Gitte Redder: 2022 bliver ikke for sarte sjæle i fagbevægelsen

KRYSTALKUGLEN OG KALENDEREN FOR 2022 er fundet frem i dansk fagbevægelse. Og det ligner et lige så strabadserende år som 2021, hvor overenskomstfornyelsen på det offentlige arbejdsmarked i første omgang endte i fred og fordragelighed med flertal for ja i FOA, BUPL, HK Kommunal og andre offentlige forbund.

Men anden omgang med sygeplejerskernes nej til OK21, strejker, lovindgreb og overenskomststridige arbejdsnedlæggelser orkestreret af en vred oprørsbevægelse i Dansk Sygeplejeråd endte i ufred. Trusler om 3. verdenskrig i dansk fagbevægelse, hvis sygeplejerskerne gik enegang og tromlede andre faggrupper, blev afmonteret.

LÆS OGSÅ: Det gav intet at stå alene - nu skal fagbevægelsen hele sårene frem mod OK24

UTROLIGT I ØVRIGT, at DSR-formand Grete Christensen står på begge ben efter det vildeste år i sygeplejerskernes historie. Er der en sygeplejerske, der har været på overarbejde, haft ekstravagter aftener og weekender og været i konstant alarmberedskab i dette corona-år, er det Grete Christensen! Ganske vist i en pænere lønramme end hendes medlemmer, men alligevel en bedrift.

Skulle Grete Christensen have trukket sig som formand i sommer, da sygeplejerskerne to gange i rap nedstemte overenskomsten? Tja. Men hatten af for, at hun valgte at blive og tage ansvar under hele sygeplejerskekonflikten. Det kan godt være, at aktivisten Luca Pristed havde ønsket hendes exit, men i stedet blev det hans eget foreløbige exit, og det skal dansk fagbevægelse og det danske sundhedsvæsen nok være temmelig glade for.

LÆS OGSÅ: 28-årige Luca har indledt en revolution: - DSR er for meget flinkeskole

Men spørgsmålet er, om Grete Christensen bliver som formand hele 2022? Skal hun gå, er det optimale i begyndelsen af det nye år, så en ny formand kan nå at sætte sig for bordenden, inden lønstrukturkomiteen spiller ud. Men løber hun fra pladsen i en corona-vinter, hvor det vælter ind på sygehusene med covid-patienter, og hendes medlemmer beordres på vagter? Næppe. Givet er det, at sygeplejerskemangel og løn- og arbejdsvilkår for offentligt ansatte vil ligge højt på dagsordenen i dansk fagbevægelse næste år.

MEN DEN ALTOVERSKYGGENDE DAGSORDEN for dansk fagbevægelse bliver, hvordan man vil tackle manglen på arbejdskraft. Intet over, intet under og intet ved siden af udfordringen med at skaffe flere hænder til det rødglødende danske arbejdsmarked.

Hele dansk erhvervsliv fra it-branchen til produktionsvirksomheder, hoteller og byggeri skriger på mere arbejdskraft. Virksomheder siger nej til ordrer, fordi de mangler medarbejdere. Det rammer eksporten, koster arbejdspladser, vækst, skatteindtægter og dermed velfærdskroner. Det er uholdbart.

Med en ledighed på bare 3,1 procent og mere end 63.000 ledige stillinger kan fagbevægelsens top ikke bare feje arbejdsgivernes forslag om lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft af bordet med et ’dur ikke’. Alle – også fagbevægelsen – må frigøre sig fra standardsvar som at henvise til, at der er masser af arbejdsløse, der gerne kan og vil. Ja, der er nogle ledige jobparate, men slet ikke i det omfang, som der er brug for i 2022.

Uddannelse er en central del af svaret på at skaffe kvalificeret arbejdskraft til både den private og offentlige sektor. Men uddannelse tager tid og er ikke noget quick-fix på den akutte mangel på arbejdskraft. Næste år skal der også tages hul på det, når VEU-treparten genoptages, ligesom regeringens planer om at investere mere i bæredygtighed på erhvervsuddannelserne skal føres ud i livet.

EFTERÅRET 2022 BYDER PÅ kongresser i blandt andet FH, 3F, Dansk El-forbund og Blik og Rør.

I oktober holder Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, sin første ordinære kongres. Lizette Risgaard fortsætter som formand og sandsynligheden for, at hun bliver udfordret på den post, er lige så lille som to juleaftener på et år.

Til gengæld kan der blive skiftet ud på andre poster. I dag er Bente Sorgenfrey næstformand og stedfortrædende formand i FH, hvor hun som fagbevægelsens udenrigsminister har ansvar for det vigtige EU-stof. Dåbsattesten siger 66 år, når FH mødes i efteråret. Vælger Bente Sorgenfrey at stoppe årtiers faglig karriere som blandt andet BUPL-formand og FTF-formand, skal der vælges ny første næstformand. En attraktiv og indflydelsesrig post, der givet bliver rift om.

Forventningen er, at de øvrige næstformænd, Ejner K. Holst, Nanna Højlund, Majbrit Berlau og Morten Skov Christiansen, fortsætter. Men vil 3F, der er Danmarks største fagforbund, sætte ind med en kandidat, kan der blive kampvalg. Tidligere næstformand Arne Grevsen gik på pension i år, og antallet af næstformænd er reduceret. Det sparer på lønkontoen, og det er tiltrængt i et stramt FH-budget. Lizette Risgaard skal nemlig spænde livremmen ind. Når medlemmerne siver fra FH-forbundene, skal der spares i hovedkontoret på Islands Brygge, og her kommer FH-kongressen til at skære.

Danmarks største fagforbund, 3F, holder også kongres i efteråret. Her er der stor spænding om, hvorvidt forbundsformand Per Christensen og formand for transportgruppen, Jan Villadsen, genopstiller. Begge er indflydelsesrige og har sat markante faglige spor i kampen for blandt andet Arne-pension, højere dagpenge i de første tre måneder som ledig og mod social dumping. Men de er også midt i 60’erne og skal beslutte, om de vil tage en tørn mere eller bane vejen for en ny generation af faglige ledere.

LÆS OGSÅ: Bagland opfordrer 3F-formand til at tage en periode mere

Dansk El-forbund holder også kongres. Efter 16 år som formand stopper Jørgen Juul Rasmussen som elektrikernes førstemand. Næstformand Benny Yssing er officiel kandidat til formandsposten. Ganske vist er El-forbundet kun et mellemstort fagforbund, men ikke desto mindre spiller elektrikerne og el-teknikerne en central rolle i at få den grønne omstilling på skinner.

Benny Yssing har været en af hovedkræfterne bag omlægningen af elektrikeruddannelsen, så unge i dag strømmer til, og bliver han El-forbundets førstemand, bliver hovedopgaven at få endnu flere til at vælge el-uddannelserne. Ellers kan ambitionen om energi-øer, havvindmølleparker, fibernet til alle og ladestandere til el-bilerne slet ikke indfries.

Blikkenslagernes forbund Blik & Rør holder kongres i november, og her er Henrik W. Pedersen sikker på genvalg. Der er ikke så meget bullshit over blikkenslageren, der taler VVS’ernes rolle i den grønne omstilling op og blander sig højlydt i arbejdsmiljødebatten.

Allerede ved årsskiftet får Akademikerne ny formand. Lars Qvistgaard træder tilbage efter seks år på posten. Lisbeth Lintz, formand for Overlægeforeningen, overtager tøjlerne og skal på vegne af 450.000 akademikere i blandt andet DJØF og Tandlægeforeningen lægge arm med regeringen i slagsmål om lavere dimittendsats og forslag om at skære SU på kandidatniveau.

Dansk Magisterforening holder kongres allerede i juni, men her er ikke valg til formandsposten. Den er klaret i år, hvor magistrenes stærke formand, Camilla Gregersen, er genvalgt frem til 2024.