Efter langstrakte forhandlinger har regeringen og arbejdsmarkedets parter indgået en ny aftale om udenlandsk arbejdskraft.
Aftalen, der blev præsenteret ved et pressemøde mandag, giver virksomhederne nemmere adgang til at hente udenlandsk arbejdskraft, hvis det sker på overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår.
Samtidig indeholder aftalen en række nye initiativer mod social dumping.
Ifølge formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Morten Skov Christiansen, vil aftalen dermed have en positiv indvirkning på de udenlandske arbejdstageres arbejdsmiljø.
"De arbejdstagere, der er omfattet af ordningen, kommer ind på en overenskomstdækket arbejdsplads, hvor tillidsrepræsentanten får indsigt i deres lønoplysninger, men samtidig kan tale med dem om, hvilke vilkår der gælder på det danske arbejdsmarked. Og i den politiske aftale lægges der op til at forhøje bøderne for overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen," siger han til A4 Arbejdsmiljø.
A4 Arbejdsmiljø giver her et overblik over arbejdsmiljøtiltag i aftalen:
Certificeringsordning
For at kunne rekruttere udenlandske medarbejdere gennem den nye ordning, skal virksomhederne certificeres.
Virksomhederne skal være omfattet af en FH-overenskomst, have mindst ti ansatte og have været i drift i mindst to år. Desuden kan en virksomhed, der har et strakspåbud i Arbejdstilsynet, der ikke er efterkommet, ikke blive certificeret.
Certificeringerne gælder i tre år med mulighed for forlængelse i op til fire år ad gangen.
ID-kort på bygge- og anlægsprojekter
Som en del af aftalen indføres der krav om ID-kort på bygge- og anlægsprojekter på over 100 millioner kroner.
ID-kortet skal indeholde en række forskellige oplysninger om medarbejderen og arbejdsgiveren og skal sikre, at myndighederne - herunder Arbejdstilsynet ved - hvem der opholder sig på byggepladsen.
ID-kortet skal endvidere være med til at håndhæve, at arbejdet foregår sikkerhedsmæssigt- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Udelukkelse af virksomheder
Allerede med den nuværende lovgivning kan virksomheder udelukkes fra et offentligt udbud, hvis de har begået særligt grove lovovertrædelser.
Men i en ny forsøgsordning skal de offentlige ordregivere have flere ressourcer til at indsamle dokumentation om lovovertrædelser, der kan være relevante for at udelukke virksomheder.
Ordningen skal placeres i en myndighed med offentlige byggerier på over 100 millioner kroner - for eksempel i Bygningsstyrelsen.
Forsøgsordningen skal evalueres efter to år.
Samtidig skal det undersøges, hvordan de offentlige ordregivere kan få bedre adgang til data om virksomheders brud på arbejdsmiljøloven eller udlændingeloven.
