David Trads: Hvornår mon Putin bomber København?

David_Trads_bred
Dette er en klumme. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

FORESTIL DIG, AT DU er tilbage i København i begyndelsen af 1933: Du læser i avisen på en bænk på Kgs. Nytorv, at Adolf Hitler overtager magten i Tyskland.

Hvad ville du mon tænke? Det var før Weimar-republikken blev til Nazi-Tyskland; før "Lebensraum"; før jøde-forfølgelsen; før det svage demokrati blev til en stærkt diktatur; langt før Holocaust, langt før Anden Verdenskrig. Du ville sikkert bladre videre i avisen; tænke på noget andet.

LÆS OGSÅ: David Trads: I udenrigspolitik eksisterer rød blok ikke

Forestil dig, at du nu er i København en sensommerdag i 1938: Du sidder igen på din bænk og læser avis efter topmødet mellem Hitler og Chamberlain i München:

"Fred i vor tid", proklamerer den britiske premierminister, mens nazi-lederen beroliger omverdenen med, at han ikke har offensive planer. Hitler var tilfreds med at få Sudeter-landet – altså den fortrinsvis tysktalende del af Tjekkoslovakiet.

Hvad ville du nu tænke? Givet ville du drage et lettelsens suk. Heldigvis kunne man alligevel tale fornuft med der Führer. Der kommer alligevel ikke nogen ny verdenskrig, tænker du. Vi kan fortsætte det gode liv. Måske du vil en tur ned i Nyhavn for at få en øl?

OG FORESTIL DIG SÅ, at du spoler endnu et år frem – til sensommeren 1939: Du læser nu i avisen, at Hitler alligevel ikke overholdt sit løfte om "fred i vor tid". Nazisterne har invaderet Polen, læser du på din bænk på Kgs. Nytorv.  

Hvad ville du nu tænke? Du ville være forfærdet, rædselsslagen. Krigen er på vej, tænker du. Kommer den også til Danmark? Hvad skal vi stille op? Du ville måske ihukomme dig Nordahl Griegs advarsel: "Hvad skal jeg kæmpe med//Hvad er mit våben?"

Putin minder så meget om Hitler i 1930’erne
David Trads, politisk kommentator

Og hvad med et halvt år længere frem – til foråret 1940: Nazisterne rykkede ind over den danske grænse, vi var besat, de fem forbandede år begyndte. Ingen anede naturligvis dengang, hvad krigen ville bringe af rædsler; ingen kunne forudse, hvordan den ville ende.

Jeg tænkte på, hvad der skete dengang – fra 1933 til 1940 – da jeg forleden gik en tur i København, en solrig forårsdag i 2022. Jeg satte mig på en bænk på Kgs. Nytorv, fandt min mobil frem, tjekkede nyhederne - og lige der blinkede en rædselsvækkende nyhed:

’Ruslands udenrigsminister advarer om fare for verdenskrig.’

DET VAR SERGEJ LAVROV, den russiske udenrigsminister, som var afsender. Putin, hans chef, har for længst sagt, at krigen i Ukraine i virkeligheden er en krig mod Vestens dominans. Lavrov mere end antydede, at Rusland reelt allerede er i krig med NATO.

På sin vis har udenrigsministeren ret. Ikke formelt, for NATO, anført af USA, men bakket op af alle, inklusive Danmark, er ikke i teknisk forstand i krig med Rusland. Tværtimod har alliancen understreget, at fordi Ukraine ikke er et medlemsland, vil vi ikke gå i krig.

Hvis man sidder i Kreml i Moskva, må det alt andet ligne, at Vesten er i en slags krig mod dem
David Trads, politisk kommentator

Men i virkelighedens verden ligner det godt nok, at NATO, inklusive Danmark, er meget, meget tæt på at være i krig: De økonomiske sanktioner ligner krig; den åbenlyse opbakning til præsident Zelenskij; de stigende leverancer af stadig stærkere våben, ja, det ligner altsamme krig.

Hvis man sidder i Kreml i Moskva, må det alt andet ligne, at Vesten er i en slags krig mod dem. Det er selvfølgelig også meningen – set fra vores side. Presset skal være maksimalt på Putin. Han skal fornemme, at det kan ende med, at vi også officielt går i krig.

Det, jeg tænkte på, da jeg læste Lavrovs hårde udmelding, var, at Putin minder så meget om Hitler i 1930’erne: Vi tog ham ikke alvorligt, da han begyndte at true med at genskabe det sovjetiske imperium i 2005; Vi tog for let på det, da han annekterede Krim i 2014.

DE ØJEBLIKKE, SOM VI burde have lært af fra Hitlers fremmarch, er i foruroligende grad identiske med vores tid:

2005, hvor Putin blev imperialistisk, er lig med 1933, da Hitler blev enehersker; 2014, da Putin ’fik lov’ af os til at stjæle Krim, er lig med 1938, da vi ’gav’ Sudeter-landet til Hitler; 2022, hvor Putin invaderer hele Ukraine, er lig med 1939, da Hitler gik ind i Polen.

I dag handler det om at hindre, at 2022 også ender som 1940 – altså en egentlig Tredje Verdenskrig. Det er derfor, det er godt, at Vesten står samlet. Det er derfor, det er godt, at NATO er resolut. Det er derfor, det er godt, at EU samler sig, også forsvarspolitisk.

I dag er risikoen for, at Putin sender bomber ind over København reel. Vi er tvunget til at regne med, at når han sender Lavrov i byen med trusler om Tredje Verdenskrig, så er det ikke for sjov. Læren af Putins regime er, at han mener, hvad han siger. Det kan ske. Vi kan hindre det. Allermest ved at vise, at denne gang tager vi truslen alvorligt, og vi er villige til - nå alt kommer til alt - at slå Putin tilbage med alle tænkelige midler.

GDPR