Denne artikel er oprindeligt bragt på HK Kommunal.dk og bliver publiceret på A4 som en del af et samarbejde. Artiklen er redaktionelt udvalgt og bearbejdet af A4.
Coronakrisen har betydet store omvæltninger for borgere såvel som ansatte i kommunerne, skriver HK Kommunal.dk. Et år med vidtrækkende restriktioner har påvirket den generelle trivsel hos mange danskere, men også vendt op og ned på kommunernes økonomi, blandt andet fordi mange aktiviteter er blevet udskudt på grund af corona-pandemien.
LÆS OGSÅ: Borgmestre venter flere velfærdsopgaver med genåbning
En ny opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at en lang række faste udgifter, der skulle være brugt i 2020, er havnet i kommunekassen i stedet for at gøre en forskel i servicen overfor borgerne. Det gælder for eksempel udgifter til drift af skoler og institutioner, der har været lukket samt forskellige sociale og forebyggende indsatser og efter- og videreuddannelse.
2,7 ubrugte milliarder
Opgørelsen er baseret på de foreløbige kommunale regnskabstal. Den viser, at der står mindst 2,7 milliarder kroner i ubrugte midler efter regnskabsåret 2020.
LÆS OGSÅ: Lizette Risgaard: Forventet underforbrug i 2020 understreger behov for mere fleksibel budgetlov
Det er de penge, som de fem fagforbund i Virkelighedens Velfærd (FOA, BUPL, Danmarks Lærerforening, Dansk Socialrådgiverforening og HK Kommunal. Se også faktaboks nederst.) nu vil have ud til bedre velfærd for borgerne i bl.a. daginstitutioner, jobcentre, plejehjem og skoler.
- Der er brug for en genopretningsplan, der styrker velfærden og ikke mindst øger trivslen hos nogle af de grupper, der har lidt alvorligt det forgangne år, siger de fem formænd i Virkelighedens Velfærd og tilføjer:
- Løsningen ligger lige for. Regeringen skal give grønt lys til, at kommunerne i år kan løfte servicerammen, så borgerne får fuld valuta for de penge, der skulle være gået til kernevelfærd, men som ender med at lande i kommunekasserne rundt omkring på landets rådhuse, fordi kommunerne stadig bliver holdt i en stram økonomisk spændetrøje.
Opgaven kræver udvidet økonomisk ramme
Helt konkret ønsker fagforbundene, at kommunerne får løftet servicerammen, og i 2021 bliver fritaget for budgetloven, som forhindrer landets kommuner i, at ubrugte midler et år kan anvendes året efter.
LÆS OGSÅ: Økonomiprofessor Nina Smith: Corona-krisen koster os ti år på velfærden
I stedet skal kommunerne have fuld råderet over de 2,7 mia. kroner, der ikke blev brugt i 2020. Det er afgørende for at styrke velfærden. Både mens coronakrisen holder store dele af landet i stramme tøjler, og når vi snart genåbner samfundet gradvist igen.
- Der venter kommunerne en kæmpe opgave, når vi skal genoprette forholdene for vores ældre, børn, unge, arbejdsløse og udsatte borgere. De velfærdstropper, der er gået forrest i et meget opslidende år med corona, savner tid og ressourcer. Og hvis pædagoger, lærere, socialrådgivere, social- og sundhedsmedarbejdere og administrative medarbejdere i kommunerne skal løfte denne opgave, så kræver det en udvidet økonomisk ramme. Det har regeringen her fået en gylden mulighed for at give kommunerne, uden at der skal afsættes en ny stor hjælpepakke i milliardklassen, siger formændene i Virkelighedens Velfærd.
Hvad er Virkelighedens Velfærd?
Virkelighedens Velfærd består af fagforbundene FOA, HK Kommunal, BUPL, Dansk Socialrådgiverforening og Danmarks Lærerforening. Tilsammen repræsenterer de omkring 335.000 velfærdsmedarbejdere.
Formændene er Lene Roed (HK Kommunal), Mona Striib (FOA), Elisa Rimpler (BUPL), Mads Bilstrup (Dansk Socialrådgiverforening) og Gordon Ørskov Madsen (Danmarks Lærerforening).
Kilde: HK Kommunal.dk.
