David Trads: Selvfølgelig kan vi sænke uligheden. Her er fem måder!

NOGET AF DET MEST DEPRIMERENDE ved de forløbne mange års økonomiske politik er den konstante stigning i økonomisk ulighed:

Årti for årti, år for år, er gabet mellem de rigeste og de fattigste i Danmark øget - og det gælder uanset, hvem der har magten. Sådan var det under Schlüter, Nyrup, Fogh, Løkke, Thorning-Schmidt - og, ja, sådan er det også gået under Mette Frederiksen.

Gini-koefficienten, som er den officielle, nationaløkonomiske term for ulighed, er steget hvert år siden 1987! Dog afbrudt af et enkelt år, da finanskrisen og recessionen ramte. Ulighed stiger selvsagt enten ved at rige bliver rigere, ved at fattige bliver fattigere, eller, som tilfældet i reglen er i Danmark ved, at begge dele indtræffer på samme tid. 

LÆS OGSÅ: Regeringen vil udhule dagpenge og folkepension med afskaffelse af store bededag

Det sker sjældent tilfældigt, men næsten altid på grund af politiske beslutninger - typisk ved skattelettelser i toppen og fravær af fradrag og af stigninger af overførsler i bunden. 

SÅDAN ER DET! Øget ulighed er resultatet af enten aktive politiske beslutninger, som alle ved øger uligheden, eller af aktive fravalg af beslutninger, som alle ved kunne sænke uligheden.

Danmark er fortsat et af den rige verdens mest lige lande i forhold til økonomisk ulighed, men alle kan se, det går i den forkerte retning. Da politikere har det med at sige, at det er umuligt at mindske uligheden, som, må man forstå, reelt er drevet af utæmmelige naturkrafter, er her fem bud på handlinger, som straks kunne mindske uligheden:

1. Genindfør formueskat
Da SR-regeringen i 1996 ønskede at drive en kile ind i VK-samarbejdet, ‘købte’ man De Konservative ved at fjerne formueskatten. Det betød, at velhavere fik en klækkelig skatterabat. Det giver sig selv, at uligheden så øges automatisk. Genindfør formueskatten og uligheden vil blive bremset.

2. Afskaf beskæftigelsesfradrag
Da VK-regeringen i 2004 ønskede at markere, at ‘det skulle kunne betale sig at arbejde’, indførte man et beskæftigelsesfradrag. Altså et særligt fradrag for dem, som er i arbejde. Det er siden steget i værdi flere gange. Alle, som ikke er i job, for eksempel dem der er på dagpenge eller kontanthjælp, får ikke del i den skattelettelse. Hvis man fjerner fradraget og i stedet sænker bundskatten for alle, ville det automatisk sænke uligheden.

3. Beskat gevinst ved boligsalg
En af de største årsager til ulighed er, hvordan og hvor du bor. Ejer du din bolig og bor i en af landets største byer, vil du over tid opleve store værdistigninger i din bolig - og du vil, når du sælger den, score hele gevinsten skattefrit. Bor du til leje eller ejer du i udkanten, er der ingen gevinst. Hvis man indfører en beskatning af boligsalg, vil det åbenlyst føre til mere lighed.

4. Øg skat på aktiespekulation
I dag betaler man typisk mindre i skat af de penge, man måtte tjene på at spekulere i aktier, end på sit arbejde. Det giver sig selv, at det næsten kun er velhavere, som har råd til at købe aktier. Hvis man øgede beskatning på aktier, eksempelvis til samme niveau som indkomstskat, ville uligheden falde.

5. Reguler overførsler
De seneste mange år er værdien af overførsler - fra dagpenge over kontanthjælp til folkepension - langsomt, men sikkert og over årene ganske betragteligt, blevet udhulet. Der foregår simpelthen ikke den samme regulering op for overførsler som for almindelige indkomster. Det er en stor maskine for ulighed. Begynd at reguler overførsler op og uligheden vil falde.

De forløbne snart fire årtier har man skridt for skridt øget uligheden. Ikke dramatisk og revolutionært på én gang … men skridt for skridt, år for år, reform for reform. Man kunne sagtens beslutte sig for at vende kursen på samme måde. Hvis man vil.