I regeringsdannelsens slutspurt foreslår Kraka en ny dagpengesats: "Møgforslag" lyder det fra HK

20160302-091522-L-1920x1281we
Kraka vil med nyt forslag forhøje dagpengesatsen med et større beløb. Til gengæld skal færre have ret til at få den. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Kraka foreslår at forhøje dagpengesatsen med 7.100 kroner ekstra om måneden. Ideen skal forene de blå og røde partier, lyder det fra tænketanken. Men HK råber vagt i gevær.

Der var jubel i fagbevægelsen, da den forhenværende regering med Radikale Venstre, SF, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne i sommer landede en aftale om forhøjet dagpengesats på 3.650 kroner under de første tre måneders ledighed.

Men efter valget er det flertal væk, hvilket har skabt usikkerhed om aftalen.

Midt i de tilspidsede regeringsforhandlinger foreslår tænketanken Kraka nu en justering, der skal gøre forhøjelsen af dagpengene mere spiselig i en bredere regeringskonstellation.

Det går ud på at hæve dagpengesatsen med op til 7.100 kroner om måneden i de første tre måneder af dagpengeperioden. Betingelsen er et skærpet krav om, at man skal have været i beskæftigelse i to år og ni måneder af de seneste tre år - hvilket er ni måneder mere end i den tidligere aftale.

Dermed vil færre få retten, og det går mindre ud over arbejdsudbuddet.

Et hullet sikkerhedsnet

Analysen bag er, at dagpengesatsen for mange danskere i fast job er blevet så lav, at den ikke udgør en tilstrækkelig 'forsikring' mod de økonomiske konsekvenser af en uforventet fyring.

"Vi har set, at forsikringselementet, af at være en del af dagpengesystemet, er kommet under pres i takt med, at dagpengesatsen er blevet udhulet," siger Krakas cheføkonom Ulrik Beck.

Det ses på den såkaldte kompensationsgrad, der angiver hvor stor en procentdel af din løn, du får dækket af dagpengesatsen. For en gennemsnitlig industriarbejder er den ifølge Kraka dalet fra at dække over 60 procent af lønnen i 1980 til at dække under 45 procent af lønnen i 2020.

Krakas forslag, der udspringer af rapporten Small Great Nation, som laves i samarbejde med Deloitte, skal derfor styrke dagpengesystemet ved at gøre det attraktivt for flere danskere.

"Dagpengesystemet er bedre, jo flere der er med. Så det er et forslag, der er målrettet til dem, der har den mindste tilskyndelse til at blive i dagpengesystemet. Dem, for hvem det i mindre og mindre grad kan betale sig at være medlem af en a-kasse, fordi forsikringselementet er blevet så svagt," siger Ulrik Beck.

"Møgforslag"

Men den logik køber HK-formand Anja C. Jensen ikke. Hun kalder det for et "møgforslag".

"Det kommer til at favorisere dem, der i forvejen står meget stærkt. Og nogen, som sjældent har lange perioder som ledig. Modsat ved vi, at det er de lavtlønnede, ufaglærte og faglærte, som i højere grad oplever 'rigtig' arbejdsløshed i forbindelse med jobskifte. Og de kommer jo ikke i nærheden af det her". 

Det kan de da godt, hvis de har det samme arbejde i en længere periode?

"Ja, men vi synes, at det bliver for skævt. Og vi ved, at de ufaglærte og lavtlønnede generelt vil have svært ved at opnå to år og ni måneder i job på tre år. Den gruppe, som derimod bliver tilgodeset her, udgør ikke den store udfordring, fordi de typisk har lidt længere opsigelsesvarsler," siger Anja C. Jensen. 

Hos Blik- og Rørarbejderforbundet er formand Henrik W. Petersen ikke helt afvisende overfor Krakas justering, da det "lyder som om det bygger meget på det oprindelige forslag", som Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne vedtog i sommer. 

"Jeg kan sagtens se fordele i det, selvom jeg så bedre mening i det oprindelige forslag, som dækkede langt flere. Men det er der jo ikke flertal for længere, så det er ikke sådan, at jeg slår et kors for brystet, når jeg hører det her. For de har en pointe i, at dagpengesystemet skal styrkes," siger Henrik W. Petersen, der dog understreger, at han har begrænset kendskab til detaljerne i Krakas forslag. 

GDPR