Ikke alle efteruddannelses-penge kommer i spil:
- Situationen er alvorlig

Maler___resundsbroen
Malerfagets ansatte hører til de 240.000 danskere på det private arbejdsmarked, der kan søge om økonomisk støtte til efteruddannelse via deres overenskomstaftale. På billedet er en maler i gang med arbejdet på Øresundsbrons specialbyggede maleplatform på Peberholm. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
17. nov. 2020 20.00
På knap 12 år har tusindvis af virksomheder indbetalt mere end en milliard kroner øremærket efteruddannelse som led i overenskomstaftaler på det private arbejdsmarked. Men kun lidt mere end halvdelen af pengene er blevet brugt på efteruddannelse. "Meget kritisk", kalder arbejdsmarkedsforsker Morten Lassen tallene.

Der er økonomisk råderum til, at langt flere privatansatte danske lønmodtagere kan efteruddanne sig.

Siden 2009 er der blevet indbetalt i alt godt 1,1 milliarder kroner til 20 såkaldte kompetenceudviklingsfonde, der administreres af PensionDanmark, og som har til formål at fremme og yde økonomisk støtte til efteruddannelse af omkring 240.000 medarbejdere.

Pengene indbetales løbende af virksomhederne til fondene som led i overenskomstaftaler på det private arbejdsmarked udenfor industrien og er øremærket 90.000 ansatte i bygge- og anlægssektoren og andre faglærte, ufaglærte og kortudannede faggrupper.  

LÆS OGSÅ: Ulighed i efteruddannelse: 'Man giver til dem, der i forvejen har'

Allerede abonnent?

Glemt kodeord

Få adgang til

logo
Læs med gratis i 4 uger. Intet kreditort - ingen binding. Ja tak
Allerede abonnent?

Glemt kodeord