Gitte Redder: Fagbevægelsen skal kæmpe for, at Arne også i fremtiden kan betale sin husleje!
KAKTUS TOWERS. SELVFØLGELIG SKAL nybyggede lejeboliger på Dybbølsbro i København have et engelskklingende navn, der signalerer eksklusivitet i international topklasse. Her i Kaktus Towers kan man leje en lejlighed på 33 kvadratmeter til en husleje på 9.250 kroner om måneden. Men så ligger den også på 24. etage, og man får altan med fantastisk udsigt.
LÆS OGSÅ: Gitte Redder: Putin og Ukraine-krigen har fremkaldt alt det bedste i dansk fagbevægelse
3F-Arne flytter aldrig ind i Kaktus Towers. For det første har den nedslidte lagerarbejder eller buschauffør ikke råd. Selv lønnen for skæve arbejdstider og weekendvagter rækker ikke til sådan en skyhøj husleje. Og så ligger Arne og mange andre lønmodtageres drømme nok et helt andet sted. Som at få hævet deres løn og slippe for rygsmerter på grund af arbejdet, så man kan passe urtebedet i parcelhushaven efter fyraften.
Kaktus Towers, der er tegnet af den verdensberømte danske arkitektfirma BIG, beskrives som en urban, grøn oase midt i storbyen. Mere bramfrit kunne man også kalde det en rigmandsghetto. Eller et parallelsamfund reserveret til de danskere, der har deres på det tørre og lukker øjnene for, hvordan Arnes arbejdsliv er.
Kaktus Towers er endnu en sørgelig demonstration af, at uligheden herhjemme stikker helt af
Gitte Redder, faglig kommentator
I løbet af 2022 flytter beboerne ind i de 495 lejligheder, der ifølge ejendomsmæglerne rummer innovative løsninger, ”der optimerer hverdagslivet og skaber et smartere liv for dig som beboer”. Jeg tør godt spå om, at der ikke bliver et eneste medlem af 3F, FOA, BUPL og Blik & Rør blandt beboerne. Pædagoger, sosuer og blikkenslagere har nok også mere brug for at få optimeret deres hverdagsliv med bedre normeringer og mindre akkordarbejde på jobbet fremfor en gin & tonic på altanen med deres expat-nabo.
KAKTUS TOWERS ER ENDNU en sørgelig demonstration af, at uligheden herhjemme stikker helt af. Og at der er mere brug for fagbevægelsen end nogensinde til at larme over de voksende økonomiske forskelle mellem direktører og lønmodtagere, mellem top og bund.
Det er især fagforbundet 3F godt hjulpet af FOA og Fødevareforbundet NNF, der har givet Arne en stemme. Ikke bare en ret til at gå tidligere på pension. Men en krop og en stemme. Der er ikke kun en Arne i Danmark. Der er alt for mange. På byggepladser. I produktionsvirksomheder. I lagerhaller. I ældreplejen. I daginstitutionerne.
3F’s nye forbundsformand skal sammen med alle de andre fagbosser gå meget mere i kødet på den forstemmende udvikling, at uligheden er ved at løbe løbsk, og at alt for mange danskere er ved at vænne sig til uligheden. Det er det virkeligt uhyggelige, hvis uligheden sniger sig ind og bliver normalitet og hverdag. For så lader vi stå til.
Pædagoger, sosuer og blikkenslagere har nok også mere brug for at få optimeret deres hverdagsliv med bedre normeringer og mindre akkordarbejde på jobbet fremfor en gin & tonic på altanen med deres expat-nabo
Gitte Redder, faglig kommentator
Når vi ender med at beundre arkitekturen i storbyens nye højhuse fremfor at undres over, hvor visionen om den blandede by blev af, er den helt galt med vores kompas.
MINDRE END TO KILOMETER fra Kaktus Towers har Dansk Metal taget første spadestik til en mere blandet by. Fagforbundet er ved at opføre en helt ny bydel, der kommer til at hedde Sydporten. Nogle af de mange hundrede millioner kroner, som gik ind på Metal-kontoen i forbindelse med salget af forsikringsselskabet Alka, er investeret i en kæmpe byggegrund ved forbundshuset i Sydhavnen. Her opføres nu mere end 900 studie- og familieboliger samt almene ældreboliger. Det er en fornuftig økonomisk investering for Dansk Metal, men også et forsøg på at give et fagligt besyv med i boligdebatten og demonstrere, at man godt kan være bygherre i 2022 uden at være boligspekulant.
I løbet af 2024 flytter de første beboere ind i Sydporten, og Dansk Metal forsikrer, at huslejerne her bliver under markedsniveau. Smede, mekanikere og sygeplejersker skal også have råd til at bo i hovedstaden, mener smedeformanden Claus Jensen. Filosofien er, at fagbevægelsen ikke bare skal tage ansvar for at forhandle gode overenskomster og sikre nedslidte pension men også for at udvikle storbyerne til blandede byer og mindske uligheden.
Det er stadig Arnes og alle andre arbejderes tur. Til at få overenskomster, som sikrer dem gode arbejdsliv, så de kan holde til jobbet uden at sluge smertestillende medicin. Så de kan betale deres huslejer og varmeregninger uden grublerier
Gitte Redder, faglig kommentator
Venstre, Konservative og flere andre borgerlige partier vil gerne afskaffe Arne-pensionen. Danmark har ikke råd til at sende nedslidte håndværkere og sosu-assistenter på tidlig pension, lyder det fra blandt andre Søren Pape Poulsen (K) og Jakob Ellemann-Jensen (V). Højere bevillinger til bekæmpelse af social dumping er heller ikke en blomst, der er groet i de blå partiers have. Ej heller forbedringer af dagpengene. Ligesom de gerne ser beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft sænket.
Alt sammen en politik, der trækker Danmark i en mere skæv retning. Med mere løndumping, større økonomisk usikkerhed, mere nedslidning, flere parallelsamfund, flere Kaktus Towers, der skænder det danske velfærdssamfund, som ellers er kendetegnet ved stor grad af lighed og social sammenhængskraft.
Det er stadig Arnes og alle andre arbejderes tur. Til at få overenskomster, som sikrer dem gode arbejdsliv, så de kan holde til jobbet uden at sluge smertestillende medicin. Så de kan betale deres huslejer og varmeregninger uden grublerier. Også hvis de bor i København, Aarhus eller en anden storby. Arbejdsmarkedspolitik er også boligpolitik. Måske mere end nogensinde.
