Forskere bag ny bog: Det er muligt at have ordnede forhold i platformsøkonomien

20211123-171010-L-4466x3053ma
I flere er år er løn- og arbejdsvilkårene gennem platformstjenester blevet stærkt kritiseret. EU-Kommissionen forhandler lige nu et forslag, der skal sikre platformsarbejdernes sociale sikkerhedsnet. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Platformsøkonomien er formentlig en stor del af fremtidens arbejdsmarked, hvor både arbejdsgiver og arbejdstager efterlyser mere fleksibilitet. Derfor er det vigtigt at sikre de løse arbejdstageres sociale sikkerhedsnet. Og det kan rent faktisk også lade sig gøre, skriver to forskere i ny bog.

Kørselstjenesten Uber nåede kun at operere i Danmark i 2,5 år, før den lukkede, da en ny taxalov blev indført i 2017. 

Politisk så man Uber som en trussel mod den danske model, og i en årrække har der også været debat om løn, arbejdsvilkår og sikkerhedsnet blandt de løse arbejdere ved blandt andet leveringstjenesten Wolt.

Den digitale platformsøkonomi har altså et noget blakket ry. Men to forskere fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet argumenterer i en ny bog for, at det er muligt at have ordnede forhold i platformsøkonomien. 

LÆS OGSÅ: Gitte Redder: Vi skaber et nyt proletariat af chauffører og bude

Anna Ilsøe og Trine Pernille Larsen, der begge er lektorer på FAOS, har for nylig udgivet bogen 'Digitale arbejdsmarkeder – fra jobs til opgaver' på Djøfs Forlag, hvori de skriver, at der siden midten af 2010'erne er sket meget i den danske platformsøkonomi, hvor man har koblet fleksible forretningsmodeller med forskellige tiltag for at sikre arbejdernes forhold.

I en kronik i Altinget skriver de, at mange arbejdsplatforme har været i løbende dialog med fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationerne, og at flere platforme har udviklet lokale løsninger, der handler om at skabe balancer mellem fleksibilitet og sikkerhed.

Det kan ske gennem en overenskomstmodel og en CVR-model.  

Udvikling af det sociale sikkerhedsnet

Nogle platforme har allerede fået forhandlet en overenskomst eller arbejder på det. 

Blandt andet har Just Eat Takeaway, der bringer mad ud, sammen med Dansk Erhverv forhandlet en brancheoverenskomst med 3F.

Et eksempel på det, de to forskere kalder CVR-modellen, er virksomheden Worksome, der formidler freelanceopgaver inden for områder som IT, ingeniørarbejde og design.

Mindsteprisen på opgaver løst gennem Worksome er sat til 5.000 kroner - en relativt høj pris - og platformsarbejderne opfordres desuden til at oprette deres virksomhed i CVR-registret.

LÆS OGSÅ: Ekspert om boom i løse ansættelser: 'Det er ikke altid et positivt tilvalg'

De to forskere skriver i Altinget, at der er god læring at hente i platformenes forsøg på at skabe ordnede forhold og udvikle det sociale sikkerhedsnet. Formentlig bliver platformsøkonomien nemlig en stor del af fremtidens arbejdsmarked, hvor både arbejdsgivere og arbejdstagere efterlyser mere fleksibilitet.

Anna Ilsøe og Trine Pernille Larsen inviterer til boglancering og seminar på Københavns Universitet 31. august klokken 14, hvor der også vil være en paneldebat med repræsentanter fra blandt andet Wolt og rengøringstjenesten Happy Helper.

GDPR