandt andet, at arrangører - f. eks. teatre eller spillesteder - ikke længere er tvunget til at opsige kontrakter med kunstnerne for at kunne søge og modtage kompensation.

Dermed kan honorarer til freelancere og underleverandører dækkes ved aflysning. Under de tidligere regler var løstansatte og leverandører ikke i tilstrækkelig grad omfattet af sikkerhedsnettet.

- Som noget helt nyt gør vi det muligt for arrangørerne at fastholde deres kontrakter med kunstnerne. Det vil sikre kunstnerne en bedre dækning for aflyste arrangementer, siger kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen i en pressemeddelelse fra Kulturministeriet.

LÆS OGSÅ: Kultursektoren protesterer over ny aftale for Kriminalforsorgen

Derudover betyder en udvidelse af den såkaldte spillestedsordning, at aflyste enkeltarrangementer - f. eks. en koncert på et teater - også kan kompenseres.

Aftalen tager som noget nyt højde for sæsonafhængige kunstnere, der har særligt stort indtægtstab i vintermånederne.

Endelig vækker det tilfredshed både blandt kulturaktører og politikere, at det er skrevet ind i aftalen, at der til januar skal forhandles om en genstartsplan for kulturlivet.

- Selvom vi kommer hele vejen rundt, så ved vi jo godt, at der alligevel vil være huller og nye udfordringer i det nye år. Derfor er vi også glade for, at aftalen indeholder et løfte om at mødes igen i starten af januar og gøre status og diskutere genstart af kultur- og foreningslivet, siger de radikales kulturordfører, Zenia Stampe, i pressemeddelelsen fra Kulturministeriet.

Det er et bredt flertal bestående af regeringen, Venstre, DF, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservative, Frie Grønne og Alternativet, der står bag aftalen.