Er det nemmere at eksportere den danske model til Kenya end til Østeuropa?

CORONA HAR RAMT HÅRDT over hele verden. Heldigvis indgik vi i Danmark hurtigt nogle gode trepartsaftaler, der reddede mange danske lønmodtagere fra fyringer. Desværre er det ikke alle, der har været lige så heldige.

Tag for eksempel vores eget fællesskab i EU, hvor østeuropæiske trepartsaftaler synes som en fjern drøm. Eller uden for Europas grænser, hvor man har kæmpet med fuldstændig utilstrækkelige sundhedsvæsner og med udfordringer med at finde gode løsninger for lønmodtagerne. Men der er også succeshistorier. For i Kenya satte arbejdsmarkedets parter sig til forhandlingsbordet, præcis som i Danmark.

LÆS OGSÅ: Senioranalytiker: Coronakrisen viser den danske models styrke

I Dansk Metal har vi i flere år haft et samarbejde med fagbevægelsen i Kenya. Særligt dem, der repræsenterer ansatte på de store bilfabrikker, hvor hundredetusindevis af kenyanere arbejder. Gennem flere år har vi sammen uddannet de kenyanske fagforeningers repræsentanter i at gå i konstruktiv dialog med arbejdsgiverne og kæmpe for bedre løn- og arbejdsvilkår – vi har blandt andet trænet dem på Metalskolen, som ligger i Jørlunde.

Under corona har vi virkelig set, hvor meget indsatsen har rykket. Tidligere var kenyanske lønmodtagere slet ikke inviteret, når der var problemer, der skulle løses. Men under coronakrisen har de siddet med om forhandlingsbordet sammen med arbejdsgiverne og den kenyanske regering, akkurat som den danske fagbevægelse. Og selvom det slet ikke er lige så omfattende aftaler som i Danmark, så er det vigtige skridt i den rigtige retning.

MAN SKULLE MÅSKE TRO, at de europæiske regeringer er mere opmærksomme på at bruge den ekspertise, som arbejdsgiverne og lønmodtagerne har om arbejdsmarkedet. Desværre er virkeligheden en anden.

LÆS OGSÅ: Michael Ziegler roser fagbevægelsen: 'Den danske model virker'

I Østeuropa er dialogen mellem regeringerne, arbejdsgiverne og fagforeningerne mangelfuld – nogle steder helt fraværende. For eksempel i Kroatien, hvor regeringen ikke har ønsket at indgå i dialog med arbejdsmarkedets parter. I Ungarn og Slovakiet, hvor arbejdsgiverne og lønmodtagerne har fået afslag på deres fælles efterspørgsel på dialog om regeringernes corona-tiltag. Eller i Slovenien, Rumænien, Polen, Estland og Letland, hvor de ansattes organisationer også melder om, at arbejdsmarkedets parters ekspertise ikke er bliver efterspurgt.

LÆS OGSÅ: Forbundsformand: Jeg tror, det er gået op for os alle sammen, hvad fagbevægelsen kan

I Kenya sørgede fagbevægelsen i en trepartsaftale for, at løn- og arbejdsvilkår ikke bare blev sat ud af kraft, som arbejdsgiverne ellers lagde op til. Det ville have haft fatale konsekvenser for mange kenyanske lønmodtagere, hvis deres løn for eksempel pludselig blev halveret. For i Kenya er der altså ikke et dagpengesystem til at gribe dem. Det er med til at sikre anstændige jobs, som verdensmål nummer 8 handler om.

Det er et stort fremskridt, at lønmodtagerne i Kenya nu også er repræsenteret, når der bliver taget vigtige beslutninger. En aftale, hvor alle involverede parter er med, må alt andet lige give et bedre resultat i sidste ende.

DET ER ALTSÅ LYKKEDES at eksportere dele af den danske model til Kenya. Og selvom svaret på det overordnede spørgsmål nok er, at Afrika stadig halter langt bag både Østeuropa og Vesteuropa, når det handler om at sikre gode arbejdspladser, så er der også solstrålehistorier syd for Middelhavet.

LÆS OGSÅ: HK-formand: Den danske model giver os afgørende våben mod coronakrise

Når hjulene i verdensøkonomien skal i gang igen, står Danmark med gode muligheder for at øge vores eksport af gode produkter som vindmøller, maskiner og medicin. Men vi håber også, at vi kan gøre den gode danske arbejdsmarkedsmodel til en eksportvare – til gavn for mennesker både i Østafrika og i Østeuropa.