Dansk Ungdoms Fællesråd: Til demokratiets fest står mange unge udenfor
I 2021 AFHOLDT DANSKERNE KOMMUNALVALG, hvilket for mange er en fejring af det nære demokrati. Det er en festdag, hvor vi som borgere gør vores stemme gældende. Men det er værd at tage et kig på, hvordan vores demokratifest ser ud.
Dem, der har lært at begå sig i demokratiet, har en fest. De kender dansetrinene, samtaleemnerne og hittet fra 1970, der brager ud af højtalerne. Samtidig står alt for mange unge i hjørnet med en følelse af ikke at være en del af festen. Og mange føler, at de slet ikke er blevet inviteret. Det er et problem, vi som samfund må tage ansvar for.
Mange unge tvivler på deres plads i demokratiet. De har en følelse af ikke at have tid og overskud nok, og de tror ikke, at deres holdning vil blive lyttet til, eller at de kan gøre en forskel
Christine Ravn Lund, forkvinde for DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd
De sidste mange valg har tendensen været den samme: Unge og særligt elever på erhvervsuddannelserne stemmer ikke i lige så høj grad som andre grupper. Ved kommunalvalget i 2017 var valgdeltagelsen for 18-29-årige 57,7 pct., mens valgdeltagelsen for unge på erhvervsuddannelserne var helt nede at runde 54,4 pct. Dét set op mod en samlet valgdeltagelse til kommunalvalget 2017 på 70,6 pct.
LÆS OGSÅ: Ældrepleje står øverst på vælgernes dagsorden ved kommunalvalget
MOD MANGES FORVENTNING handler denne skævhed ikke om, at unge ikke engagerer sig i samfundet. De nyeste tal fra Demokratianalysen viser, at unge i høj grad er politisk aktive. Tre ud af fire unge har f.eks. deltaget i en politisk aktivitet inden for det seneste år. Men undersøgelsen viser også, at mange unge tvivler på deres plads i demokratiet. De har en følelse af ikke at have tid og overskud nok, og de tror ikke, at deres holdning vil blive lyttet til, eller at de kan gøre en forskel.
Derfor arbejder DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd aktivt med at styrke unges politiske selvtillid og demokratiske dannelse. Det gør vi blandt andet i samarbejde med Fagbevægelsens Hovedorganisation gennem projektet Demokratiets Dag. Gennem Demokratiets Dag besøger vi erhvervsskoler og FGU-institutioner i hele landet sammen med repræsentanter fra ungdomspartierne, elevorganisationerne og ungdomsfagbevægelsen for at snakke politik og demokrati med eleverne. Og når vi møder eleverne, kan vi genkende tendenserne fra Demokratianalysen.
Vi kan se, at det gør en forskel, at unge bliver taget seriøst og mødt i øjenhøjde. Og det er der brug for meget mere af!
Christine Ravn Lund, forkvinde for DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd
ELEVERNE HAR DESVÆRRE meget lidt tro på deres egen plads i demokratifesten, men når vi snakker med dem, kan vi mærke, at de har masser af engagement og meninger. Eleverne stiller spørgsmål og udfordrer de holdninger, der kommer på bordet, de lytter og tager stilling. De er så engagerede, at det kan være svært at få afsluttet en debat, selvom de har fået fri. Vi kan se, at det gør en forskel, at unge bliver taget seriøst og mødt i øjenhøjde. Og det er der brug for meget mere af!
LÆS OGSÅ: A4 lancerer ny kampagne: Flere erhvervsskoleelever skal til stemmeboksen
Hvis vi ønsker, at unge lærer at agere i demokratiet, skal vi give dem reel demokratisk indflydelse på deres hverdag, uddannelsesinstitutioner og lokalsamfund. Det er sådan, man får politisk selvtillid, og det er sådan, vi danner en ny generation af demokrater. Det kræver bl.a., at skolerne tager ansvar for at oprette og lytte til elevråd, og at de nyvalgte byrådspolitikere tager ud og møder unge, hvor de er, og involverer dem i beslutningsprocesserne. Unge skal inddrages i beslutningsprocesserne og være med til at forme det nære demokrati, de er en del af. Hvis de ikke oplever, at deres mening tæller tæt på, hvorfor skal de så tro, at den tæller i andre dele af samfundet.
For det er ikke nok at få en invitation, hvis man ikke føler sig velkommen til festen. Det må vi som samfund tage ansvar for, så alle oplever demokratiet som noget, de er en vigtig del af.
