A4 Aktuelt
Køb abonnement

Anders Vistisen får overraskende post

Dansk Folkeparti har fordelt ordførerskaber

Navnenyt|
4. januar 2023 kl. 6.00
Anders Vistisen var med under dele af regeringsforhandlingerne. Til dagligt sidder han i Europa-Parlamentet for DF. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
René Christensen, der er næstformand i DF, må undvære et ordførerskab.

Dansk Folkeparti har tirsdag konstitueret sig, og dermed har partiet fordelt sine ordførerskaber. Det skriver partiet på Twitter.

Den største overraskelse er, at Anders Vistisen, som ellers sidder i Europa-Parlamentet for DF, er blevet udenrigsordfører samt udviklingsordfører.

DF-formand Morten Messerschmidt har fået rollen som politisk ordfører og skal derudover være kulturordfører samt ordfører for kirke og kongehus.

Beskæftigelsesordfører bliver den nyvalgte Nick Zimmermann, der også får posterne som klima- og miljøordfører samt transport- og erhvervsordfører.

Peter Kofod er blandt andet blevet finansordfører og retsordfører. Derudover er han gruppeformand for partiet.

Næstformanden René Christensen, der ikke blev valgt ind i Folketinget ved valget 1. november, har ikke fået nogle ordførerposter.

Du kan se hele listen herunder.

Dansk Folkepartis ordførerskaber:

Morten Messerschmidt: formand, politisk ordfører, kulturordfører samt ordfører for kirke og kongehus

René Christensen: næstformand

Peter Kofod: gruppeformand samt finansordfører, retsordfører, sundhedsordfører, skatteordfører, fiskeriordfører og landbrugsordfører

Anders Vistisen: udenrigs- og udviklingsordfører

Pia Kjærsgaard: social- og ældreordfører, udlændinge- og integrationsordfører samt ordfører for ligestilling

Alex Ahrendtsen: uddannelse- og forskningsordfører, børne- og undervisningsordfører, forsvarsordfører, europaordfører og nordatlantordfører

Nick Zimmermann: beskæftigelsesordfører, transportordfører, erhvervsordfører, indenrigs- og kommunalordfører, boligordfører, klima- og miljøordfører

Kilde: Dansk Folkeparti

Mere fra A4 Aktuelt

GDPR