For lidt og for sent: Minister erkender, at der skal flere penge og indsatser til erhvervsskolerne efter kritik af udspil
[email protected] og [email protected]
Der er for få penge, det er for usikkert, hvem der får andel i dem, og så kommer de alt, alt for sent.
Sådan kan det samlede kritik fra flere fronter af regeringens reformudspil 'Danmark kan mere III' kort opsummeres.
For nok er der gode takter i udspillet – blandt andet et tiltrængt fokus på professionshøjskolerne – men Socialdemokratiet overser erhvervsuddannelserne (EUD), lyder det blandt andet fra en række fagforbund, som A4 Uddannelse har talt med.
Hvis det var det eneste, man gjorde, ville jeg være helt enig i, at det er for sent. Det kan ikke være det eneste, vi gør på erhvervsuddannelserne
Pernille Rosenkrantz-Theil, børne- og undervisningsminister
Regeringen vil kort fortalt finde to milliarder kroner ved at forkorte kandidatdelen på en række universitetsuddannelser.
Halvdelen af det beløb skal så investeres i professionshøjskoler, erhvervsuddannelser og folkeskolen, men 300 millioner er allerede øremærket førstnævnte, hvilket efterlader 700 millioner kroner, som skal fordeles til folkeskolerne og EUD.
Og det beløb er for lavt og "forslår som en skrædder i helvede," lyder kritikken fra Ole Heinager, der er formand for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, mens Dansk Metal efterlyser vished om, hvad EUD reelt kan forvente.
LÆS OGSÅ: Madsen: All talk and no money - erhvervsuddannelserne bliver snydt igen
Derudover vil pengene først blive frigivet i 2030, hvilket også møder kritik fra både opposition og støttepartierne.
"Det er jo nu, vi har brug for, at flere unge får en erhvervsuddannelse. Vi er allerede bagud i forhold til at uddanne de fagudlærte vi skal bruge til at nå i mål med den grønne omstilling," siger Anni Matthiesen (V).
Hos Radikale Venstre mener ungdomsuddannelsesordfører Anne Sophie Callesen også, at det er en kende sent med penge i 2030.
"Det er jo ikke imponerende. Men jeg vil også gerne vente og se, om de kommer med noget mere. Det vil jeg da i hvert fald håbe meget på," siger hun.
Minister: Der kommer mere
Regeringen er enig i, at det hverken er nok eller kommer i tide.
I hvert fald ikke hvis man kigger isoleret på reformudspillet, men udspillet skal netop ses i lyset af tidligere tiltag og ikke mindst fremtidige ambitioner, mener undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S):
"Hvis det var det eneste, man gjorde, ville jeg være helt enig i, at det er for sent. Det kan ikke være det eneste, vi gør på erhvervsuddannelserne, for så er der et hul frem mod 2030," siger hun til A4.
Ministeren mener, at det går i "den rigtige retning", og opremser blandt andet milliarder til flere lærepladser, millioner til grøn opkvalificering, og at man er lykkedes med at dæmme op for frafaldet på erhversuddannelserne.
Hun erkender samtidig, at der skal mere – og ikke mindst flere penge – til.
"Det her kommer ikke til at være det sidste, man kommer til at høre fra os som regering i forhold til erhvervsuddannelserne eller pengepungen," siger Pernille Rosenkrantz-Theil, som dog understreger, at reformudspillet også er vigtigt, fordi det på længere sigt kan "polstre erhvervsuddannelserne endnu mere".
Du nævner ting, der allerede er gjort, og ting der kommer. Er den samlede pakke god nok?
"Falder alle brikker på plads, er vi kommet et kæmpe stykke ad vejen. Jeg kan ikke garantere, at vi får flertal bag de forskellige forslag vi kommer med, men det er mit håb. Alt i alt kan man sige, at vi ikke ville sidde til forhandlinger om taxameter og få flere penge til EUD, hvis ikke vi delte den opfattelse, at der mangler mere end det, der først kommer i 2030," siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Hun tilføjer, at der også er "mange finanslove frem mod 2030".
"Der vil det være en prioritering for os, at EUD får ekstra," siger hun.
Øremærk penge til EUD
Venstre er også kritisk over for, at regeringen ikke har øremærket pengene til EUD.
Oppositionspartiet har nemlig selv lanceret et udspil med 400 millioner øremærkede kroner til erhvervsuddannelserne med yderligere 150 millioner kroner til en såkaldt udstyrspulje.
"For at være helt ærlig har vi haft en undervisningsminister, der er kommet med mange fine hensigtserklæringer, uden at der er sket en disse, og når man så nærmer sig et valg, kommer man igen med hensigtserklæringer. Reelt kunne hun jo have taget fat indenfor de seneste tre år, hvor hun har haft muligheden for det," siger Anni Matthiesen.
Hun kalder udspillet for en "gratis omgang".
"Det ville have klædt regeringen at sige, hvor mange millioner der skal gå til erhvervsuddannelserne og hvor mange til folkeskolen. 700 millioner kan lyde af meget, men hvis man fordeler det ud på alle landets folkeskoler, så ved man i sidste ende nok godt, at det ikke flytter ret meget," siger Anni Matthiesen.
Radikale Venstre mener også, at regeringen bør øremærke penge til erhvervsuddannelserne, og foreslår selv 150 millioner kroner årligt til erhvervsuddannelserne fra 2024.
Du kan læse mere om regeringens reformpakke, der også kommer med forslag til afbureaukratisering for 2,5 milliarder kroner, her.
