"Det er en linedans": Slaget om store bededag splitter fagligt aktive lokalformænd i Socialdemokratiet

20220917-141208-L-1920x1175we
Der er uro, men ikke oprør i det socialdemokratiske bagland. Foto er fra Socialdemokratiets årsmøde i 2022. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Midt i bededagslagsmålet mellem fagbevægelsen og Socialdemokratiet står fagligt aktive partifæller med et ben i hver lejr og kæmper med deres loyalitet. Mange er skuffede, men fortsat loyale socialdemokrater, og kritikken er først og fremmest rettet mod proces og kommunikation.

De to gamle kampfæller fagbevægelsen og Socialdemokratiet er kommet på alvorlig kollisionskurs i slaget om store bededag.

Og med et ben i hver lejr er der i disse dage en lang række fagligt aktive socialdemokrater, der spørger sig selv, hvor de skal lægge deres loyalitet.

Få personificerer det indre dilemma bedre end Teis Bo Rasmussen, der er partiforeningsformand i Herlev, salgsassistent i Irma gennem 16 år, tillidsrepræsentant samme sted i 10 år og sågar suppleant til HK Handels bestyrelse.

"Det er en linedans. For jeg vil gerne være loyal over for begge dele," siger Teis Bo Rasmussen.

Afskaffelsen af en helligdag er en dårlig idé og endnu dårligere udført af sit parti, mener han.

"Min holdning er, at vi ikke skulle afskaffe en helligdag. Det, der virkelig irriterer mig, er, at det betyder, at nogle af mine kollegaer mister helligdagstillæg. Jeg har kollegaer, hvor de reelt går ned i løn," siger Teis Bo Rasmussen.

A4 Aktuelt har talt med den mangeårige socialdemokratiske tillidsrepræsentant og en række andre i det faglige bagland i Socialdemokratiet for at høre, hvor loyaliteten egentlig ligger. Mange føler sig splittede og har derfor kun villet bidrage uden for citat.

"Det smerter mig at se gode gamle venner slås," som en partiforeningsformand uden for citat udtrykker konflikten mellem parti og fagbevægelse.

Der findes imidlertid også socialdemokratiske partiforeningsformænd, der lægger sin fulde loyalitet hos fagbevægelsen og ikke pakker det ind. Det gælder blandt andet Alice Andersen fra Rødekro, som forrig år gik på pension efter 14 år i FOA.

"De dummer sig rigtig meget, hvis de lader det gå igennem, og det lader det til, at de gør. Men jeg kan næsten ikke tro en socialdemokrat kan stå bag det her forslag. Det vælger jeg at tro, at det gør der ikke," siger Alice Andersen.

Nytårskur ventilerede utilfredshed

Socialdemokratiet afviklede lørdag sin årlige nytårskur i Fredericia, hvor hele partiets bagland af blandt andet borgmestre, regionsrådsformænd, kredsformænd og partiforeningsformænd var inviteret.

Mødet blev flere steder udlagt som et regulært krisemøde om store bededag, efter at DR Nyheder havde talt med en række utilfredse parti- og kredsformænd, der også i nogle tilfælde kunne berette om protestudmeldinger af partiet.

Blandt dem var Rune Krog, der er partiforeningsformand i Brøndbyøster.

Han fortalte til DR Nyheder, han havde fået flere kritiske henvendelse fra uforstående medlemmer. Han fortæller efterfølgende til A4 Aktuelt, at det særligt er medlemmer splittet mellem fagbevægelsen og Socialdemokratiet, som han hører fra. Og det er et udtryk for det, han kalder "det socialdemokratiske paradoks".

"Medlemmerne vil gerne have, at Socialdemokratiet er et arbejderparti, andre at det er et folkeparti, og så er der dem der mener, at det er et reformparti. Det er det socialdemokratiske paradoks, hvor man ikke kan være alle tre ting på en gang. I det her tilfælde er vi først og fremmest et reformparti, og det støder nogle" siger Rune Krog.

A4 Aktuelt har talt med en række andre partiforeningsformænd, som var med i Fredericia.

De fleste foretrækker at tale uden for citat og vil ikke gå i detaljer med mødets indhold, men fortæller at de ikke kan genkende billedet af, at der var tale om et krisemøde. De bekræfter, at kritikken fra baglandet blev luftet, og at statsminister Mette Frederiksen (S) beredvilligt besvarede alle spørgsmål.

Nytårskuren lader altså til at have fungeret som en slags ventil for frustrationen, og flere lokale partiformænd påpeger da også, at deres kritik i virkeligheden handler om en pligt til at bringe deres medlemmers utilfredshed op i systemet - og omvendt bringe svar tilbage til medlemmerne.

Processen er problemet

I regeringstoppen er opfattelsen, at modstanden mod afskaffelse var uundgåelig, og at det derfor ville være meningsløst at inddrage arbejdsmarkedets parter i en skinproces.

Men det er netop processen og kommunikationen - ikke selve afskaffelsen - som mange af de splittede socialdemokratiske partiforeningsformænd, A4 Aktuelt har talt med, fremhæver som problemet. Havde man involveret fagbevægelsen eller i det mindste taget den med på råd, ville meget kunne være undgået, lyder det.

 Det samme siger Teis Bo Rasmussen.

"Regeringen burde have taget den her i en trepartsforhandling, særligt når de nu lægger op til en fast trepartsinstitution," siger han.

På den anden side mener han heller ikke, at fagbevægelsen har håndteret i situationen særligt elegant.

"Jeg er ikke for en folkeafstemning. Jeg synes simpelthen, at det er noget pjat, og det bliver for mig at se en glidebane. Jeg synes ellers, at det er godt, at vi demonstrerer, og man siger, hvad man mener, og prøver at påvirke dem til at ændre holdningen," siger Teis Bo Rasmussen.

Tillidsrepræsentant deler fagbevægelsens opfattelse af, at det er et indgreb i overenskomsterne, når man sløjfer helligdagstillæggene, men deler omvendt samtidig regeringens budskab om, at vi alle skal bidrage en smule. Han er dog ikke enig i, at bidraget fordeler sig solidarisk med lovforslaget.

"Det kommer til at ramme os med de laveste lønninger hårdest, og det er for dårligt," siger Teis Bo Rasmussen.

GDPR