Langer ud efter regeringens plan om uddannelse af faglærte: - En fis i en hornlygte

20170221-112756-A-1920x1277we__3_
Danmark kommer til at mangle faglærte. (Arkivfoto) Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Tal fra Finansministeriet viser, at der vil gå mange år før et forslag fra regeringen, der skal løse problemet med mangel på faglærte, vil give gevinst.

Problemet med mangel på faglærte skal ifølge regeringen især løses med en ordning, der giver ledige mulighed for at få 110 procent af den normale dagpengesats, hvis de opkvalificerer sig inden for en række udvalgte uddannelser.

Nye tal fra Finansministeriet viser dog, at der vil gå lang tid før de penge, man bruger på ordningen, vil give afkast i form af højere beskæftigelse. Samtidig viser tallene også, at når stigningen i beskæftigelsen kommer, vil den være yderst begrænset. Det skriver Berlingske.

LÆS OGSÅ: Flere kommuner tilbyder løn til SOSU-elever: - Resten skal komme i sving

Ordningen med de 110 procent dagpenge i bytte for opkvalificering blev i første omgang indført under coronakrisen som en midlertidig ordning. Flere end 1.300 begyndte i et uddannelsesforløb, og regeringen foreslog derfor i september i reformudspillet "Danmark kan mere" at gøre ordningen permanent. Det vil ifølge Finansministeriet koste mellem 300 og 400 millioner kroner hvert år frem mod 2030. Og på længere sigt vil regningen blive på 100 millioner kroner om året.

Ifølge de nye tal fra Finansministeriet skal vi dog helt frem til 2043, før ordningen vil give et plus for beskæftigelsen. Og først i 2068 vil den give et samlet plus, hvis man tager højde for den beskæftigelse, der er mistet undervejs.

- Den helt ærlige version er, at det her – selv på langt sigt – ikke rigtig ændrer noget. Effekterne er forsvindende små i forhold til den samlede beskæftigelse, og usikkerheden er så stor, at det lige så vel kan være et nul, siger økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen til Berlingske.

På Christiansborg ryster flere partier på hovedet. Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen, mener, at beregningerne "afslører regeringens store bluff", mens Liberal Alliances politiske leder, Alex Vanopslagh, kalder over for Berlingske forslaget "en fis i en hornlygte og en opblæst bagatel". Også hos De Konservative og De Radikale er man skeptiske. 

Fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S) afviser kritikken.

"Når man som regeringen investerer i uddannelse, går der selvsagt tid, før investeringen tjener sig helt hjem. Derfor mener jeg heller ikke, det her kan reduceres til et spørgsmål om arbejdsudbud i snæver forstand," skriver han i et skriftligt svar til Berlingske og påpeger, at ordningen ifølge tallene fra Finansministeriet "giver et plus på den lange bane".

GDPR