Folkekirken får whistleblowerordning - men ikke for kirker med mindre end 50 ansatte

20220721-232738-4-1920x1237we
Tidligere sognepræst Katrine Blinkenberg ser gerne, at whistleblowerordningen bliver gældende for alle ansatte i den danske folkekirke. Foto: Jens Kirkeby/Biofoto/Ritzau Scanpix
Folkekirken får både ros og kritik for sin nye whistleblowerordning.

Ansatte i landets folkekirker kan nu bruge en whistleblowerordning, hvis de er utilfredse eller utrygge i deres job - i hvert fald hvis de arbejder i en af de større kirker. Kirker med mindre end 50 ansatte er nemlig ikke omfattet af ordningen. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Det har været lovpligtigt for folkekirken at have en whistleblowerordning siden udgangen 2021, men den er først blevet implementeret nu. Indtil da har den eneste klagemulighed for kirkemedarbejdere været at gå til ledelsen, tilsynet eller en arbejdsmiljørepræsentant. 

Men det er der altså lavet om på nu.

Hvis man vælger at klage via whistleblowerordningen, går klagen videre til et advokatfirma, som gennemgår sagen og derefter sender den videre til en arbejdsgiverenhed, som består af en særligt betroet medarbejder på arbejdspladsen og en advokat.

LÆS OGSÅ: Menighedsrådene afviser at ændre i ledelserne: Folkekirkens problemer med arbejdsmiljø skal løses med dialog

Ordningen får umiddelbart ros for at skabe en uvildig klagevej for medarbejdere, som ikke føler, at de kan gå til deres nærmeste ledelse, eller ikke føler, at de bliver lyttet til på arbejdspladsen. Men flere er også kritiske overfor, at ordningen ikke gælder for de mindre kirker. Blandt andre tidligere sognepræst Katrine Blinkenberg.

"I den forstand rammer indsatsen slet ikke ned, hvor problemerne gror. Det er nedefra, i de mindre arbejdsmiljøer, at problemerne opstår, men det foregår som regel i stilhed. Så hvis der rigtigt skal hul igennem, skal en whistleblowerordning gælde alle ansatte i folkekirken," siger hun til Kristeligt Dagblad.

GDPR