Gitte Redder: Dansk fagbevægelse skal tage imod ukrainere med åbne arme

Gitte_Redder_bred__1_
Dette er en klumme. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Russiske kampvogne og bombardementer i Ukraine vil få millioner af ukrainere til at søge til EU og Danmark. Allerede i dag er især dansk landbrug og gartnerier afhængig af ukrainsk arbejdskraft. 3F viser takterne til, hvordan dansk fagbevægelse bør tage medansvar for, at ukrainere får job på ordentlige vilkår.

ALENE I JANUAR 2022 fik 189 ukrainere dansk opholdstilladelse på erhvervsområdet, viser helt nye tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Dertil fik 111 praktikanter de danske myndigheders stempel på, at de helt lovligt kan bo og arbejde i Danmark. Tilsammen er det 300 ukrainere, der via danske erhvervs- og studieordninger har fået fast grund under fødderne.

Det var i januar. Før den første krig på europæisk jord i årtier.

LÆS OGSÅ: Gitte Redder: Vi skaber et nyt proletariat af chauffører og bude

Med Ruslands invasion i Ukraine vil flere millioner ukrainere sandsynligvis flygte vestpå de kommende uger og måneder. Mod EU. Væk fra krigens rædsler og en humanitær katastrofe. Mange ukrainere vil lande i Danmark, hvor der allerede i dag ifølge Danmarks Statistik bor cirka 16.400 ukrainere.

Som et ikke-EU-land vil ukrainerne være krigsflygtninge. Skal vi ikke som et europæisk naboland tage imod ukrainerne med åbne arme? Med hjerterum og husrum. Ikke lade dem vente i måneder og år på at få anvist et job. Give dem et arbejdsliv i Danmark. Som vi gjorde i 1990'erne, da der var krig i Eksjugoslavien, og vi blev nyt hjemland for tusindvis af bosniere. Der nu knokler i produktionsvirksomheder og på plejecentre, hospitaler og mange andre steder.

Danske virksomheder skriger efter arbejdskraft, og både hospitaler og ældrepleje mangler desperat sundheds- og omsorgsarbejdere. Lad os da tænke ukrainerne ind i ligningen
Gitte Redder, faglig kommentator

DANSK LANDBRUG OG gartnerier er allerede i dag afhængige af landbrugsarbejdere, fodermestre og ufaglært arbejdskraft fra Ukraine. Dansk landbrug- og fødevareindustri kan slet ikke klare sig uden ukrainere. I årevis har de taget de job, som de færreste danskere gider, men som er nødvendige for, at vores samfund fungerer og vores eksport af svinekød, ost og andre landbrugsprodukter kører som smurt. Kort sagt bidrager ukrainere allerede til vores fælles velfærd.

Danske virksomheder skriger efter arbejdskraft, og både hospitaler og ældrepleje mangler desperat sundheds- og omsorgsarbejdere. Lad os da tænke ukrainerne ind i ligningen.

Ukrainere kommer ikke alene fra et krigsplaget land. De kommer også fra et land, hvor fagbevægelsen er blevet forfulgt af myndighederne i årevis. Hvor fagligt aktive risikerer at blive arresteret for at forhindre organisering. Hvor politikerne modarbejder fagbevægelsen og fremlægger lønmodtagerfjendtlige arbejdsmarkedsreformer. Hvor alternativet til working poor er no work, og hvor kollektive overenskomster er – undskyld udtrykket – en grim by i Rusland.

HERHJEMME HAR 3F organiseret mange hundreder ukrainske arbejdere og gentagne gange ført sager om social dumping og grov underbetaling og udnyttelse af ukrainske arbejdere inden for landbrug og gartneri. Ukrainske landbrugspraktikanter har oplevet fagforeningen som deres ven og støtte imod kampen mod udbytning. Og allerede torsdag, hvor Putin angreb Ukraine, begyndte 3F en indsamling til ukrainere på flugt, ligesom danske lønmodtageres pensionsselskaber er i fuld gang med at sælge ud af aktier i russiske selskaber. Sådan! PensionDanmark har allerede solgt mellem 600 og 700 millioner kroner i russiskkontrollerede selskaber. Sådan!

I de senere år har 3F også arbejdet i Ukraine med såkaldt kapacitetsopbygning af faglige organisationer i Ukraine. Blandt andet har 3F støttet fagforbundet PROFBUD i Kiev. PROFBUD har været en af hovedkræfterne i kampen mod en fagforeningsfjendsk ukrainsk arbejdsmarkedsreform.

Dansk fagbevægelse kan spille en hovedrolle de kommende måneder i at byde ukrainere velkomne og introducerer dem til, hvordan det danske arbejdsmarked og den danske model fungerer. Og fagforbund som 3F, Blik og Rør, Fødevareforbundet NNF og andre kan være på stikkerne for at sikre, at ukrainerene bliver ordentligt behandlet på danske arbejdspladser og får overenskomstmæssig løn.

En af fagbevægelsens vigtige opgaver i 2022 bliver at være proaktiv og tage socialt og fagligt ansvar for, at ukrainere på flugt bliver ordentligt integreret på det danske arbejdsmarked
Gitte Redder, faglig kommentator 

FAKTISK ER 3F's lokalafdelinger flere steder godt i gang. På lørdag den 26. februar har Ringkøbing-Skjern, Holstebro og Lemvig for eksempel inviteret polske og ukrainske borgere til 3F-netværksmøde i Holstebro om A-kasse-regler, sygedagpenge-regler og jobsøgning i EØS-lande.

3F-mødet i Jylland var arrangeret, inden præsident Putin sendte kampvogne ind over grænsen til Ukraine. Timingen kunne ikke være bedre, og opskriften kan bruges i andre lokalafdelinger og fagforbund. For krigen forsvinder desværre ikke lige rundt om hjørnet, og en af fagbevægelsens vigtige opgaver i 2022 bliver at være proaktiv og tage socialt og fagligt ansvar for, at ukrainere på flugt bliver ordentligt integreret på det danske arbejdsmarked – og naturligvis på samme vilkår som danskere.

Mon ikke FH’s udenrigsminister Bente Sorgenfrey sammen med 3F, HK, Dansk Metal, FOA og andre fagforbund snarest skulle trække i arbejdstøjet og lægge en slagplan for, hvordan man vil tage hånd om ukrainere, der kommer hertil de næste måneder?

GDPR