Fagbevægelsen kræver milliardløft til varmehjælpsordning
Udbetalingen af den akutte varmehjælp til de danskere, hvis varmeregning er steget markant grundet høje energipriser, kommer tidligst til august.
Samtidig betyder Ruslands invasion af Ukraine, at udgifter til eksempelvis fødevarer er steget.
Ifølge formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Lizette Risgaard, er for mange lønmodtagere presset for hårdt på økonomien i øjeblikket.
Derfor foreslår FH, der repræsenterer 1,3 millioner medlemmer, at der afsættes minimum 2,5 milliarder kroner ekstra til at hjælpe eksempelvis økonomisk pressede familier.
Pengene skal blandt andet bruges til en "mærkbar og hurtig forøgelse af varmehjælpen".
- Priserne er steget markant, og usikkerheden er stor derude. Rigtig mange familier bliver ramt urimelig hårdt lige nu, særligt dem med lavest indkomst, hvor udgifterne til blandt andet opvarmning, el og mad fylder en langt større del af deres budget, siger Risgaard.
- Måned for måned bliver det sværere at få ender til at mødes, når regningerne skal betales. Det er derfor, at vi siger, at der skal en ekstra håndsrækning til, siger hun.
Varmehjælpen har på det seneste fyldt en del i debatten på Christiansborg. Her har især blå blok kritiseret regeringen.
Det nytter ikke noget med varmehjælpen, hvis pengene tidligst kommer til august, altså til sommer, lyder kritikken på.
- Det er problematisk, at man indgår sådan en aftale, og at det så skal tage så lang tid at udbetale, siger Risgaard.
Hun foreslår, at der laves nogle a conto udbetalinger til de mest pressede familier via kommunerne, hvor de hører til. Derefter kan man regulere, når it-systemerne kan følge med. Statsminister Mette Frederiksen (S) har udtalt, at den sene udbetaling skyldes "teknisk bøvl".
Med aftalen fra februar står 320.000 husstande til at få varmehjælp. Det skal ske med en engangsudbetaling på 3750 kroner.
- Det var en fin aftale, men efter Ruslands invasion af Ukraine er priserne steget endnu mere. Så ordningen skal udvides, så flere husstande får mulighed for hjælp, siger Risgaard.
Venstre og De Konservative er ikke er med i aftalen, hvor det er aftalt, at én milliard kroner skal gives til de danskere, der kæmper med høje varmeregninger.
Venstre foreslår en varmehjælp for 2,7 milliarder kroner. De Konservative foreslår at sætte skatter og afgifter ned. Det vil komme alle skatteborgere til gode, mener De Konservative.
Regeringens støtteparti SF er med i aftalen. SF foreslår nu at bruge 2,5 milliarder kroner på en ny varmepakke.
Regeringen har varslet yderligere forhandlinger om at udvide varmehjælpen. De begynder fredag.
/ritzau/
