David Trads: Her er 5 forslag til en offensiv regeringsrokade

David_Trads_bred
David Trads, politisk kommentator. Foto: A4 Medier
Dette er en klumme. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

ALLE VED, at det går ad hekkenfeldt for SVM-regeringen. Ingen kan lide konstruktionen, vælgerne flygter, ministrene synker dybt i popularitetsmålinger.

Men i stedet for at skælde ud kommer her i anledning af julen gode, konstruktive forslag til et løft: En regeringsrokade, som er parat lige efter nytår.

Her er de fem vigtigste forslag, som Mette Frederiksen (S), Troels Lund Poulsen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M) får helt gratis – og som kan skubbe gang i den sløve butik, de indtil videre har drevet. Nye ministre på vigtige poster, så optimismen og drivet kan komme tilbage.

FOR DET FØRSTE – en ny sundheds- og ældreminister:

Det vigtigste af alle områder - for hvordan pokker får SVM skabt en positiv fortælling, ovenikøbet en, der bliver til noget, på det felt, som flest synes, der er behov for at gøre noget ved: de syge og de gamle? Og hvem skal det så være?

LÆS OGSÅ: Madsen: Regeringen optræder som spritstiv student i SU-reform

Svaret er fuldkommen åbenlyst – nemlig Lars Løkke Rasmussen. Giv dog manden, der suverænt styrede den debat i valgkampen i 2022 – og ja, også i alle de tidligere valgkampe, han har været med i – denne afgørende opgave med at få styr på den afgørende velfærd.

FOR DET ANDET – en ny udenrigsminister:

Der er selvsagt intet galt med Løkke som udenrigsminister. Han er åbenlyst kvalificeret og stærk i jobbet, men der er brug for ham hjemme i Danmark. Dan Jørgensen (S) ville være et godt bud, men han er – formentlig – på vej til Bruxelles som kommissær. Hvem så?

Svaret er igen lige til – nemlig Lykke Friis. Den tidligere klimaminister for Venstre, i dag direktør for Tænketanken Europa, ville være et fremragende bud. Solidt inde i stoffet, en international kapacitet, en kommunikator af Guds nåde. Hjem til Venstre med hende.

FOR DET TREDJE – en ny klimaminister:

Lars Aagaard (M) ligner ikke en, der holder af at være politiker. Han leverer heller ingen resultater, slet ingen visioner. Han er mere en lobbyist eller en embedsmand – ikke en, der vitterligt mener, at grøn omstilling og klimakamp er afgørende nu og her. Hvem kan så?

LÆS OGSÅ: Analyse efter Ellemanns exit: Regeringen er nødsaget til at føre mere borgerlig politik for at undgå eksplosion af SVM

Svaret ligger også ligefor – nemlig Signe Wenneberg. Den tidligere socialdemokratiske folketingskandidat, i dag grøn iværksætter med meget mere, har det drive, der skal til for igen at få den grønne dagsorden helt i front. Høj troværdighed, stærke resultater, sådan!

FOR DET FJERDE – en ny socialminister:

Regeringen præsiderer – som alle regeringer siden Nyrups – over en politik, der fører til stadig mere ulighed. Pernille Rosenkrantz-Theil (S) ser ud til at være tilfreds med bare at være social- og boligminister, men synes at savne visioner og politik for mere lighed. Så hvem?

Svaret er også nemt at få øje på – nemlig Morten Dahlin (V). Den netop udpegede kirkteminister samt minister for byer og landdistrikter og nordisk samarbejde er et stort politisk talent, som lige nu er placeret i en småbutik af mindre ministerier. Ind med ham på posten med at modernisere social- og boligpolitik, så den giver håb og muligheder.

FOR DET FEMTE – en ny fødevareminister:

Ham, der har posten nu, Jacob Jensen (V), kender ingen. Han er en slags forvalter af fortiden på en post, som regeringen har brug for at komme i offensiven på. Den dobbelte dagsorden skal i mål – CO2-afgift til landbruget og et nyt eksporteventyr for bønder. Hvem kan?

Svarer glimter i solen – nemlig Christine Krzyrosiak. Holbæks unge og stærkt succesrige socialdemokratiske borgmester har vist, at hun har den særligt vigtige evne at kunne bygge bro til fremtiden. Tænk, hvis hun fik lov til at skubbe landbruget i en ny, positiv retning.

Nå, tænker du måske: Giver de her nye ministre nogen mening? Kan det lade sig gøre? Vil de? Er de gode nok? Spørgsmålene trænger sig på. Men pointen er, at SVM er tvunget til at gøre noget. Nye, overrumplende ministre er i hvert fald én vej frem.