Analyse: Der er tegnet en streg i sandet - hvad venter du på, Mette?

20210818-182734-L-1920x1280we
Ifølge den seneste opgørelse fra Danske Regioner er der samlet set blevet udskudt 55.718 ambulante kontakter og 8.949 kirurgiske indgreb, siden sygeplejerskerne begyndte strejken i midten af juni. Regeringsindgrebet har længe lignet det nærmest uundgåelige punktum for sygeplejerskekonflikten. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
TEMA: OK21
Parterne har kastet håndklædet i ringen i en udsigtsløs strejke, som onsdag udvides for tredje gang. Argumenterne for et indgreb er på plads, men statsministeren tøver stadig.

De seneste uger, ja måneder, har Mette Frederiksen samlet til bunke.

Regeringsindgrebet har længe lignet det nærmest uundgåelige punktum for sygeplejerskekonflikten.

Nøjagtig som forventet af såvel arbejdsmarkedsforskere som analytikere, har Mette Frederiksen længe kunnet se det udsigtsløse i konflikten. Og samtidig begrænsningerne i aftalemodellen.

Statsministeren har siden konfliktens start foregivet, at den danske model skal have lov at gå sin gang. Parterne skal have lov at presse hinanden frem til en fælles løsning. En påstand, hun senest gentog forud for regeringens konference i Fredericia tirsdag formiddag.

Men regeringens afvisning af at blande sig ligner mest spil for galleriet. Den har ingen større lyst til at tage stilling, så længe folkestemningen har alt muligt andet at tage stilling til end sygeplejerskernes konflikt.

DR's dækning udstillede problemet

I stedet lader regeringen sygeplejerskerne stege i deres eget fedt, mens strejkekassen tømmes.

Befolkningens manglende interesse er formentlig den væsentligste årsag til, at konflikten er gået ind i sin tredje måned. Hvad flere medier har døbt ‘den glemte strejke’, er nu sygeplejerskernes længstvarende konflikt nogensinde.

Udsagnet har tydeligvis provokeret sygeplejerskerne. Frustrationerne fik for nylig frit løb, da sygeplejerskernes formand, Grete Christensen, i sin daglige statusopdatering langede ud efter DR’s dækning af sygeplejerskernes hidtil største demonstration.

Den samlede ifølge Dansk Sygeplejeråd 3-4000 deltagere foran Christiansborg. Alligevel blev det blot til en notits hos public service-mediet med overskriften: 'Sygeplejersker demonstrerede i regnen' medfulgt af et trøstesløst billede af en håndfuld våde demonstranter.

Det huede ikke Grete Christensen, som med egne ord var både forbløffet og indigneret over dækningen. Den fik Dansk Sygeplejeråd (DSR) til at sende DR en klage.

Kampen om befolkningens opbakning er vital i enhver strejke. Den, der vinder sympatien, har en ofte afgørende trumf på hånden. Den er med til at afgøre konflikter, fordi befolkningen lægger pres på regeringen.

Det ved parterne alt om. Og derfor tolker de meningsmålingerne vidt forskelligt. Godt nok har et beskedent flertal bakket op om sygeplejerskerne i opinionsundersøgelser, men tilslutningen har ligget stabilt i hele konflikten. Ingen har tilsyneladende skiftet mening undervejs i den lange konflikt.

Ørkesløst at fortsætte 

Hos Dansk Sygeplejeråd har man gjort sit for at vinde mediernes opmærksomhed og synliggøre strejken. 

Med det seneste udtag mandag, hvor psykiatrien rammes, har forbundet siden midten af juli udvidet strejken seks gange, og hvis alle udvidelser når at træde i kraft, vil omkring 6700 sygeplejesker strejke fra 21. september.

Så længe vil strejken højst sandsynligt ikke få lov at fortsætte, og hver eneste optrapning af konflikten i disse uger er blot en påmindelse om, hvor ørkesløst det er at fortsætte. 

For en uge siden sagde regionernes chefforhandler, Anders Kühnau, at parternes forhandlinger ikke kan løse konflikten. Samme melding lød fredag fra sygeplejerskernes formand i et brev til Mette Frederiksen.

- Der er ikke længere tvivl om, at vi har brug for hjælp udefra, skrev Grete Christensen.

Udmeldingerne kom i halen på møder mellem parterne, der blev nøjagtig så nyttesløse som frygtet. De mindede mest af alt om et teaterstykke, opsat alene for at få regeringens opmærksomhed.

Parterne fik med al ønskelig tydelighed signaleret til Mette Frederiksen, at et indgreb er nødvendigt, hvis den gordiske knude skal løses.

Indgrebet nærmer sig

Derfor skal man ikke lægge alt for meget i statsministerens eller beskæftigelsesministerens udmeldinger om, at politikerne ikke har i sinde at blande sig. Tværtimod nærmer et indgreb sig. Og selvom han sagde det stik modsatte, indikerede Peter Hummelgaard i weekenden, at indgrebet kan blive nødvendigt. 

- Vi tager løbende bestik af situationen, men er også samtidig helt grundlæggende af den holdning, at en regering i videst muligt omfang skal undgå at blande sig i en legitim konflikt på arbejdsmarkedet, sagde beskæftigelsesministeren.

Udmeldingen var formentlig blot en sidste strategisk måde at købe sig lidt mere tid på, inden indgrebet sandsynligvis kommer om få dage.

Politikere bliver sjældent populære, når de griber ind i en konflikt. Så regeringen har brug for alle de argumenter i bunken, som kan give den nødvendige støtte på Christiansborg. Og argumenterne for et indgreb har efterhånden tårnet sig så meget op, at et indgreb kan forsvares. Det har parterne på begge sider bidraget til med deres råb om hjælp.

For løsningen bliver taget på Slotsholmen. Og sandsynligvis slutter konflikten nøjagtig, hvor den begyndte. Med den løsning, som sygeplejerskerne afviste i den anden urafstemning om en ny overenskomst. Det sker, hvis politikerne ophæver Forligsmandens mæglingsforslag til lov.

Nej-sigerne vil næppe blive mere tilfredse af at få det samme resultat serveret i form af et regeringsindgreb. 

Til gengæld kan det siden vise sig, at den kommission, som sygeplejerskerne ikke ville vide af, kan blive deres redning. Det bliver den, hvis kommissionen om et års tid giver sygeplejerskerne ret i, at Tjenestemandsreformen af 1969 placerede sygeplejerskerne på et lavt løntrin, alene fordi det var et kvindedomineret fag. 

Hvis den lander der, stiger presset på arbejdsgiverne. Og så bliver ‘den glemte strejke’ pludselig værd at huske.

GDPR