David Trads: Kunstig intelligens vil give os den tid, vi savner

FORLEDEN SÅ JEG ET FANTASTISK KLIP fra DR’s arkiver - et indslag fra TV-Avisen i 1990: Dybt bekymret belærte journalisten os om, hvor farligt de ‘nye computerspil’ vil være for unge drenge, som spiller Dungeons & Dragons.

Den vold, som spillene viser, vil kunne føre til en hidtil uset voldsspiral fra unge, som ikke længere vil kunne kende forskel på fiktion og virkelighed. Det vil også, lød det fra en hængemulende ekspert, føre til, at drenge vil holde op med at spille fodbold.

I dag ved vi, at ingen af tingene skete. Faktisk er den grove vold her i landet faldet, og aldrig har så mange spillet fodbold som nu. Unge kunne sagtens skelne mellem tingene. Verden gik ikke under. Den blev faktisk bedre.

Jeg nævner historien - og ikke mindst læren af den - fordi argumenterne fra 1990 nærmest en til en er de samme hver eneste gang, vi møder en ny teknologi … nemlig, at verden går under.

Sådan var det såmænd også, da Gutenberg opfandt trykpressen i midten af 1400-tallet - og da internetbrowseren kom til verden i 1990. Heldigvis ved vi, at historiske opfindelser i reglen gør livet bedre for de fleste.

OG SÅ TIL MIN EGENTLIG POINTE. Den frygt, som så mange har i forhold til kunstig intelligens lige nu, er formentlig baseret på præcis samme ubehag ved nye teknologier som altid: Maskinerne vil overtage verden; mennesket vil blive ligegyldigt; og vi vil allesammen miste vores arbejde, hvis vi da ikke ligefrem bliver udryddet som race!

Den slags bekymringer er (næsten) altid ubegrundede. Den første trykte bibel gjorde ikke præsterne arbejdsløse; den første radioudsendelse overflødiggjorde ikke det skrevne ord; det endeløse internet ophævede ikke eksperters eksistens. Det gav os altsammen nye muligheder.

Så lad os dog omfavne kunstig intelligens, herunder de såkaldte ChatGPT, som kan konstruere (i reglen) brugbare tekster, sange, film, ja, guderne-må-vide-hvad, på nanosekunder.

Historierne om de mange mistede jobs - titusindvis alene i Danmark, når kunstig intelligens har udviklet sig - er skræmmende, men også skæve. Vi ved alle, at job skifter karakter fra årti til årti.

Inden Netflix og den slags var det for eksempel en fin forretning at drive en butik, der udlejede videofilm. Dem, der arbejdede i videobutikken, mistede lige præcist det job, men de fik givet et andet.

VIRKELIGEHEDEN I DAG ER - trods kolossale teknologiske fremskridt - at arbejdsløsheden er rekordlav. Før internettet, den personlige computer og smartphonen - var ledigheden rekordhøj. Tænk bare på 1980’erne. Teknologiske fremskridt gør os rigere, ikke fattigere - og målt på de seneste tre-fire årtier, hvor udviklingen har været ekspontiel, er der intet at frygte; tværtimod.

Ikke bare er vi - generelt i hele verden og markant herhjemme - blevet rigere. Vi arbejder også færre timer om ugen, har mere ferie, og vi har derfor bedre og længere liv, end folk havde før eksempelvis 1990.

Det er derfor al mulig grund til at tro, at også kunstig intelligens vil gøre os både rigere, sundere og friere. Ser vi et par årtier ud i fremtiden, vil vi kunne have 4-dages uge og 30-timers arbejdsuge som normen. Det vil være pragtfuldt. Stress vil fylde mindre.

Kunstig intelligens vil også kunne løse to af de største problemer, som regeringen og mange eksperter mener, vi har i dag: For det første for lille arbejdsstyrke - og for det andet for få såkaldte varme hænder.

Arbejsstyrken: Øget produktivitet vil være en naturlig fordel ved kunstig intelligens, fordi automatisering i nærmest alle fag vil føre til, at mange resursekrævende opgaver vil blive løst af robotter. Problemet med for få til at tage ledige job vil blive langt mindre.

Varme hænder: Mange af de jobs, som i dag kræver, undskyld udtrykket, kolde hænder i administration, vil i vid udstrækning blive overtaget af robotter. Det vil frigive resurser og folk til at tage de vigtige job, som maskiner ikke kan tage - nemlig at passe børn, syge, ældre.

Kort sagt: Lad os omfavne kunstig intelligens, fordi der er grund til at tro, at det teknologiske kvantespring, det giver os, vil gøre og rigere, sundere og friere - foruden at det vil bidrage til at løse problemet med en for lille arbejdsstyrke og for få varme hænder.
På med ja-hatten, kammerater.