Debat:
Har vi brug for mere udenlandsk arbejdskraft i Danmark?

Regeringen bør åbne op for adgangen til mere udenlandsk arbejdskraft her i landet. Sådan lød budskabet fra Radikale Venstre i Børsen tidligere på måneden.
Radikales formand Morten Østergaard henviste i Børsen til det såkaldte forståelsespapir fra regeringen, der foreslår, at virksomheder "hurtigt og ubureaukratisk" skal kunne hente mere faglært arbejdskraft fra udlandet.
Konkret har Radikale foreslået at sænke den såkaldte beløbsgrænse fra cirka 427.000 kroner om året til 325.000 kroner om året- altså det beløb, som en borger fra et land uden for EU skal tjene, hvis vedkommende vil arbejde i Danmark.
Men det mener Fagforeningen 3F er en rigtig skidt idé.
Hør hvorfor i denne uges Fokus, hvor beskæftigelsesordfører Samira Nawa (R) og 3F’s forbundssekretær Søren Heisel mødes til en halv times debat.
Lyt til udsendelsen her: