Fagforbund efter "katastrofetal": Økonomi for erhvervsuddannelser skal med i regeringsgrundlag

20221017-001402-L-1920x1280we
De tre statsministerkandidater, der har meldt sig på banen, mødes nu af krav fra to fagforbund: Erhvervsskolerne skal ind i et kommende regeringsgrundlag. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Der skal handling bag ordene, lyder det fra fagforbund med tilknytning til erhvervsuddannelserne, der efterhånden er trætte af politikernes skåltaler.

Erhvervsuddannelserne er så politisk underprioriterede, at det er nødvendigt at skrive dem ind i et kommende regeringsgrundlag efter et valg.

Sådan lyder kravet nu fra to fagforbund.

Meldingen kommer, efter at A4 Aktuelt og A4 Uddannelse har afdækket, hvordan tilgangen til erhvervsuddannelserne i år er faldet med 17 procent sammenlignet med sidste år.

Kasper Palm, der er forbundssekretær i Dansk Metal, bliver efter eget udsagn "meget skuffet", hvis ikke området skrives ind i et kommende regeringsgrundlag.

"Nu skal der handling bag politikernes ord, og derfor skal det skrives ind i et regeringsgrundlag, så der bliver arbejdet seriøst med det i den kommende valgperiode," siger han.

LÆS OGSÅ: Optagelsestal på erhvervsuddannelserne er i frit fald: "Det er en katastrofe"

Flere partier har i mange omgange givet tilsagn til at styrke erhvervsuddannelserne, men ifølge Kasper Palm bliver det ved skåltalerne.

"Jeg savner, at der er politikere, der siger, at i den kommende regeringsperiode, der er området omkring erhvervsuddannelserne blandt topprioriteterne."

"Det er simpelthen nødvendigt, at der bliver lavet en handlingsplan for området nu og her," udtaler han.

Enighed i Uddannelsesforbundet

Formand i Uddannelsesforbundet, der blandt andre organiserer underviserne på erhvervsuddannelserne, Hanne Pontoppidan, er enig.

"Det er nødvendigt, at der bliver lavet et regeringsgrundlag, som skriver økonomien til erhvervsuddannelser, FGU, VEU-institutioner og ligenende helt frem, så vi kan sikre, at det her får den bevågenhed, så hurtigt som der er behov for," siger hun med henvisning til den forberedende grunduddannelse (FGU) og voksen- og efteruddannelserne (VEU), der begge også kan bidrage til at øge antallet af faglærte.

Hun mener, at området i mange år har været underprioriteret på Christiansborg.

"Når skiftende regeringer har indledt en regeringsperiode og kigget på uddannelsesområdet, så er det ikke erhvervsuddannelserne og deres økonomi, man har taget fat på som det første. Selv om regeringer i mange år har talt om, at der er behov for, at flere bliver faglærte, så er det ikke det, der har stået først for, når der skulle laves politiske løsninger. Det har i stedet været andre uddannelsesproblemer, der skulle løses først," siger Hanne Pontoppidan.

"Selv om vi er blevet lovet flere penge, og der har været politiske tilsagn om at ændre taxametermodeller og andet, så synes jeg ikke, erhvervsuddannelsesområdet er rykket frem i bussen, når de politiske løsninger har skullet laves."

Problemerne er her og nu

Den nuværende regering har foreslået, at folkeskolen i højere grad skal lade eleverne få praktisk erfaring rettet mod erhvervsuddannelserne, så flere i fremtiden vælger den vej.

Kasper Palm mener dog, at problemerne for erhvervsuddannelserne er så akutte, at man ikke kan vente på initiativer i folkeskolen.

LÆS OGSÅ: Optaget på EUD styrtdykker: “Det må være en kerneopgave for en ny regering at styrke EUD”

"Hvis man skal implementere det her i folkeskolen, så er det om ti år, vi kommer til at se resultaterne af det. Jeg håber i stedet, der er politikere, der vil sige, at vi er nødt til at kigge på området her og nu. Vi kan ikke vente på, at dem, der starter i 1. klasse, vælger en erhvervsuddannelse efter folkeskolen," understreger han.

A4 Aktuelt har forsøgt at få en kommentar fra statsminister Mette Frederiksen (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), men det har ikke været muligt.

GDPR