EU-chef i Dansk Metal: Her er fire myter om forsvarsforbeholdet

DEN 1. JUNI SKAL VI STEMME om forsvarsforbeholdet i Danmark. I Dansk Metal synes vi generelt, det er fornuftigt, når Danmark sidder med ved bordet og træffer beslutninger i Bruxelles. Det gør Danmark i dag på alt fra klima til corona og det indre marked. Men på lige præcis forsvarsområdet har vi altså valgt at gå uden for lokalet. Her giver vi groft sagt danske ministre bind for munden og lader de andre EU-lande bestemme.

DERFOR ER VI i Dansk Metal helt enige med et bredt politisk flertal om, at forbeholdet bør gøres til fortid. Det er altid vigtigt at have fakta på plads, når bølgerne går højt.

LÆS OGSÅ: Gitte Redder om EU-afstemning: Nu tryktestes sammenholdet i dansk fagbevægelse

Derfor kommer her en guide til fire myter, du måske risikerer at møde i de næste måneders valgkamp ude på arbejdspladsen – og hvorfor de fire myter ikke har hold i virkeligheden.

MYTE 1: Danmark risikerer at blive en del af en farlig EU-hær, hvis vi fjerner forsvarsforbeholdet.

Forkert. Der findes i dag ikke nogen EU-hær. Og det står med flammeskrift i EU-traktatens artikel 42, at beslutninger om EU’s forsvarspolitik altså kræver enstemmighed mellem alle lande. Ligesom det står ethvert land frit for at bidrage til - eller altså sige nej tak til – EU-missioner.

LÆS OGSÅ: Madsen: Nu bør Mette Frederiksen tage opgøret med forsvarsforbeholdet

Både EU’s kommissionsformand og udenrigskommissær har blankt afvist påstanden om, at de skulle ønske en stor EU-hær. Og selv hvis de ønskede det, ville vi altså altid kunne sige nej. Så møder du en skeptiker, der truer med, at der pludselig kommer en EU-hær, så henvis ham eller hende til traktaten.

MYTE 2: Ved at fjerne forbeholdet, vil Danmark pludselig miste suverænitet.

Nej. Hvis Danmark afskaffer forsvarsforbeholdet, overdrager vi ikke suverænitet til EU. Forsvarsområdet er mellemstatsligt og ikke overstatsligt. På menneskesprog betyder det, at ingen kan tvinge os til noget, vi ikke selv ønsker. Som sagt kræver beslutninger om forsvar, at alle er enige. Danmark overgiver dermed ikke suverænitet ved at opgive forsvarsforbeholdet. Er man i tvivl, bør man læse om sagen hos Folketingets EU-oplysning. Men denne påstand vil du garanteret møde mange gange de næste måneder.

MYTE 3: Danmark kan blive tvunget i krig af EU, hvis vi fjerner forbeholdet

Nej. En analyse fra Tænketanken Europa har vist, at mange danskere netop frygter, at EU kan sende Danmark i krig. Det er ikke korrekt. Tænk bare på lande som Irland og Sverige, der er neutrale. Hvis EU virkelig havde kunnet tvinge lande i krig, ville de som neutrale lande ikke være med i EU’s forsvarssamarbejde. Men det er de altså. EU kommer ikke til at kunne tvinge Danmark i militære aktioner – det er 100 procent frivilligt.

Igen forkert. Der er ingen modsætning mellem EU og NATO. I dag er NATO i den grad garanten for vores sikkerhed. Sådan vil det forhåbentlig altid være. Vi har brug for et stærkt NATO. Men NATO bliver ikke svagere af, at vi koordinerer forsvarsindkøb, samarbejder om sikkerhed og rykker sammen mod trusler i Europa. Dansk Institut for Internationale Studier viste faktisk tilbage i marts, at USA netop gerne ser, at vi i Europa samarbejder med hinanden om forsvar og sikkerhed i Europas nærområde. Så USA kan koncentrere sig om Kina. Vi har altså både brug for EU og NATO til at sikre tryghed og samarbejde fremover.

LAD OS HÅBE, at vi får en god og saglig valgkamp med de gode argumenter i centrum. Det er helt afgørende, at debatten handler om fakta og ikke myter. Uanset hvad du selv vil stemme, så rigtig god valgkamp!