Om Andreas Marckmann Andreassen:
Chefredaktør på Fagbladet Folkeskolen vinder pris som årets leder
Andreas Marckmann Andreassen, der er chefredaktør på Fagbladet Folkeskolen, har modtaget prisen for årets leder i medie- og kommunikationsbranchen 2023. Det skriver han selv på LinkedIn, hvor han samtidig pointerer at "ledelse er en holdsport".
Han modtager prisen for den tid, han var ansat som leder ved mediet Markedsføring.
I et interview med Mandag Morgen fortæller han, at han mener, at ledelse er en evne i sig selv, der ikke nødvendigivis hænger sammen med en journalistisk faglighed.
”At tage ledelse alvorligt betyder for mig, at man anerkender forskellen på at være en dygtig specialist og en dygtig leder. I min branche oplever jeg ofte, at man forfremmer den bedste journalist. Men den, der er bedst til sin faglighed, er sjældent den bedste leder.”
Prisen uddeles af en jury i Dansk Journalistforbund for femte år i træk.