Kampen om arbejdskraft intensiveres i EU. Så hvorfor fylder det så lidt i den politiske debat?

20220608-133156-L-1920x1280we
I omegnen af 175.000 EU-borgere arbejder i dag i Danmark. Det gælder især i byggeriet og servicefagene. Men konkurrencen om arbejderne bliver hårdere i de kommende år, lyder det fra Peter Halkjær fra Dansk Erhverv. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
De kommende års demografiske udfordringer skubber skyer af bekymring ind over hele EU, hvilket skærper en i forvejen hård konkurrence om arbejdskraften. Men der er plads til danske forbedringer, lyder det fra to analytikere.

Alt i mens lever og arbejder cirka 175.000 borgere fra EU i Danmark. Langt de fleste kommer fra Polen og Rumænien, og vi ville helt grundlæggende have svært ved at holde landet kørende uden dem.

Men kampen om den europæiske arbejdskraft spidser til.

For de lande, vi typisk har hentet arbejdskraft fra, spejder ligesom Danmark mod en horisont, hvor en demografisk bølge bestående af 1960’ernes boomende generationer bliver gamle. Og flere forsøger derfor at hente unge og arbejdsdygtige borgere hjem igen.

Men hvorfor er det, at kampen om EU-arbejderne fylder så lidt i mediebilledet i forhold til eksempelvis behovet for arbejdskraft udenfor Europas grænser? Og hvordan vil konkurrencen blive i fremtiden?

Det har A4 Aktuelt spurgt Dansk Erhvervs arbejdsmarkedspolitiske chef, Peter Halkjær, og Anders Overvad, chefanalytiker i Tænketanken Europa om.

Ifølge Peter Halkjær er forklaringen på det lave politiske fokus helt banalt, at der ikke er begrænsninger for arbejdskraftens bevægelighed inden for det europæiske fællesskab, og at det derfor kun er arbejdskraften uden for EU, som politikerne reelt set kan påvirke.

"For det er jo der, hvor blandt andet vores medlemsvirksomheder oplever, at der er restriktioner. Man kan sige, at der ikke på samme måde er sat adgangsmæssige barrierer op for at rekruttere medarbejdere i EU. Derfor mener jeg også, det er helt naturligt, at man har et stærkere politisk fokus der, hvor barriererne er," siger Peter Halkjær.

Han fortæller, at brancher som rengøring, hotel og restauration har mange EU-borgere ansat i Danmark. Men særligt byggeri- og anlægsbranchen er dybt afhængig af arbejdskraften indenfor EU's grænser - det er der bare et problem ved.

Det er resten af unionens medlemmer også.

“Hvis man tager udgangspunkt i sektorerne byggeri og anlæg, så er det en tredjedel af de europæiske virksomheder, der melder om mangel på arbejdskraft. Situationen er den, at hele Europa har gang i et post-corona opsving. Så manglen på arbejdskraft i Danmark ser vi også alle andre steder,” siger Anders Overvad, chefanalytiker i Tænketanken Europa.

Demografisk modvind øger konkurrence

Både Peter Halkjær og Anders Overvad advarer om, at kampen om den interne arbejdskraft i EU blot bliver forværret i de kommende år.

Ifølge Peter Halkjær fra Dansk Erhverv betyder den demografiske udvikling i Europa, at antallet af EU-borgere i den erhvervsaktive alder af 20 til 65 år falder med 8,4 millioner personer frem mod 2030.

“Så selvom vi har haft held til at tiltrække arbejdere fra EU-lande, er det ikke givet, at udviklingen kan fortsætte fremadrettet,” forklarer han.

Er det forventningen, at det nuværende antal arbejdere fra EU i Danmark vil falde?

“Det håber jeg så sandelig ikke. For de virksomheder, der har europæere ansat, er jo afhængige af dem. Så hvis de siver igen, har vi et kæmpe problem,” siger Peter Halkjær.

Alle mine børn, kom hjem

Konkurrencen er allerede "benhård" i dag, når de danske virksomheder forsøger at rekruttere arbejdskraft i EU, siger Peter Halkjær. Men slagsmålet intensiveres blot yderligere i disse år.

Et eksempel ses i Polen. Her har regeringen indført skatterabatter, der skal holde på de unge, mens ambassadører forsøger at kalde polske statsborgere hjem fra eksempelvis Storbritannien og Danmark.

Anders Overvad fra Tænketanken Europa kalder konkurrencen om EU-landenes arbejdskraft som et nulsumsspil for alle.

“Fra EU’s side kigger man på, hvordan man kan få arbejdskraft ind udefra, for vi har alle sammen det her problem. Og derfor giver det ikke mening, at vi går i gang med at konkurrere mod hinanden,” siger Anders Overvad.

Han fortæller videre, at der allerede arbejdes i EU-regi på at finde ordninger til, hvordan man kan hente den specifikke arbejdskraft, der mangler, ind fra lande som eksempelvis Indien.

Plads til dansk forbedring

Men indtil da er der intet til hinder for, at danske virksomheder kan tage kampen op med unionens øvrige lande.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udgav dog i 2021 en rapport med den nedslående overskrift: Danske virksomheder er dårlige til at søge arbejdskraft fra EU.

Konklusionen var primært trukket ud fra, at danske virksomheder i markant mindre grad søgte medarbejdere via den fælleseuropæiske jobdatabase, Eures, end for eksempel i Sverige og Norge.

Og kritikken er berettiget, mener Anders Overvad:

“Men det er samtidig relevant at spørge - hvorfor bruger vi ikke de jobportaler i samme stil som svenskerne? Kunne det have noget med kompetenceniveauet at gøre - at en græsk elektriker måske ikke helt har de samme færdigheder som en dansk? Men det kunne være et sted at starte,” siger Anders Overvad.

Han advarer desuden om, at det ikke er urealistisk, at vi kan havne i en situation, hvor jægeren ender som den jagede.

“Hele Europa skal igennem en grøn omkalfatring af deres samfund, og det er jo noget, der kræver kompetencer som særligt dansk arbejdskraft ligger inde med. Der kunne man godt forestille sig, at der er nogle nordtyske virksomheder, der vil forsøge at lokke danske arbejdere til,” siger Anders Overvad.