Dagbladet Børsen får bøde på 325.000 kroner for snyd med coronastøtte

20171123-172754-2-1920x1279we
Børsen har fået udbetalt 163.072 kroner i uberettiget kompensation, viser Politiets efterforskning, og bøden ender ifølge reglerne derfor på det dobbelte.  Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Politiet har nu afsluttet undersøgelsen om Børsens coronastøtte, som efterlader dagbladet med en bøde på 325.000 kroner.

Politiets undersøgelse af den snyd, Dagbladet Børsens har foretaget med støttekroner under corona, resulterer i en bøde på 325.000 kroner til mediet. Og det har Børsen accepteret. 

Det skriver National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse

Børsen har fået udbetalt 163.072 kroner i uberettiget kompensation, viser Politiets efterforskning, og bøden ender ifølge reglerne derfor på det dobbelte. 

Forskellen på beløbet, som politiets efterforskning er kommet frem til, og beløbet fra Børsens egen advokatundersøgelse er relativ beskeden, mener Børsen. Derfor har dagbladet valgt at acceptere bøden. 

I alt har fire personer på Børsen mistet deres arbejde, da mediets advokatundersøgelse konkluderede, at der er foregået snyd med kompensationsordningen for tabte annoncekroner under coronapandemien.

GDPR