Lars Kunov: Erhvervsuddannelserne har ikke brug for lappeløsninger og puljeøkonomi

Lars_Kunov_A4s_uddannelsespolitiske_kommentator_tre_to_1920_px_Foto_Michael_Kunov.
Lars Kunov, A4's uddannelsespolitiske kommentator. Foto: Michael Kunov
Dette er en klumme. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Regeringen har afsat flere midler til erhvervsuddannelserne. Frygten er, at de som så ofte før bruges til at lappe hullerne i erhvervsskolernes økonomi og fordeles gennem centralt styrede puljer. Pengene bør i stedet bruges på at give uddannelserne den struktur der gør, at de er attraktive at gå på.

MANGLEN PÅ FAGLÆRTE er ikke nyt, men er nu nået et niveau, hvor problemerne er så store, at regeringen har afsat rigtig mange penge til at gøre noget ved det. Der er bevilget op til 900 millioner kroner til erhvervsuddannelserne, når investeringen er indfaset i 2030. 

Manglen på faglærte skyldes, at for få søger ind på uddannelserne, og at alt for få, af de som starter, gennemfører deres uddannelse. Det kan ikke løses ved lidt nyere udstyr, lidt bedre lokaler, lidt dygtigere lærere. Selv det mest nedslidte almene gymnasium med faglokaler fra den kolde krigs tid opleves af mange som langt mere attraktivt end erhvervsuddannelserne. Ikke af de mange, der har valgt erhvervsuddannelserne, men af de mange, som vi gerne vil have til at vælge dem.

FØRSTE RÅD til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) er: Giv de unge tid.

Skal flere søge ind på erhvervsuddannelserne, så skal vi starte med at give de unge, der vælger den vej, et ungeliv. De skal først og fremmest have mere tid på uddannelserne og færre skift. Som det er tilrettelagt i dag, så starter en erhvervsuddannelse med to kurser af 20 uger, og derefter står man ude på byens tage sammen med svendene, eller også er man i gang med at vaske gamle hr. Larsen.

Erhvervsuddannelserne er optimeret til konkurrencestatens frontsoldater og er dermed uinteressante for 70 procent af unge. De unge, der fravælger erhvervsuddannelserne, gør det, fordi de vil have tid til afklaring, de vil have tid til at blive dygtigere, og de vil have tid til at være unge. Spørger man en del af dem, som har valgt erhvervsuddannelserne, så vil de det samme. De ville bare ikke den boglige teoretiske vej, og så må man tage det, man får.

LÆS OGSÅ: Tesfaye til A4: Flere faglærte er topprioritet

Mere tid er også vejen til at fastholde eleverne. Et bedre socialt liv og en kæreste på den skole, man går på, har fået mange gymnasieelever igennem uddannelsen, og skulle man have lidt svært ved det faglige, så har man også tid til at komme efter det i løbet af de tre år. På en moderne erhvervsuddannelse er der presset flere fag ind, end der er afsat tid til. 

Der er råd til at give mere tid. Når de unge ikke vælger gymnasiet, så spares der penge. Uddannelsestiden vil stadig være langt kortere, og de unge kommer hurtigere i beskæftigelse. De fleste faglærte har i dag betalt udgifterne til deres uddannelse tilbage gennem skat og bidrag til produktiviteten, inden de har fået svendebrevet. 

ANDET RÅD til Mattias Tesfaye er: Vi skal have alle med.

Der er alt for mange, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, og der er alt for mange, der tager en studentereksamen og aldrig bruger den. En del af dem er mennesker med handicap, andre smuttede bare ud af systemet, og andre igen fandt et vellønnet ufaglært job. Der er brug for at skabe bedre veje tilbage til systemet. Der skal skabes mere fleksible vilkår for mennesker med handicap. 

LÆS OGSÅ: Elever med særlige behov er mere end fordoblet på erhvervsskoler

Der skal skabes bedre muligheder for de, som har brug for tid til afklaring. Der skal skabes bedre vilkår for de, som aldrig fik lært det, der skal til for at gennemføre en erhvervsuddannelse. De forløb, der i dag findes for de, som er uafklarede eller mangler opkvalificering, bærer præg af, at Finansministeriet var så bange for, at de blev for dyre, at de blev helt ubrugelige.

TREDJE RÅD til Mattias Tesfaye er: Erhvervsuddannelser er også for voksne.

Der findes forskellige muligheder for voksne for at tage en erhvervsuddannelse, men de tager alle udgangspunkt i en fuld erhvervsuddannelse. Men en fuld erhvervsuddannelse er og skal være langt mere end en hurtig vej til et faglært job. Det er også en menneskelig dannelse og en ballast til resten af livet. Men når man er midt i livet, eller man allerede har en ungdomsuddannelse, så skal der være en enklere vej til et faglært arbejde. 

LÆS OGSÅ: Omstridt reform sikrer millionløft til trængte uddannelser: "Det her er første skridt, men vi er ikke i mål"

Her kan man lære af de videregående uddannelser, hvor man i stedet for en bachelor tager en diplomuddannelse og i stedet for en kandidatuddannelse tager en master. Diplomuddannelser og masteruddannelser er tilrettelagt specifikt for voksne og med henblik på mere direkte anvendelse. Skal det være attraktivt for en voksen med familie eller en student at blive faglært, så skal der skabes en entydig, kortere og overskuelig vej til at nå et faglært job. 

JO, DER SKAL OGSÅ gøres noget ved erhvervsskolernes skrantende økonomi, men den mest robuste måde at sikre økonomisk bæredygtige institutioner på er gennem investeringer, der skaber mere aktivitet. Skolerne betales efter aktivitet, så hvis eleverne går der i længere tid, så får skolen flere penge. Optages der flere elever, og falder færre fra, så får skolen også bedre betaling. Derfor skal der investeres i at skabe mere aktivitet - så kan skolerne selv lappe hullerne.

GDPR