Flugt fra folkeskolen:
Hver femte elev går nu på privatskole

20210712-101223-4-6000x4000ma
Knap hver femte skoleelev går nu i en privat- eller friskole. (Arkivfoto) Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
22. mar. 2022 05.45
Andelen af elever i folkeskolen er faldet med 5,2 procentpoint de seneste tolv år, viser analyse fra AE.

Kun fire ud af fem skolebørn går på en folkeskole. I løbet af de seneste tolv år er andelen af elever i folkeskolen reduceret med 5,2 procentpoint.

Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), skriver Politiken.

Dermed går knap hver femte skoleelev nu i en privat- eller friskole ifølge tal fra 2021. I 2009 var det hver syvende skoleelev.

Det er derfor ikke længer en sjældenhed, at forældre vælger folkeskolen fra, lyder vurderingen fra Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker og projektchef i AE-rådet.

Hun peger i Politiken på tre forklaringer bag folkeskoleflugten. En del folkeskoler er lukket siden kommunalreformen i 2007. Folkeskolereformen i 2014 har ikke været en succes.

Og så er der ifølge Mie Dalskov Pihl også problemer med inklusionen i folkeskolerne, hvor flere elever med særlig behov skal væk fra specialtilbud og ind i normalundervisningen.

Hos Skolelederforeningen mener formand Claus Hjortdal, at lærekonflikten i 2013 og reformen i 2014 bærer noget af ansvaret. Men folkeskolerne er ikke for dårlige.

- Ikke mere - nu er det bare blevet en trend. Der er en tro på, at det bliver bedre, fordi man selv betaler for det. Det er en historisk ting, der er svær at stoppe, for jeg mener slet ikke, at det er korrekt, men det hjælper ikke ret meget, siger Claus Hjortdal til Politiken.

Analysen fra AE viser også, at fra 2009 til 2021 er udgifterne til folkeskolen per elev steget med 1,3 procent. Det svarer til gennemsnitligt 0,1 procent om året.

Men samtidig er eleverne blevet mere ressourcekrævende og udgiftsstigningen per elev halter efter den generelle velstandsstigning i samfundet per indbygger.

I 2022 tilføres der lidt mere end 500 millioner kroner til folkeskolen som følge af en politisk aftale fra 2020. Det beløb stiger til 800 millioner kroner fra 2023.

/ritzau/