Krigens dilemma: Er der råd til velfærden, når forsvaret skal tilføres 18 milliarder?

20210202-091131-6-1920x1280we
Krigen i Ukraine har på få dage sat gang i den politiske diskussion om Danmarks forsvarspolitik. Men flere fagforbund frygter, at den danske oprustning vil ske på bekostning af velfærden. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det danske forsvarsbudget løftes med milliarder de kommende år. Flere fagforbund frygter, det vil ske på bekostning af danskernes velfærd.

18 milliarder kroner årligt.

Så mange penge har regeringen og et bredt flertal i Folketinget besluttet at tilføre forsvarsbudgettet. Aftalen, der skal være fuldt implementeret om ti år, blev præsenteret søndag aften.

Krigen i Ukraine har på få dage sat gang i den politiske diskussion om Danmarks forsvarspolitik. De 18 milliarder kroner ekstra betyder, at Danmark når NATOs målsætning om at bruge to procent af BNP på forsvaret. Det forpligtede NATO-landene sig til at arbejde hen mod tilbage i 2014.

Vil forsvaret ske på bekostning af velfærd?

Det svimlende beløb har skabt bekymring hos flere fagforbund i Ligelønsalliancen. Den består af fagforbundene FOA, BUPL, Socialpædagogerne samt 11 faglige organisationer indenfor det sundhedsfaglige område.

Flere i alliancen frygter, at forøgelsen af forsvarsbudgettet vil ske på bekostning af velfærden og kampen for ligeløn. Skal lønnen i kvindefagene op på niveau med tilsvarende mandefag inden for det offentlige, vil det ifølge tidligere skøn koste op mod 20 milliarder kroner om året.

- Krigen i Ukraine er selvfølgelig en meget alvorlig situation, og vi lever generelt i en usikker tid. Men når man pludselig kan finde 18 milliarder til forsvaret, bliver jeg alvorligt bekymret for, hvad det kommer til at betyde for de store udfordringer, vi har på velfærdsområdet og med lønefterslæbet i den offentlige sektor, siger Elisa Rimpler, formand BUPL.

- På sigt løser vi jo ikke verdensfreden ved at opruste, det kræver også investeringer i velfærd og uddannelser. Lige nu skal vi passe på, at vi ikke falder i en grøft, hvor vi i kampen mod en forfærdelige despot, smider det vigtige demokratiske grundlag over bord, tilføjer hun.

Elisa Rimpler savner overordnet en nuanceret og åben debat om, hvilke konsekvenser en så stor prioritering af forsvaret vil få.

Socialrådgivernes formand Mads Bilstrup er enig.

- Jeg har fuld forståelse for, at vi står med en ny trussel, der kalder på et svar. Alligevel bliver jeg bekymret for det økonomiske råderum, som der var udsigt til de kommende år. Den skulle i min optik helt klart bruges på velfærdsforbedringer. Bliver de nu nedprioriteret, spørger han.

Vigtigt at holde tingene adskilt

FOAs formand Mona Striib ser også det store dilemma. Men hun mener, at det er vigtigt at holde de to ting adskilt. Samme udmelding kommer fra Socialpædagogernes formand Benny Andersen og Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd. 

- Der er ingen tvivl om, at vi rent fordelingsmæssigt kommer til at stå i nogle vanskelige dilemmaer de kommende år. Det skærper udfordringen med at løfte fra bunden. Dem der i den grad mærker den økonomiske krise, der allerede nu er på vej, er dem med laveste lønninger, som ikke nødvendigvis har penge til stigende el- og varmeregninger og fødevarer, mener Mona Striib.

Når det er sagt, mener hun heller ikke tidspunktet for diskussionen er det rette lige nu.

- Der er noget, der er større i disse dage. Nu skal vi først hjælpe dem, som ikke længere kan være i deres eget land. Det er et fælles ansvar. Men det er klart, at lønkampen vil forsætte, selvom der er krig. Og vi vil fortsat kæmpe for at løfte de lavtlønnede i Danmark, fastslår Mona Striib.

Grete Christensen er enig i, at der er et stort dilemma. Men hun beder os huske på, at Danmarks økonomi er stærk, så der bør være råd til at løfte både forsvar og velfærd.

- De to ting skal supplere hinanden. Hvad er vi for et land med et stærkt forsvar, hvis vi ikke har et godt sundhedsvæsen. Tingene skal hænge sammen, mener hun.

GDPR