Gitte Redder: Hvorfor er industritekniker, elektriker og smed mandefag?

Gitte_Redder_bred
Dette er en klumme. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Vi har brug for en kulturrevolution i de unges uddannelsesvalg. Lad os rulle den røde løber ud for den nyuddannede industritekniker Yichang Xing fra Kina og Boss Ladies, der gør noget ved problemet med vores kønsopdelte arbejdsmarked.

I AUGUST 2018 BEGYNDTE YICHANG XING på industritekniker-uddannelsen på erhvervsskolen NEXT. På første skoledag blev hun vildt overrasket, da hun for første gang mødte sine 29 nye klassekammerater på grundforløb 2 på Tuborgvej i København.

Kun to kvinder i klassen! I Danmark er industriteknikerfaget et klassisk mandefag med unge tunge maskiner og olie på fingrene. Det kom helt bag på kinesiske Yichang Xing.

”Jeg havde forestillet mig mindst fem kvinder udover mig selv i klassen. I Kina er det jo meget almindeligt, at kvinder arbejder med fremstilling og produktion, så jeg skal lige vænne mig til, at det er et mandefag i Danmark,” fortalte hun mig dengang, hvor jeg fulgte de 30 elever, der drømte om at blive industriteknikere eller værktøjsmagere.

LÆS OGSÅ: Stort frafald af minoritetskøn på erhvervsuddannelser: - Jeg skulle ikke bare lære mit fag, jeg skulle også lære selvforsvar

Nu er 35-årige Yichangs Xings drøm gået i opfyldelse. Hun har netop fået DI Roskilde/Køge Bugts Lærlingepris 2022. Næste uge står hun med sit svendebrev i hånden; lutter 10- og 12-taller fra NEXT og fast job på maskinfabrikken Imas A/S i Greve, hvor hun også har været voksenlærling.

Yichang Xing fik ellers afslag på afslag, da hun søgte praktikplads. For mange virksomheder turde ikke binde an med en kinesisk kvinde, lille af statur, mor til et lille barn og ikke helt flydende på dansk. Men maskinfabrikken i Greve huggede til og oprettede for første gang en læreplads til en kvinde.

Succeshistorien om industriteknikeren Yichang Xing viser, at vi har brug for en tredobbelt kulturrevolution herhjemme, når det gælder unges valg af uddannelse
Gitte Redder, faglig kommentator

”Udover sekretæren er der ikke andre kvinder end mig. Og jeg skal arbejde sammen med fem stærke mænd i produktionen,” fortalte Yichan glædestrålende dengang i januar 2019, da hun netop havde landet praktikpladsen og afsluttet grundforløbet med at fremstille en skruestik med forskellige tolerancer.

INDEN HUN KOM TIL DANMARK med sin mand i 2015, arbejdede hun i flere år på en fabrik i Kina med at fremstille mobiltelefoner. Med masser af kvindelige kollegaer. I Kina er det ikke et særsyn at se kvinder arbejde i industrien, og hun er helt uforstående overfor, at danske kvinder fravælger fag som fræsning, måleteknik og innovation på skoleskemaet.

”Jeg kan slet ikke forstå, at erhvervsuddannelser ikke er mere søgt blandt unge. Det er nemt at få et godt job som faglært industritekniker,” fastslog hun på første skoledag. Som ny i Danmark så hun alle mulighederne i at blive faglært og arbejde i en moderne produktion med robotter, digitalisering, maskiner og fremstilling. Hun fik kort sagt øje på alt det, som danske unge ikke ser, fordi de har en blind vinkel i forhold til erhvervsuddannelser og kun får øje på gymnasievejen.

LÆS OGSÅ: Gymnasier omtales 7 gange oftere end erhvervsskoler i pressen: Københavnsk gymnasium bliver debatteret i ugevis

Succeshistorien om industriteknikeren Yichang Xing viser, at vi har brug for en tredobbelt kulturrevolution herhjemme, når det gælder unges valg af uddannelse. Den danske ungdom skal lære at se på erhvervsuddannelserne med friske fordomsfrie briller. Og så skal både de unge og virksomhederne frigøre sig fra en forældet kulturel kodning om, at industri og fremstilling er for store stærke mænd, mens omsorg, pleje og sundhed er for bløde og varme kvinder.

Alle de danske fordomme har kinesiske Yichang Xing ikke båret med sig. For hende er industritekniker ikke et mandefag men slet og ret et fag
Gitte Redder, faglig kommentator

Yichang Xing var slet ikke forberedt på danske kønsnormer som en barriere for uddannelse og jobmuligheder.

MEN HERHJEMME ER EMMA, ALMA og mange andre unge kvinder desværre kodet af forældre, skole og 1900-talsnormer til den forestilling, at der hverken er prestige, løn og karrieremuligheder forbundet med at blive industritekniker, smed eller elektriker. At det er mandefag med mandehørm, kedeldragter og risiko for sexchikane i skurvognen eller kantinen.

LÆS OGSÅ: Randi flåede pinup-piger ned af væggen

Alle de danske fordomme har kinesiske Yichang Xing ikke båret med sig. For hende er industritekniker ikke et mandefag, men slet og ret et fag. For hende er en erhvervsuddannelse en verden af muligheder. Tænk sig, hvis danske unge så med Yichang Xings øjne på erhvervsuddannelserne?

Klummen fortsætter under billedet

35-årige Yichangs Xings drøm er gået i opfyldelse. Hun har netop fået DI Roskilde/Køge Bugts Lærlingepris 2022. Næste uge står hun med sit svendebrev i hånden; lutter 10- og 12-taller fra NEXT og fast job på maskinfabrikken Imas A/S i Greve, hvor hun også har været voksenlærling. Foto: Gitte Redder

I årevis har der været tonsvis af initiativer, der har forsøgt at gå i kødet på det stereotype kønsopdelte uddannelsesvalg. Der findes stakkevis af kortlægninger og forskningsrapporter, der dokumenterer, at det kønsopdelte uddannelsesvalg er en kæmpe ulempe for det danske arbejdsmarked og samfundsøkonomien. Når kun fem procent af de beskæftigede i bygge-, anlægs- og installationsbrancherne er kvinder, er der noget helt skævt.

De senere år har projektet Boss Ladies meget dygtigt og kreativt arbejdet på at skabe kulturændringer og få flere kvinder til at søge ind i bygge-, anlægs- og installationsbrancherne samt de tekniske fag. DI, Byggeriets Uddannelser, Tekniq Uddannelser, 3F, Dansk El-Forbund, Dansk Metal, Blik & Rør og mange flere støtter op om projektet.

LÆS OGSÅ: Tidligere smedelærling: Trepart om seksuel chikane giver mig samme følelse, som da dyresex blev forbudt

Boss Ladies bør tage både Yichang Xing og hendes arbejdsgiver i Greve i stald som rollemodeller og ambassadører. De kan være med til at starte den dobbelte kulturrevolution hos både unge og i virksomhederne, som der er så hårdt brug for.

I årevis har unge kvinder vendt ryggen til erhvervsuddannelserne, fordi de er styret af fordomme og uvidenhed omkring de mange karrieremuligheder, der folder sig ud med et svendebrev i håndtasken. Og mange arbejdsgivere har lukket øjnene for potentialet og talentet i kvinderne og dermed været med til at forstærke problemet med det skæve uddannelsesvalg.

I august begynder der nye grundforløb på industriteknikeruddannelsen på Danmarks mange erhvervsskoler. Og på et hav af andre faglige uddannelser inden for byggeri, teknik og håndværk. Hvis flere gør som Yichang Xing og maskinfabrikken Imas i Greve kan 2022 blive begyndelsen til et opgør med, hvad der er mandefag og kvindefag.

GDPR