Nye tal: Efteruddannelse bliver tabt på gulvet for de fleste

20210108-185336-5-1920x1280we
Det er ikke alle medarbejderne, der får taget deres nye viden i brug, når de kommer tilbage på jobbet efter videre- eller efteruddannelse. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det er langt fra altid, at arbejdspladserne følger op, når de ansatte har været på efteruddannelse, viser ny analyse.

Det er langt fra alle virksomheder, der får det fulde potentiale ud af at sende medarbejdere en tur på skolebænken.

Det viser en ny analyse af videregående voksen- og efteruddannelse fra tænketanken DEA.

68 procent af dem, der har været på efteruddannelse, svarer i analysen, at arbejdspladsen i mindre grad eller slet ikke fulgte op på uddannelsen, da de kom tilbage på jobbet.

LÆS OGSÅ: Ulighed i efteruddannelse: 'Man giver til dem, der i forvejen har'

- Det er nedslående, at der er så få, der oplever, at arbejdsgiveren følger op på efteruddannelsen. Vores analyse viser, at der en sammenhæng mellem kursisternes oplevelse af opfølgning fra arbejdspladsen og deres faglige udbytte. Det tyder derfor på, at der er et uudnyttet potentiale på mange arbejdspladser, hvor de ressourcer ,der bliver anvendt på videre- og efteruddannelse, kunne have givet større værdi.

- I værste fald kommer medarbejdernes nye viden og kompetencer ikke i spil, hvis ikke arbejdspladsen understøtter med hensigtsmæssige rammer, siger Mads Fjord Jørgensen, der er programleder for videregående uddannelse hos DEA.

Analysen viser, at 15 procent af de adspurgte kursister slet ikke eller sjældent får taget deres nye viden i brug.

Artiklen fortsætter efter grafikken

Bliver bedre til at løse opgaver

Det kan ellers godt betale sig for arbejdspladserne at følge op. Analysen viser nemlig også, at ni ud af ti kursister vurderer, at de har fået et læringsudbytte, som kan bidrage til deres arbejdsliv. Et stort flertal peger også på, at efteruddannelsen har bidraget med ny, konkret viden, som betyder, at de kan løse deres arbejdsopgaver bedre og mere effektivt.

Og efter- og videreuddannelse er essentielt på fremtidens arbejdsmarked, slår Mads Fjord Jørgensen fast.

- Arbejdsstyrkens omstillingsparathed ser kun ud til at blive vigtigere fremover på grund af blandt andet den teknologiske udvikling, men også stigende kompetencekrav generelt.

Hvis man som medarbejder har et ønske om en kompetenceudvikling, så er det ikke nødvendigvis koblet til de behov, der er i virksomheden
Inge Steen Mikkelsen, seniorchefkonsulent hos DI

Han foreslår, at medarbejdere og ledelse sætter sig sammen både før og efter uddannelsesforløbet. 

- Vores analyse viser, at det kunne være en god idé, at man forud for efteruddannelsen i fællesskab definerede nogle målsætninger, ligesom man efterfølgende kan tage en snak om, hvordan man får bragt den nye viden i spil. Det sker nemlig blot for cirka hver fjerde kursist.

En opgave for begge parter

Også hos erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) peger seniorchefkonsulent Inge Steen Mikkelsen på, at arbejdsgiveren og den ansatte med fordel kan tale om, hvad de nye kompetencer kan bruges til i det daglige arbejde. 

- Begge parter skal blive bedre til at bringe den nye viden i spil. Virksomheden kan spørge ind til, hvad den ansatte har lært. Og hvis den ansatte kommer med nogle kompetencer, som ikke bliver sat i spil, kan man også sagtens selv byde ind med ideer til, hvordan det kan gøres, siger hun.

Hun understreger, at man selvfølgelig godt kunne ønske sig, at flere fik brugt det, de lærer på skolebænken, når de er tilbage på jobbet. Men samtidig mener hun også, at det er vigtigt at have for øje, hvem der i første omgang sætter gang i efteruddannelsen.

- Hvis man som medarbejder har et ønske om en kompetenceudvikling, så er det ikke nødvendigvis koblet til de behov, der er i virksomheden, og det kan være derfor, der ikke bliver fulgt op, siger Inge Steen Mikkelsen og henviser til, at mange overenskomster giver de ansatte ret til selvvalgt uddannelse.

LÆS OGSÅ: Guide: Har du ret til efteruddannelse? (og hvor meget?) - Få svaret her

Hun peger også på, at der kan ligge en opgave for udbyderne af efteruddannelse i forhold til at få forklaret, hvad den teoretiske viden kan bruges til i praksis.

- Noget af det, vi hører fra virksomhederne, er i hvert fald, at det man lærer, kan være svært at omsætte, når man kommer ud i virkeligheden.

Om undersøgelsen
  • Undersøgelsen er foretaget blandt godt 10.000 kursister på efteruddannelsesmoduler på akademi- diplom- og masterniveau og enkeltfag på universiteterne fra 2017 til 2019
  • Analysen er lavet i samarbejde med UFM og med medfinansiering fra HK, Teknisk Landsforbund og PROSA
GDPR