Danske Byggefag: En certificeringsordning uden værn mod løndumping er som at bygge uden fundament

Claus_von_Elling_tv_og_Christian_Rosenkvist_Elgaard_hhv_for_og_naestformand_i_Danske_Byggefag_Foto_3F_Kommunikation_og_Henrik_Bjerregrav_Dansk_El_Forbund
Claus von Elling (t.v.) og Christian Rosenkvist Elgaard, hhv. for- og næstformand i Danske Byggefag. Foto: 3F Kommunikation og Henrik Bjerregrav Dansk El Forbund
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Læs A4 Mediers regler for og krav til debatindlæg her. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

SKAL VI UNDGÅ ET SAMFUND, hvor lavtlønnede migranter skubber til uligheden og ryster tilliden, så kræver det omtanke og handling. 

Det er en meget vigtig pointe i Kristian Madsens udmærkede leder her på mediet forleden

For risikoen for et a- og b-hold på arbejdsmarkedet er reel. Og smuthullerne er alt for mange: fikumdikordninger med falske studerende, fiktive CVR-numre og vikarkonstruktioner underminerer både arbejdsmiljøet og sammenhængskraften.

Men Kristian Madsen tager fejl, når han fremstiller udenlandsk arbejdskraft som en uundgåelig naturkraft – som en strøm, vi ikke kan styre. Det kan vi godt. Det kræver blot den nødvendige politiske vilje.

LÆS OGSÅ: Regeringen på trapperne med nybrud om udenlandsk arbejdskraft. Imens forsøger to mastodonter i fagbevægelsen at nå til enighed

Hvis arbejdsgiverne vil fastholde danske håndværkere længere i jobbet, skal vilkårene følge med. Hvis vi investerer i produktivitet og ny teknologi, kan vi mindske behovet for mandskab – og samtidig højne kvalitet og sikkerhed.

Det ændrer dog ikke på, at der kan være brug for i en periode at hente arbejdskraft udefra. Men det er helt afgørende, at vi ikke gør en midlertidig udfordring til et permanent problem, hvor branche efter branche tømmes for danskere og overlades til udlændinge. 

Hvis vi i Danmark skal være verdensmestre i både velfærd og værdiskabelse, så kræver det ikke bare tillid mellem parterne. Det kræver også kontrol, konsekvens og klare krav

Claus von Elling og Christian Rosenkvist Elgaard, hhv. for- og næstformand i Danske Byggefag

Arbejdsgiverne må forpligte sig på at sikre det nødvendige antal lærepladser – og de må lægge sig i selen for at sikre, at den samlede pakke, de tilbyder deres ansatte, bliver bedre. 

SKAL HELE FAGBEVÆGGELSEN KUNNE nikke ja til en aftale, som giver virksomhederne endnu lettere adgang til migrantarbejdere uden for EU, er det helt afgørende, at enhver aftale om en certificeringsordning indeholder klare forbedringer:

  1. Et nationalt ID-kort som minimumskrav. Erfaringerne fra vores nabolande viser, at det virker at få styr på hvem, der er på byggepladserne. 
    Derfor er det afgørende, at vi en gang for alle får indført et nationalt obligatorisk ID-kort på alle byggepladser og som også kan udbredes til andre udsatte brancher, fx landbrug og rengøring. Det øger gennemsigtigheden, holder udokumenterede udlændinge ude og bekæmper snyd med arbejdstid og ansættelser​​.
  2. Et fast og forpligtende samarbejde mellem myndigheder og arbejdsmarkedets parter. Vi skal bruge den viden, der findes og opsamles, til at styrke kontrollen med hele området. Det kræver at politi, skat og udlændingemyndigheder arbejder tæt sammen med arbejdsgivere og fagbevægelsen om at evaluere og udvikle vores tilsyn.
  3. Direkte ansættelse i virksomheder med dokumenterede ordnede forhold. Kun virksomheder, der tager arbejdsgiveransvar og har orden i penalhuset, bør kunne hente udlændinge fra tredjelande til Danmark. Alt andet er at invitere til ny løndumping og endnu flere problemer​.

Hvis vi i Danmark skal være verdensmestre i både velfærd og værdiskabelse, så kræver det ikke bare tillid mellem parterne. 

LÆS OGSÅ: 3F: DA's sang om arbejdskraft lyder som en vinylplade, der er kørt i hak

Det kræver også kontrol, konsekvens og klare krav. Ellers ender vi med at forære vores arbejdsmarked væk i den bedste mening.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].
GDPR