Efter massiv kritik: Finansministeriet fastholder sin vurdering af effekten af afskaffelse af helligdag

20220923-141923-L-1920x1280we
Finansminister Nicolai Wammen (S) bagved Finansministeriets famøse glasdør. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Der vil være varige effekter, hvis man politisk vælger at afskaffe eksempelvis store bededag, lyder det fra Finansministeriet. Netop den øvelse advarede tidligere beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) ellers mod tilbage i 2021.

På trods af de seneste dages massive kritik fra både økonomer og folketingspolitikere holder Finansministeriet fast i, at der vil være en varig effekt ved at afskaffe en helligdag.

Mere præcist vurderer ministeriet i sine beregninger, der blev offentliggjort onsdag, at staten årligt vil kunne indkassere 3,2 milliarder kroner, og at arbejdsudbuddet vil øges med 8.500 fuldtidspersoner.

Flere topøkonomer - heriblandt overvismand Carl-Johan Dalgaard - har ellers i Jyllands-Posten og Berlingske sået tvivl om Finansministeriets regnemetoder og om, hvorvidt effekterne af en afskaffet helligdag vil være varige eller blot midlertidige.

Diskussionerne er opstået på baggrund af SVM-regeringens planer om at afskaffe en helligdag - formentlig store bededag.

Ifølge Finansministeriet vil det danske bruttonationalprodukt øges med 9,4 milliarder kroner, hvis man sløjfer en helligdag.

Regeringen har trods kritik fra flere oppositionspartier stået fast på sit ønske, siden det blev præsenteret sammen med resten af regeringsgrundlaget i december.

Også fagbevægelsen har op mod forårets overenskomstforhandlinger været særdeles kritisk over for forslaget og beskyldt regeringen for at gå ind på arbejdsmarkedets parters banehalvdel.

Onsdag kunne Jyllands-Posten samtidig oplyse, at den tidligere beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) tilbage i 2021 advarede mod at lovgive om ferier og helligdage fra politisk hold.

"Jeg vil gerne minde om, at det er et centralt element i den danske aftalemodel, at Folketinget og den til enhver tid siddende regering overlader den løbende regulering af løn-og ansættelsesvilkår til arbejdsmarkedets parter. Det gælder for eksempel også spørgsmål om frihed med og uden løn på helligdage," skrev Peter Hummelgaard i et Folketingssvar dengang.

GDPR