Denne artikel blev publiceret første gang den 28. februar 2020.
Måske har du været i følgende situation.
Du har været på en uges ferie, hvor du brugte det meste af tiden på at skændes med din partner. Eller dine børn opførte sig som små, overforkælede diktatorer.
Du kommer tilbage på jobbet og har mest brug for en ny uges ferie alene, da en kollega spørger dig, hvordan ferien gik.
Du har lyst til at fortælle hele sandheden, men du hælder til at give standardsvaret for den slags situationer: 'Fint, tak, det er jo altid dejligt at komme lidt væk fra det hele og få slappet af'.
Så hvad gør du?
Her følger de bedste råd fra Christian Addington, der er erhvervspsykolog hos Perspektivgruppen.
Tidligere artikler fra Ugens dilemma
- Jeg mener som udgangspunkt, at vi bør være ærlige overfor hinanden, hvis kulturen på arbejdspladsen ellers bakker op om det, indleder Christian Addington.
Hvad bør man tænke over i situationen, før man vælger sit svar?
- Uanset om du vælger at lyve, eller du vælger at snakke om det, skal du gøre det reflekteret. Altså være bevidst om, hvad du gør.
Hvorfor?
- Hvis man overvejer at tale ærligt, bør man spørge sig selv hvorfor. Er det for at blive klogere på sin situation? Er det for at sparre og forstå, hvad fanden der lige skete? Eller er det for at give et heads up til kollegaen om, at man ikke er i så meget i overskud lige nu?
Personligt gør jeg det mest for at læsse af. Er det en god grund?
- At læsse af er et andet ord for at sladre. Også selvom man gør det om sin familie. Jeg er meget skeptisk omkring, at vi har brug for at læsse af. Det er, som om vi går rundt med et kar i armene, og så har vi lige brug for at tømme karret en gang om ugen. Det er en uhensigtsmæssig måde at håndtere konklifter og stress på, og det fører ikke til nogen forbedring, for man brokker sig jo bare over nogen eller noget. Du lærer ikke noget om, hvordan du havde det i situationen, eller hvorfor det, der er sket, går dig så meget på. Der er ingen forbedringer, og det bliver bare en form for kortsigtet coping-mekanisme - et quick fix - en symptombehandling.
Hvad sker der så, hvis man i en følelsesmæssig krampetrækning ender med at stå og underholde kollegaen i ti minutter med sine problemer?
- Det kan være ubehageligt at blive shanghaiet til at blive losseplads for en anden persons frustrationer. Især hvis den, der brokker sig, ikke er interesseret i at høre, hvad man tænker om problemet. Det vil oftest være en ubehagelig situation at blive sat i som kollega, fordi man bliver tvunget til at lytte til en masse vrede uden at kunne bringe sit eget perspektiv i spil.
Så man risikerer at overfuse kollegaen ved at hælde sine private problemer udover vedkommende?
- Man bør i hvert fald overveje, om det er det rigtige tidspunkt at svare ærligt. Er man midt i noget vigtigt, kan man foreslå at tage den i frokostpausen. Man bør også overveje, om det er den rigtige person at fortælle sine problemer til. Det er måske ikke alle kolleger, man har lyst til at dele sine problemer med.
Er kollegerne overhovedet interesseret i at høre, hvordan ferien gik? Eller er det bare ren høflighed, at vi spørger hinanden?
- I Danmark er vi generelt ikke interesseret i at få det ærlige svar. Et spørgsmål fra kollegaen om, hvordan ferien gik, kan ikke nødvendigvis tolkes som en invitation til en dyb samtale, naturligvis afhængig af hvem kollegaen er og relationen.
Men hvorfor spørger vi hinanden om den slags, hvis vi ikke er interesseret i at få et rigtigt svar?
- Måske er det ikke fordi, at vi ikke ønsker et svar, men blot at vi ikke ønsker at få en stor uddybning. Det forventer man ofte nok ikke at få på en dansk arbejdsplads.
Kan der komme noget positivt ud af at svare ærligt på spørgsmålet?
- Ja. Det kan være en måde at fordybe relationen til kollegaen på.
Virkeligheden er jo, at vi alle sammen går rundt hver eneste dag på arbejdet og lyver om, hvordan vi har det. Hvorfor gør vi det, når vi ville få det bedre af at tale sandt?
- Det at lyve kan hurtigt blive en hel automatik for mennesker. Det handler om, at vi har svært ved at indrømme overfor os selv, hvem vi reelt er. Vi har skabt en historie om, hvem vi er. At vi har et godt parforhold, at vi har søde, kloge og velopdragne børn. Men virkeligheden vil ofte være en anden, så når vi lyver overfor andre, er det et symptom på, at vi lyver for os selv, og at vi har svært ved at erkende overfor os selv, hvem vi reelt er.
Hvorfor bør vi tale ærligt med vores kolleger?
- Hvorfor ikke? Hvad går der tabt ved, at vi er ærlige overfor hinanden? Jeg tror, at vi kan blive bedre til at løse vores opgaver og blive bedre kolleger, og vi får det bedre med os selv, hvis vi er ærlige. Så behøver vi ikke at gå rundt og forsøge at styre, hvordan andre oplever os på jobbet, og så ville vi blive mindre neurotiske og få et bedre arbejdsliv.
Er det ikke lettere sagt end gjort at begynde at tale ærligt til kollegaen om sine problemer, hvis man er vant til at lyve?
- Du kan starte med at analysere, hvor ofte du ikke fortæller sandheden. Derfra kan du begynde at eksperimentere med at fortælle sandheden. Fortælle små sandheder som for eksempel: 'Ferien blev ikke så god, som jeg havde håbet på, så jeg har egentlig glædet mig til at komme tlbage på arbejde. Men den kan vi måske tage en anden gang'.
- Så det handler om at finde ud af, hvor meget man går rundt og lyver og så prøve at udfordre og drille sig selv lidt og presse sig selv til at være lidt mere ærlig overfor kollegaen, end man føler sig godt tilpas med og så bagefter vurdere, om det gik godt.
