Gitte Redder: For folk på kanten af jobmarkedet står valget mellem en regering med en lille eller en stor pisk

Gitte_Redder_bred
Dette er en klumme. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Uanset hvilken regering, der kommer efter et kommende folketingsvalg, skal den skaffe mere arbejdskraft til både den private og offentlige sektor. Ellers vil den uundgåeligt blive en fiasko.

RADIKALE VIL AFVIKLE efterlønnen for at skaffe flere penge til uddannelse og de unge. Og Venstre vil reformere beskæftigelsessystemet og spare millioner på jobcentrene for at finansiere et boligudspil, der skal gøre det lettere for unge familier at købe et hus eller en ejerlejlighed.

Allerede før folketingsvalget er udskrevet, er der gået inflation i at fremlægge politiske udspil og reformer, der vil gøre livet svært for de ældre lønmodtagere og for folk på kanten af arbejdsmarkedet.

Hvis Danmarks næste regering ikke skaffer mere arbejdskraft til det danske arbejdsmarked, får vi populært sagt numsen i klaskehøjde

Gitte Redder, faglig kommentator

De borgerlige partier har pisken fremme, og vinder de valget, får det kolossal betydning for danske lønmodtagere og det danske arbejdsmarked i de kommende år.

Socialdemokraterne lurepasser, men kan også blive tvunget til udspil, der gør ondt på lønmodtagerne.

LÆS OGSÅ: Madsen: Sådan vinder du valget, Mette Frederiksen

For når det kommer til stykket, skal en kommende regering, uanset om den bliver rød, blå eller en Lars Løkke hen-over-midten-regering, skaffe flere hænder og hoveder til det danske arbejdsmarked.

En regering, der ikke øger arbejdsudbuddet, vil uundgåeligt blive en fiasko. For med flere milliarder til forsvaret og et krigshærget Ukraine samt milliarder til grøn omstilling vil Nicolai Wammens (S) pengekasse være hårdt presset på længere sigt.

Hvis Danmarks næste regering ikke skaffer mere arbejdskraft til det danske arbejdsmarked, får vi populært sagt numsen i klaskehøjde.

Så må dansk erhvervsliv sige nej til ordrer, og det koster vækst og velstand. Den grønne omstilling går i stå. Sygehusafdelinger må lukke ned på grund af personalemangel, og demente på plejehjemmet må kigge langt efter en sosu-assistent.

HVORDAN SKAFFER VI SÅ mere arbejdskraft til både den private og offentlige sektor? Hvordan får vi uddannet flere faglærte til produktionsdanmark og byggepladserne, og hvordan får vi de unge til at uddanne sig til sosu-assistenter og pædagoger?

Den store pisk-model går meget karikeret ud på at bede folk om at tage sig sammen. Modellen anerkender ikke nedslidning, og investeringer i arbejdsmiljø er en gang moderne pjat og pengespild
Gitte Redder, faglig kommentator

Dybest set står valget for buschaufføren, pædagogen og andre danske lønmodtagere mellem at vælge en regering med en lille eller en stor pisk.

Der er nemlig vidt forskellige tilgange til, hvordan man kan skaffe mere arbejdskraft.

LÆS OGSÅ: Overblik: Sådan vil De Radikale øge beskæftigelsen

Den store pisk-model går meget karikeret ud på at bede folk om at tage sig sammen. Modellen anerkender ikke nedslidning, og ifølge den er investeringer i arbejdsmiljø en gang moderne pjat og pengespild: Arne-pensionen og efterlønnen skal aflives. Vi skal arbejde mere, længere og hårdere. Og offentlige ydelser skal ikke være lukrative, for så bliver de en sovepude og får folk til at blive hjemme på sofaen. Ligesom Dovne Robert gjorde.

Den lille pisk-model vil ikke fare så hårdt frem med nedskæringer på efterløn og offentlige ydelser. Men der vil være reformer, der vil sparke folk ud på arbejdsmarkedet. Der vil være effektiviseringer og rådighedskrav.

POLITISK KUNNE MAN DOG også gå efter en gulerodsmodel, som går ud på at motivere folk til at arbejde mere ved at tilbyde gode løn- og arbejdsvilkår, fleksibilitet, tillid og ikke mindst et godt arbejdsmiljø.

Investeringer i Arbejdstilsynet kan sikre et bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø, så industriteknikeren og lægesekretæren trives og både har lyst til og kan holde til at arbejde flere år. En ambitiøs satsning på et bedre arbejdsmiljø vil mindske sygefraværet og sikre større arbejdsudbud. Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har valide undersøgelser, der viser, at et bedre arbejdsmiljø vil betyde færre sygedage svarende til 22.500 fuldtidsstillinger.

Flere politiske partier har åbent lagt op til samarbejde med Krifa og Det Faglige Hus. Derfor skal lønmodtagerne også tænke over, hvilken tilgang de forskellige partier har til fagforeninger og den danske model, når de sætter deres kryds
Gitte Redder, faglig kommentator

Lønmodtagerne skal også tage stilling til, om de vil vælge en regering, der vil samarbejde med eller modarbejde fagbevægelsen. Vil en pisk-regering overhovedet lytte til FH-formand Lizette Risgaard og 3F-formand Henning Overgaard, når de advarer mod højere pensionsalder, social dumping eller lovbestemt mindsteløn? Eller vil pisk-regeringen foretrække et samarbejde med den gule forretningsmand Johnny Nim?

I de senere år har den etablerede fagbevægelse mistet tusindvis af medlemmer, fordi alt for mange lønmodtagere kører på frihjul og ikke vil betale kontingent til de fagforeninger, der forhandler overenskomster og kæmper for retten til ferie med løn, betalt efteruddannelse og pension.

HØR OGSÅ: Lærlingeoprøret er løbet ud i sandet: "Fagbevægelsens top har svigtet"

De gule fagforeninger vinder omvendt frem, og flere politiske partier har åbent lagt op til samarbejde med Krifa og Det Faglige Hus. Derfor skal lønmodtagerne også tænke over, hvilken tilgang de forskellige partier har til fagforeninger og den danske model, når de sætter deres kryds. Vi ved allerede, at Søren Pape Poulsen (K) gerne giver de gule fagforeninger en gulerod. Den slags skal smeden og lagerarbejderen have in mente, når han stemmer. For på lang sigt kan det underminere hans løn- og arbejdsvilkår og også spænde ben for den Arne-pension, han drømmer om.