David Trads: Rød blok bør fejre sin største sejr – klimaet – langt mere
DER ER ISÆR TRE GRUNDE TIL, at Danmark fortsat har en af verdens mest progressive klimapolitikker:
For det første at Socialdemokratiet vandt regeringsmagten i 2019 – for hvis Venstre fortsat sad på magten, så ville vi aldrig have fået 70 procent-målet for reduktion af CO2, og derved aldrig have fået vedtaget alle de konkrete klimalove for at indfri målet.
For det andet at især Enhedslisten, men også SF, stod fast på 70 procentmålet under forhandlingerne om forståelsespapiret efter valget i 2019 – for både Socialdemokratiet og De Radikale var tilfredse med et lavere mål på 60 eller 65 procent.
Regeringen bør også gøre det krystalklart, at næste skridt – nemlig landbruget – kun kan blive succesfuldt, hvis der også er rødt flertal efter valget
David Trads, politisk kommentator
For det tredje at Alternativet med dets imponerende entre i Folketinget med fem procent af stemmerne i 2015 fik skubbet klima helt op i toppen af rød bloks dagsorden – for inden da slumrede de andre røde partier mere, end godt er.
LÆS OGSÅ: Madsen: Nytårstale viser at statsministeren er klar til at gøre op med sin største dumhed
Det er de tre gruunde, der tilsammen betyder, at Danmark igen er helt i front i den globale klimakamp. Derfor at danske ministre, anført af klimaminister Dan Jørgensen, er nogle af dem, der lyttes mest til internationalt i FN, EU og andre steder. Og det er derfor, at danske virksomheder som Danfoss, Vestas, Novozymes og andre har så stærke positioner.
MENS KLIMAET VAR HELT I TOP i danskernes bevidsthed ved valget i 2019 – måske valgets afgørende tema – så er det angiveligt mindre vigtigt denne gang. Årsagen er formentlig, at mange danskere føler, at emnet nu tages mere alvorligt, men, og det er et vigtigt men, årsagen er formentlig også, at rød blok bruger for lidt tid på at fejre dets succes, og, endnu mere væsentligt, at advare mod, hvad der kommer til at ske, hvis magten skifter:
Vi ved – helt tilbage fra 1990’erne, da klimaet først kom på den politiske dagsorden – at blå blok i reglen er mere end fodslæbende på den grønne dagsorden:
Først historisk: Da Anders Fogh Rasmussen kom til i 2001, hånede han Svend Aukens klimapolitik og indsatte klimaskeptiker Bjørn Lomborg til at tale sagen ned. Sådan fortsatte det frem til Lars Løkke Rasmussens sidste regering, hvor klimaet udgjorde et lillebitte kontor i (bemærk rækkefølgen) energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholts ressort.
Så aktuelt: Under statsministerdebatten på DR1 for få uger siden afviste både Søren Pape Poulsen og Jakob Ellemann-Jensen at tage det næste afgørende skridt i kampen for at reducere dansk CO2-udslip – nemlig at landbruget nu også skal tvinges ind i kampen. Da Mette Frederiksen foreslog indgreb mod landbruget, der står for en femtedel af al udslip, sagde de nej.
LÆS OGSÅ: Analyse: Vælgernes favorittema sikrer, at Mette Frederiksen ikke ender som Stefan Löfven
Takket være tidlige indgreb i kampen mod udledning af CO2, som for alvor tog fart midt i 1990’erne – efter FNs Rio-topmøde om bæredygtighed i 1992 og efter Kyoto-topmødet i 1997 – er Danmark en vestlig duks. De målsætninger, som Auken stod i spidsen for at gennemføre dengang, lagde kursen:
Danmarks CO2-udslip er faldet med godt 40 procent siden 1990.
Senest de borgerlige havde magten – mellem 2015 og 2019 – gik udviklingen i stå. Ingen nye initiativer betød, at udledningen ikke faldt i de år. Den ambitiøse klimapolitik, som Dan Jørgensen står for, fører nu igen til fald i drivhusgasser, og de spor, der er lagt ud med grøn omstilling – for eksempel oprettelsen af nye havmiljøparker – er forudsætningen for endnu større fald i udslip i fremtiden.
Rød blok bør i den valgkamp, der snart går i gang, trække de store klimasejre op. Regeringen bør også gøre det krystalklart, at næste skridt – nemlig landbruget – kun kan blive succesfuldt, hvis der også er rødt flertal efter valget. Ellers vil udviklingen igen gå baglæns.
