David Trads: Socialdemokratiet kan takke ukendt politiker for sejr i København

David_Trads_bred__1_
Dette er en klumme. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

INDLÆGGET KOM SOM ET lyn fra en klar himmel – og det brød direkte igennem mediemuren:

”Jeg er valgt for Socialdemokratiet i København. Men jeg er begyndt at overveje, om der er plads til mig i mit parti.”

Politiken, som bragte indsparket, blæste overskriften ud over det halve af debatsektionens lørdagsforside, mens en vred, yngre kvinde med masser af power så læseren lige i øjet:

”Der er kommet en antistorby-, antiidentitetspolitik- og antiwoke-understrøm i mit parti, Socialdemokratiet, som jeg som progressiv københavner i stigende grad har svært ved at forstå.”

Kvinden, der skrev indlægget, er Laura Rosenvinge, 28 år, uddannet i statskundskab og politisk ordfører for Socialdemokratiet i Københavns Borgerrepræsentation. Først valgt i 2017, dernæst genvalgt i 2021 – valget, hvor partiet led et forsmædeligt nederlag.

SOCIALDEMOKRATIET IKKE bare tabte over ti procentpoint af stemmerne i 2021, nej, endnu værre, idet partiet for første gang nogensinde blev vippet af pinden som hovedstadens største, og nej, det var faktisk endnu værre, for Enhedslisten blev størst – endda klart, klart størst.

Rosenvinge havde fra første parket oplevet valgnederlaget og i sit krystalklare indlæg, som for mange sårede socialdemokrater blev læst, som var det skrevet med flammesskrift, analyserede hun sig råt for usødet frem til, hvad pokker der var galt:

For det første – at prisen på at bygge bro til vælgerne i provinsen var blevet så høj, at partiet blev for ringe til at gribe ny dagsordner: Man kom, mente hun, skævt og defensivt ind i diskussioner om sexisme, homofobi, racisme – kort sagt om den moderne form for ulighed, der ikke alene er baseret på indkomst. Man slog automatpiloten på og lød simpelthen gammeldags og uempatisk over for folk i byerne.

Da først Rosenvinge brølede sit budskab ud i Politiken, begyndte Socialdemokratiet at forstå alvoren
David Trads, politisk kommentator

For det andet – for mange i partitoppen baserede deres politiske projekt på modsætninger: mellem dem, der har et "rigtigt" arbejde i produktions-danmark, og dem, som har en lang uddannelse i storbyen; mellem dem, der automatisk klapper af politiet, og dem, som går op i etnisk profilering; mellem dem, som tager sig af "rigtige problemer", og dem, der kerer sig om identitetsproblemer.

ROSENVINGE VIDSTE, hvordan det så ud, når Socialdemokratiet ramte ved siden af – for kommunalvalget i 2019 havde ubarmhjertigt afsløret det, at partiet havde tabt knap 30.000 vælgere i København på fire år. Det svarer til – hold nu fast – en næsen fyldt Parken. Nogenlunde det samme skete i Aarhus, Odense og Aalborg. Alligevel var det, som om partiledelsen ikke rigtigt tog det alvorligt.

Men… da først Rosenvinge brølede sit budskab ud i Politiken, begyndte Socialdemokratiet at forstå alvoren. Hvis man ikke igen fik fat i storby-vælgerne, så var partiets status som folkeparti truet. Lars Aslan Rasmussen, valgt i København og sit partis LGBT+-ordfører, blev efter et hårdt angreb på Rosenvinge sat til side.

LÆS OGSÅ: David Trads: Rød blok ligner norsk fodbold – defensivt og kedeligt

Kristian Madsen, chefredaktør her på A4 Aktuelt, skubbede til udviklingen, da han i et stort interview i Politiken i september i år, understregede, at Socialdemokratiet havde massivt behov for at blive et parti for, ja, hele landet. Han sagde i et mindeværdigt citat, at Mette Frederiksen var på vej i den rigtige retning hen over den netop overståede weekend: ”Hun var på scenen med Kandis om fredagen og til Pride-paraden om lørdagen. Det spænd skal en S-formand have.”

FOLKETINGSVALGET VISTE, at Socialdemokratiets kursskifte virkede. Frederiksen rakte ud til dem, der bor i de større byer. Hun lyttede til folk som Laura Rosenvinge. Resultatet understreger, at det var rigtigt. I Københavns Storkreds gik Socialdemokratiet endelig frem – fra 17,2 procent i 2019 til 19 procent i 2022. Valgene i de større byer var centrale i, at S fik sit bedste valg i to årtier.

Det er nu landets eneste folkeparti – med opbakning fra mere end hver fjerde dansker. Den slags opbakning er kun mulig, hvis man række bredt ud – både til Kandis og Pride.

GDPR