David Trads: Alt det, som en bred regering vil ødelægge

David_Trads_bred
Dette er en klumme. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

ALLE DRØMMER OM godt vejr året rundt; alle håber på godt kammeratskab mellem alle vennerne; og alle taler hengivent om en bred regering med alle med om bordet.

Men … alle ved godt, det sommetider er bidende koldt, at venner kommer op at toppes … og ikke mindst, at brede regeringer er et fata morgana, som kun fungerer i teorien.

Med en bred regering ville Arne slet og ret aldrig have fået ret til en tidlig, værdig pension
David Trads, politisk kommentator

Lad os bare begynde med at forestille os, hvordan Danmark ville have set ud, hvis vi efter valget i 2019 havde fået en bred regering – lad os sige en SVKR-regering. Her er for eksempel tre ting, som aldrig ville have sket:

For det første – klimapolitikken ville aldrig have været nær så ambitiøs som nu:

Op til sidste valg var både S, V og K imod 70 procentmålet, mens R først i sidste øjeblik bakkede op. En SVKR-regering ville givet maksimalt have gået efter et 60 procentmål. Konkret ville det have ført til færre aftaler efterfølgende om offensive tiltag.

For det andet – Arne-pensionen ville naturligvis aldrig være blevet til noget:

Vi ved, at både V, K og R var – og formentlig fortsat er – imod Arne-pensionen. Løkke, dengang V-leder, kaldte den bluff og unødvendig. Den holdning delte alle borgerlige. Med en bred regering ville Arne slet og ret aldrig have fået ret til en tidlig, værdig pension.

LÆS OGSÅ: Madsen: Frederiksen underminerer tre års resultater med sin appel til blå blok

For det tredje – det netop aftalte huslejeloft ville aldrig blive vedtaget:

Da inflationen begyndte at ramme for nogle måneder siden, var der udsigt til, at eksempelvis huslejerne ville stige dramatisk. Hvis vi allerede havde haft en SVKR-regering, ville der aldrig være kommet et indgreb mod lejestigninger, der kunne true folks økonomi.

ALLE DE TRE AFTALER – 70 procentmålet, Arne-pension, huslejeloft – er kun blevet til noget, fordi den rene S-regering indgik aftalerne med deres parlamentariske grundlag. Især fordi Enhedslisten, SF, Alternativet og i nogen grad Radikale Venstre, trak S i den retning.

Hvis S omvendt havde været låst af en bred regering med borgerlige partier, så ville de være blevet trukket i en helt anden retning. I stedet for at tage mest hensyn til klima, nedslidte og lejere ville fokus være på erhvervsliv, topskat og ejere. Så enkelt er det.

LÆS OGSÅ: Her er fire centrale stridspunkter i valgkampen set fra lønmodtagerens perspektiv

Erik Ninn-Hansen, i dag mest kendt for sin dom i rigsretten i 1995, var i årtier en af dansk politisk vigtigste forhandlere og taktikere. Han holdt af det politiske kompromis, men han understregede også, at det var afgørende, at vælgere kendte partiers udgangspunkt:

”Når partier indgår et kompromis og står på scenen for at præsentere aftalen, er det vigtigt, at alle ved, hvilken side de forskellige politikere kom ind fra. Kom de fra højre eller fra venstre?”

Ninn-Hansens råd er klogt. Enhver regerings politik er en serie af kompromisser – sommetider indgået til højre, sommetider til venstre. Men: Hvis man har en bred regering – på tværs af midten – så bliver det hele en uigennemsigtig suppe af kompromisser.

METTE FREDERIKSENS FORSLAG om at række ud og skabe en bred regering – denne gang måske med V, K, Moderaterne og måske endda SF – vil selvindlysende sovse arbejdet ind i kompromisser, indgået bag lukkede døre, som vil blive mere reaktionær end progressiv.

En bred regering vil ramme dem, der står svagest, hårdt. En ren blå regering selvsagt endnu hårdere
David Trads, politisk kommentator

Det vigtigste emne i denne valgkamp er ifølge alle meningsmålinger økonomien. Folk er – naturligvis – bekymret for, om de kan betale deres regninger til varme og el og i det hele taget, om de har råd til at betale ved kassen i supermarkedet. Hvad vil partierne gøre?

Vi ved, at udgangspunkterne i rød og blå blok er endog meget forskellige. Groft sagt tror blå blok mest på lavere skatter, heriblandt i toppen, mens rød blok mere er optaget af konkrete tilskud til dem med de laveste indtægter og derved den strammeste økonomi.

En bred regering vil ramme dem, der står svagest, hårdt. En ren blå regering selvsagt endnu hårdere. En ren S-regering eller en rød flerpartiregering vil selvsagt trække i en mere progressiv retning.

GDPR