
Arbejder man på deltid og mister sit job, skal man stå til rådighed i 30 timer om ugen for at kunne få udbetalt dagpenge. Reglerne betyder, at Bonnie Klintrup Gyldenløve, som passede sin datter med spastisk lammelse og mistede sit deltidsjob i februar måned, ikke kan få dagpenge. | Foto: Privatfoto.
I de 18 år, hvor Bonnie Klintrup Gyldenløve arbejdede på deltid og passede sin datter med spastisk lammelse resten af tiden, fravalgte hun a-kassen, fordi hun fik af vide, at hun ikke kunne få dagpenge, hvis hun blev fyret. Nu står hun uden job og inden længe også uden indkomst. Danske A-kasser kalder reglen urimelig, og CP Danmark foreslår lovændring.

















