"Et kæmpe indgreb i lønmodtagernes rettigheder": Fagbevægelsens top ser mange gode takter i regeringsgrundlaget - men også en stor tidsel

20221214-110726-L-1920x1280we
Onsdag kunne Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M) præsentere regeringsgrundlaget for den nye SVM-regering. Torsdag formiddag præsenteres det samlede ministerhold. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Skattelettelser i bunden, fokus på den danske model og styrkelse af Arnepensionen. Der er flere elementer, som vækker glæde hos fagbevægelsen, men der er også tidsler i nyt regeringsgrundlag.

Der er tilfredshed at spore hos fagbevægelsens top ovenpå det regeringsgrundlag, som Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne præsenterede onsdag.

“Vi hilser både den nye regering velkommen og ser også regeringsgrundlaget som et godt kompromis,” lyder det fra formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard.

Også de enkelte fagforbund, som A4 Aktuelt har talt med, ser både positive elementer for velfærdssamfundet, den danske model og deres egne medlemmer.

“Velfærdsøkonomien følger med den demografiske udvikling, når der bliver flere ældre og flere børn. Det, havde jeg frygtet, var noget af det, der forsvandt,” siger FOA-formand, Mona Striib, der blandt andet organiserer de danske sosu-medarbejdere.

“Jeg er også glad for, at de tre milliarder til at forbedre løn- og arbejdsvilkår i den offentlige sektor, også er med,” siger hun.

De tre milliarder bliver en del af en trepartsforhandling mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. Rammen vil være en milliard kroner i 2024 og vil stige til tre milliarder kroner i 2030.

Også Elisa Rimpler, der er formand for pædagogerne i BUPL, mener, at regeringsgrundlaget indeholder “gode takter”.

“Dels italesætter de børn og unges trivsel. Man bruger også de rigtige ord om, at vi skal skabe livsduelighed hos børn. Men jeg mangler konkrete initiativer som normeringer i børnehøjde og en styrket faglighed,” siger Elisa Rimpler.

Ligesom Mona Striib er Elisa Rimpler dog også tilfreds med, at man har beholdt de tre milliarder til et lønløft i den offentlige sektor.

“Man har jo fastholdt både det og de syv principper for et lønløft (som S præsenterede under valgkampen, red.). Det er jeg rigtig glad for,” siger Elisa Rimpler.

Lokal løn møder modstand

Formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, mener også, det er positivt, at man har beholdt de tre milliarder til en trepart, men er ikke sikker på, at de tre milliarder er nok.

Hun understreger, at der skal være tale om “et væsentligt lønløft” til sygeplejerskerne, før det bliver accepteret rundt om på landets sygehuse.

I regeringsgrundlaget er de tre partier også enige om, at man bør “øge brugen af lokal løndannelse”, hvilket dog møder modstand.

“Vi har jo hele tiden sagt, at for os er det et spørgsmål om at få hævet grundlønnen,” siger Grete Christensen.

Mona Striib er endnu hårdere i sin kritik omkring mere lokal løn.

“Det er i hvert fald ikke vores erfaring, at man hverken i kommuner eller regioner har brugt penge gennem lokal løn til rekruttering,” siger Mona Striib.

3F: Positive overfor søgsmål mod EU

Hos 3F ser formand Henning Overgaard med positive briller på det fremlagte regeringsgrundlag på trods af, at han “har været enormt bekymret undervejs” for, at det skulle ende for blåt.

“Det er positivt, at omdrejningspunktet har været at styrke den danske model og styrke et velordnet dansk arbejdsmarked. Det synes vi faktisk, at regeringsgrundlaget afspejler,” lyder det fra Henning Overgaard.

“Jeg er glad for, at man styrker Arne-pensionen. Og jeg er særligt glad for, at man vil beskytte den danske arbejdsmarkedsmodel, ved at anlægge det her annullationssøgsmål mod EU,” siger han.

Søgsmålet handler om et mindstelønsdirektiv, som EU-parlamentet vedtog tilbage i september.

Samtidig fremhæver han styrkelsen af erhvervsuddannelserne som noget, der i den grad vækker glæde hos 3F.

"Top-topskatten"

I regeringsgrundlaget er der også lagt op til skattelettelser for danskerne - både i bunden og i toppen.

Det er dog et punkt, som flere af fagforbundene ser kritisk på.

“Typisk er det jo sådan, at når man bruger skatteskruen til noget, så øger det simpelthen bare uligheden. Jeg forstår ikke det her med, at en direktør, der har en eller to millioner, har brug for at få en skattelettelse, når vi ser lavtlønnede og børnefamilier, der har svært ved at betale deres varmeregninger,” siger Henning Overgaard.

“Når det så er sagt, så synes vi alligevel, at man har forsøgt at afbalancere det her og tænke lettelser for dem i bunden. Og også en ekstra finansiering i toppen (top-topskatten, red.). Så det er mere afbalanceret, end det vi har set tidligere. Men det er klart, at skattelettelser ikke er noget, der er groet i vores baghave,” siger 3F-formanden.

Samme opfattelse har Lizette Risgaard.

"Vi synes ikke, at topskattelettelser er det, der skal til. Omvendt må jeg også sige, at jeg synes, at det er sympatisk, at man er blevet enige om en top-topskat, som jo også er med til at sikre, at de bredeste skuldre bærer lidt mere,” siger FH-formanden.

FOA-formand Mona Striib ser fordele ved skattelettelser i bunden.

“Man giver jo et beskæftigelsesfradrag i bunden, og det er vi rigtig glade for. Også at man sørger for, at der er et ekstra fradrag til enlige forsørgere,” siger hun.

Indskrænkning af helligdag vækker opsigt

En ting, som er en klar torn i øjet for både FH og alle forbundene, er, at den nye regering lægger op til at afskaffe en helligdag som formentlig bliver Store Bededag.

"Det er jo et kæmpe indgreb i lønmodtagernes rettigheder,” siger Lizette Risgaard.

Hun undrer sig over, at man ikke har kontaktet arbejdsmarkedets parter under regeringsforhandlingerne for i fællesskab at kunne skabe et større arbejdsudbud i en trepart.

"Der er jeg ærgerlig over, at man så vælger det her,” siger hun.

Grete Christensen mener også, at ideen med at hæve arbejdsudbuddet ved at afskaffe en helligdag er uholdbar.

"Jeg tror ikke, man behøver være så kreativ for at vide, at det er noget af et signal at sende, at man øger arbejdsudbuddet ved at fjerne en helligdag. Så det var heller ikke lige ønsketænkning,” siger hun.

Samtidig frygter DSR-formanden de store strukturelle forandringer, der lægges op til på sundhedsområdet med en strukturkommission.

"Egentlig har vi haft det sådan, at vi ikke har ønsket nogen store strukturelle forandringer her og nu. Vi synes, at vi i de sidste 30 år har brugt alt for meget energi, tid og ledelseskraft på at lave strukturændringer i sundhedsvæsenet," siger Grete Christensen og konstaterer blot:

"Der er mange komiteer og kommissioner, der er i gang i øjeblikket, og nu også en strukturkommission. Så der bliver mange ting, der skal spille sammen for at finde de rigtige løsninger her."

GDPR