SF gjorde kur til fagbevægelsen og fik en stikpille retur

20230401-114346-L-1920x1280we__1_
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
LANDSMØDE: SF havde inviteret hele fire af fagbevægelsens topfolk som gæstetalere til weekendens landsmøde. Det kunne have markeret en ny stærk front i dansk politik, men afslørede nærmere begges magtesløshed.

Formandens tale er som regel højdepunktet på partiernes landsmøde.

Men på SF’s landsmøde i weekenden var det ikke partiformand Pia Olsen Dyhr, men gæstetalerne mange afventede med tilbageholdt åndedræt.

SF havde nemlig inviteret en perlerække af fagbevægelsens absolutte topfolk, og alene invitationen blev udlagt som historisk og en krigserklæring mod de gamle venner fra Socialdemokratiet.

Men det blev ikke det vendepunkt i dansk politik, som det på forhånd var blevet udråbt til.

For nok åbnede talen op for et tættere samarbejde mellem SF og fagbevægelsen i specifikke sager, men FH-formanden kunne alligevel ikke dy sig for at sende en stikpille mod sin vært, og talen afslørede derfor også, at der nærmere er tale om to parter, som har mere brug for hinanden end nogensinde, men samtidig stadig er dybt afhængige af Socialdemokratiet.

Hjertelig velkommen til fagbevægelsen

Der var ellers pyntet op til fest til weekendens landsmøde, og der er da også masser at fejre for SF. Partiet stormer nemlig frem i meningsmålingerne, og samler særligt frafaldne socialdemokrater op.

Og baseret på landsmødets program, taler og oppyntning er partiet tydeligvis ikke færdig med at kapre socialdemokratiske vælgere.

Et stort billede hang over talerstolen og viste en smilende Pia Olsen Dyhr velplaceret foran skilte med budskabet "bevar store bededag", åbningssangen var 'Når jeg ser et rødt flag smælde'. For ikke at tale om signalværdien i at også forpersonen for erhvervsskolernes elevforening var inviteret op på talerstolen.

Og Pia Olsen Dyhrs tale bar også præg af, at man i SF godt ved, hvor den massive fremgang i meningsmålingerne kommer fra.  

Det var en tale, der i høj grad var rettet mod den socialdemokratiske kernevælger. Pia Olsen Dyhr gjorde det klart, at SF var et parti for hverdagen - og dermed havde hun stillet sigtekornet ind på at kunne tale om alle de hverdagsproblemer, der knytter sig til den almindelige lønmodtager.

Hun talte om arbejdsmiljø, tilbagetrækningsordninger og beskæftigelsesindsatser. Om hvordan de ikke er gode nok, og hvordan de skal forbedres. Det var tydeligt, at det var på det punkt, at hun ville lægge afstand til midterregeringen.

På forsvarsområdet var hun omvendt klar til at bøje sig ind i regeringens planer. Pia Olsen Dyhr brugte en stor del af sin tale på Ruslands invasion af Ukraine og den ukrainske befolknings lidelser. Et klart signal til regeringen om, at SF vil tage ansvar - også hvis forsvarsbudgettet skal hæves yderligere end to procent af bnp.

Men når det gælder regeringens planer om at forringe tilbagetrækningsordningerne, sænke skatterne for de mest velstillede og de klassiske arbejdsudbudsreformer, skal Mette Frederiksen ikke forvente samarbejdsivlje fra SF.

En stikpille til SF

Det var altså en invitation på et sølvfad hun leverede til Fagbevægelsens Hovedorganisations formand, Lizette Risgaard, da hun skulle på talerstolen lige efter partiformanden.

Lizette Risgaard greb bare ikke helt invitationen. 

I en ikke specielt mindeværdig tale, vil det, der står klarest tilbage, være, at FH-formanden brugte taletiden til at sende et svirp til SF, da hun kritiserede partiet for ikke at stemme for en folkeafstemning om store bededag. En kritik hun har rettet flere gange før, men som hun nu valgte at bringe ind i hjertet af SF på deres landsmøde.

Og kritikken blev ikke mindre rammende af, at hun brugte SF formandens egne ord imod hende.

"Jeg er nødt til at sige lidt til Pia (Olsen Dyhr red.) også: Hvordan var det nu, at du for lidt siden sagde, at ord og handling skal følges ad?" sagde FH-formanden med hentydning til, at SF ikke havde sat handling bag de ord, de nedskrev i et brev til regeringen med en opfordring om at udskyde helligdags afskaffelsen. 

Udover FH formanden talte også Henning Overgaard fra 3F, Mona Strib fra FOA og Anja C. Jensen fra HK på landsmødet.

Begejstring blandt medlemmerne

Til landsmødet på Comwell i Kolding, var der mødt over 500 SF’ere op, og en del af dem var nye. Antallet af medlemmer er nemlig steget fra 8.995 ved sidste landsmøde til i dag at være oppe på 10.505. 

Der er altså fuld fart frem både på medlemstal og i meningsmålinger for SF.

Begejstringen i partiet var da også stor, når man spurgte de fremmødte, hvad de synes om landsmødet, og en hel del var meget glade for at se fagbevægelsen repræsenteret så godt blandt gæsterne. 

“Det er godt, at vi kan være det parti nu,” som en af de delegerede sagde med klar henvisning til, at den plads altså før i tiden var Socialdemokratiets.

En plads, der blev nævnt en del gange, da plenumdebatten gik i gang og over 100 af de fremmødte SF’ere havde skrevet sig op til at give en kommentar på talerstolen. 

Men at overtage pladsen som fagbevægelsens tætteste samarbejdspartner kom SF ikke nærmere denne weekend. Lizette Risgaard gjorde nærmest en dyd ud af at tale symbolikken i hendes tilstedeværelse ned.

Flere gange blev FH-formanden spurgt ind til, hvad det var for et signal, hun ville sende, ved at møde op til SF’s landsmøde. Og alle gange svarede hun, at det var der sådan set ikke noget signal i. Det handlede om et godt samarbejde mellem FH og SF, på samme måde som det altid havde været. Og så var der i øvrigt ikke mere i det. 

Så selvom Pia Olsen Dyhr og SF efter bedste evne gjorde sig tilnærmelse, er det først og fremmest Lizette Risgaards folkeafstemnings-svirp, der står tilbage.

Og det afslører, at tiltrækningen endnu ikke er helt gensidig.

GDPR