Frederik Vad er ny i Folketinget:
'Restgruppen' er blevet svigtet af politikerne i årtier

20210918-133524-L-1920x1221we
Frederik Vad vil som nyt folketingsmedlem særligt arbejde for udsatte unge, som han mener, der ikke har været nok politisk fokus på. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
9. dec. 2022 06.00
Unge på kanten af samfundet er hovedårsagen til, at Frederik Vad (S) er gået ind i politik. Partier på tværs af Christiansborg har ifølge det nye folketingsmedlem svigtet de unge i årtier - også hans eget.

“Vi har været så orienteret mod middelklassens børn, at vi bare har ladet det her passere.”

Man kan mærke Frederik Vads indignation, idet han siger ordene.

“Det burde jo være sådan, at de mennesker, der havde mest brug for fællesskabet, at de fik den største guldkaret stillet til rådighed af fællesskabet. I det her land er det bare omvendt. Jo mere du har brug for fællesskabet, jo dårligere finansieret er de tilbud, du får,” siger han.

Frederik Vad blev med 5.082 personlige stemmer nyt medlem af Folketinget for Socialdemokratiet. Han er tidligere formand for partiets ungdomsorganisation, DSU, og så har han særligt én politisk mærkesag, der står hans hjerte nær: De unge på kanten af samfundet.

"Mit hovedargument for at være i politik er jo at gøre noget for den her gruppe,” siger Frederik Vad.

Inden valget til Folketinget har han arbejdet som udviklingsansvarlig hos Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU). Det er seks skoler rundt om i Danmark, der tilbyder arbejdsmarkedsuddannelser for unge mellem 18-30 år, som på grund af personlige og sociale vanskeligheder ikke har et job eller er i uddannelse.

"Målet er at træne udsatte yngre voksne op til et ufaglært arbejde. Altså til at de kan forsørge sig selv og kan passe et arbejde,” siger Frederik Vad.

Vi er det sidste tilbud før gaden, kontanthjælpen eller kriminalitet
Frederik Vad, folketingsmedlem (S)

TAMU-uddannelserne henvender sig i særlig grad til de cirka 45.000 unge i Danmark, der befinder sig i den såkaldte restgruppe uden uddannelse eller arbejde.

“Vi plejer at sige, at vi er det sidste tilbud før gaden, kontanthjælpen eller kriminalitet. Over 70 procent af vores elever har været i spjældet. Halvdelen af dem slås med et stof- eller alkoholmisbrug. Så det er i høj grad en af de mest komplekse grupper fra den her restgruppe,” siger Frederik Vad.

Ifølge ham er det uacceptabelt, at der i et velfærdssamfund som det danske, fortsat lever så mange unge mennesker på kanten.

“Det er en af hovedopgaverne for vores generation af beslutningstagere at gøre op med,” siger Frederik Vad.

Til kamp mod ord- og talblindhed

I sin valgkampagne turnerede han rundt med budskaber om at styrke indsatsen for ord- og talblinde samt at give skoletrætte unge mennesker en ny chance.

“Man burde have en undervisnings- og uddannelsespolitik, hvor det overordnede mål er, at så mange mennesker som muligt bliver i stand til at læse, skrive og regne på en måde, der giver mening. For det er vejen til myndiggørelse og vejen til frihed,” siger Frederik Vad.

En opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at unge med dårlige læse-, skrive-, og regnefærdigheder er overrepræsenterede i restgruppen.

47 procent af de unge, der ikke har nogen uddannelse, ikke er i gang med en uddannelse eller ikke er i beskæftigelse har enten ikke været oppe til afgangsprøverne i 9. klasse eller har fået under 02 i enten dansk eller matematik.

Det er markant flere end gennemsnittet af alle danske unge mellem 15-29 år, hvor cirka 16 procent enten ikke har været oppe til afgangsprøverne eller ikke har bestået dansk og matematik.

“Bogen har fået en alt for stor magt. Vi har nærmest helgengjort bøger, og der er rigtig mange mennesker, der forbinder bøger med nederlag. Og det har også manifesteret sig i, at den dårligst finansierede del af uddannelsessystemet er jo den del, der handler om de unge i restgruppen,” siger Frederik Vad.

Ifølge det nye folketingsmedlem har politikere på tværs af partier i alt for lang tid blot set til, mens uddannelsesforholdene for udsatte unge kun er blevet værre.

“Der er altså en gruppe her, som har brug for noget helt andet end den klassiske skolegang. Og der har vi bare oplevet, at de værkstedstilbud som der burde være, de arbejdspladslignende tilbud som kunne bygge mennesker op gennem arbejde til at få selvtillid, selvværd, selvrespekt og mulighed for på et tidspunkt at blive selvforsørgende, de er blevet underkendt,” siger Frederik Vad.

Er dit eget parti, Socialdemokratiet, også nogle af dem, som i for høj grad har ladet stå til?

“Ja, der er ingen partier, der har noget at lade hinanden høre her. Partier på tværs af det politiske spektrum har svigtet på det her område. Men det er også konfliktfyldt at gå ind og tage parti for de svageste, for de stærkeste har jo travlt med at rage til sig. De ynker sig selv hele tiden og påstår, de er de svageste,” siger Frederik Vad.

Restgruppen skal med i regeringsforhandlinger

Onsdag forlod SF de igangværende regeringsforhandlinger, og flere politiske kommentatorer hælder til, at det nu blot er et spørgsmål om tid, før Danmark igen får en S-V-regering.

Et af argumenterne for SF’s exit var ifølge formand Pia Olsen Dyhr “for lidt social balance” samt et manglende fokus på at “sikre unges trivsel” og “hjælp til samfundets svageste”.

“Det er blevet for blåt,” opsummerede Pia Olsen Dyhr det over for Politiken.

Frederik Vad har noteret sig, at Mette Frederiksen i et Facebook-opslag tirsdag fremhævede netop restgruppen.

Her skrev den kongelige undersøger, at hvis der skal gives "mere håb til de 45.000 unge, der hverken er i gang med uddannelse eller arbejde, så skal vi sikre højere beskæftigelse."

Derfor tror han også på, at de unge på kanten fortsat er centrale i regeringsforhandlingerne og en topprioritet for den fungerende statsminister.

“Og jeg vil bare sige, når det gælder arbejdet med at forbedre tilværelsen for den her gruppe, så er der overhovedet ikke noget system i, hvem der har kæmpet den her kamp, hvis du ser de sidste 10-20-30 år tilbage. Det har været et kollektivt svigt,” lyder det fra Frederik Vad.

Han mener, at det i højere grad er enkelte personer fra forskellige partier, der har interesseret sig for restgruppen frem for, at der er et system i, hvilke partier og hvilken politisk fløj, der har talt disse unges sag.

“Jeg ville jo ønske, at det var noget som 100 procent tydeligt kendetegnede venstrefløjen. At de altid ville lade sociale fremskridt for de svageste unge gå forud for alt muligt andet. Sådan er det jo bare ikke,” siger han.

"Fasthold forbindelse til virkeligheden"

Når regeringsforhandlingerne formentlig snart er ovre, og Folketinget for alvor på ny kan komme i arbejdstøjet, håber Frederik Vad, at han i et eller andet omfang kan fortsætte sit arbejde hos TAMU, selvom det med den nye titel som folketingsmedlem må blive på et mindre blus.

“Vi er i gang med at undersøge, om jeg på en eller anden måde kan fastholde et vist antal timer om måneden eller få en eller anden funktion, hvor jeg stadig kan have kontakt til den her gruppe mennesker,” siger Frederik Vad.

“Jeg synes jo, at politikere i langt højere grad bør fastholde forbindelsen til virkeligheden og den del af virkeligheden, som de gerne vil gøre en forskel for."