Trads: Flere penge til blandt andre pædagoger er Socialdemokratiets genvej til vælgere

David_Trads_bred__5_
David Trads, politisk kommentator. Foto: A4 Medier
Dette er en klumme. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

DA METTE FREDERIKSEN (S) i seneste valgkamps afgørende fase lovede milliarder af kroner til et særligt lønløft til nøglegrupper i velfærdssamfundet, bøjede hun sin pointe i neon:

”Vi har et fælles problem,” sagde hun.

Det problem, hun italesatte, var, at der simpelthen er for mange, der enten forlader eller selv ikke vælger at søge ind de job, der er kernen i velfærden. Hun satte ikke fag på, men de fleste kunne regne ud, at hun tænkte på sygeplejersker, pædagoger, sosu’er med flere.

Kritikken var til at føle på: Oppositionen til højre kaldte det valgflæsk for at bestikke offentlige ansatte, oppositionen til venstre sagde, det var for lidt og for sent, og fagbevægelsen - dog mest den del, der ikke dækker det offentlige - advarede om angreb på den danske model. Kun få roste.

LÆS OGSÅ: David Trads: Her er 5 forslag til en offensiv regeringsrokade

Men op til jul i år leverede Socialdemokratiet så en dobbelt sejr:

Partiet leverede i regering både knap syv milliarder kroner til at løfte løn og vilkår for udvalgte grupper og overholdt den danske model, idet opprioriteringen blev en realitet gennem en trepartsaftale mellem regeringen, Kommunernes Landsforening (KL) og fagbevægelsen.

FOR EN GANG I SKYLD i det år, som den ellers upopulære SVM-regering har siddet, høstede Socialdemokratiet endda bred anerkendelse. KL - anført af den konservative Michael Ziegler, borgmester i Høje-Taastrup - og de afgørende fagforeningsledere var alle glade.

Tag eksempelvis Elisa Rimpler, formand for BUPL, som under overskriften "historisk trepartsaftale sender pædagogers løn i den rigtige retning", begejstret på sin blog skrev om aftalen:

”Vi er ikke færdige med at kæmpe for en højere løn til pædagoger. Men vi er kommet et godt stykke på vejen med trepartsaftalen, der løfter grundlønnen for alle pædagoger og halverer vores lønefterslæb allerede i 2026. Det er afgørende for rekrutteringen til vores fag.”

Det vigtigste for regeringen, især Socialdemokratiet, er – ud over løftet af lønnen, som selvfølgelig er konkret og vigtigt – at treparten endte med lutter vindere
David Trads, politisk kommentator

Aftalen handler ikke kun om løn, men også om andre forhold, der kan gøre det mere attraktivt at blive eksempelvis pædagog – såsom bedre uddannelser og bedre vagtplaner.

Godt 200.000 offentligt ansatte – især pædagoger, sygeplejersker, sosu’er, fængselsbetjente, jordemødre – skal dele puljen på godt syv milliarder kroner. Det giver, noterer Rimpler, en ekstra stigning i grundlønnen for eksempelvis en pædagog på godt 1.800 kroner, når aftalen er fuldt indfaset i 2026.

I EN POLITISK VIRKELIGHED er det naturligvis værd at hæfte sig ved, at aftalen fases ind over de kommende tre år – 2024, 2025, 2026. Den mest opmærksomme læser/vælger vil bemærke, at næste folketingsvalg senest skal holdes i netop 2026, hvor lønløftet vil være fuldt på plads.

Det er naturligvis kynisk at forestille sig, at den slags har spillet ind, da regeringen "gik med til" at fremrykke indfasningen af lønløftet fra 2030 til 2026, men selv om vi fortsat er i den gode julestemning, er der nok grund til at tro, at der spillet en afgørende rolle.

LÆS OGSÅ: Madsen: Triumfer og nedture i 2023

Men det vigtigste for regeringen, især Socialdemokratiet, er – ud over løftet af lønnen, som selvfølgelig er konkret og vigtigt – at treparten endte med lutter vindere. Fagforeningerne høstede sejre, KL sikrede sig større arbejdsudbud, regeringen - læs Socialdemokratiet - indfriede valgløfte.

Den danske model bestod – endnu engang – en afgørende test. Det giver varmere følelser mellem de socialdemokratiske topministre og fagbevægelsens øverste ledere. Et løft i tilliden, som var nødvendigt efter den maksimale konflikt om store bededag.

For Socialdemokratiet er det – endelig – en sejr, der er til at forstå. Måske endda en chance for at vinde tabte vælgere tilbage. Ikke mindst dem, der pt. er skiftet til SF.

GDPR