Redder: Kære Mette Frederiksen, hvornår får vi en minister for et godt arbejdsliv?

Gitte_Redder_bred__3_
Gitte Redder, faglig kommentator. Foto: A4 Medier
KOMMENTAR: Heller ikke ved denne regeringsrokade fik de danske lønmodtagere den minister, som de lige nu har allermest brug for: en arbejdslivsminister, der også gerne må få ligestilling som ansvarsområde. I ’Arbejdets Land’ burde netop den ministerpost ellers være en selvfølge.

DET ER IKKE LIGEFREM nytænkning, der præger sidste uges regeringsrokade.

Mette Frederiksen (S), Troels Lund Rasmussen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M) har endnu engang forsømt at tænke ud af boksen og oprette det nye ministerium, der for alvor kunne skabe trygge rammer for danskernes arbejdsliv. Et ministerium, hvis største opgave det ville være at skabe mere arbejdsglæde og sikre det arbejdsudbud, som regeringen ellers har øjnene stift rettet mod. 

En arbejdslivsminister kunne også være hjælp til selvhjælp til en SVM-regering, hvor alle tre partier styrtbløder vælgere. Alene Socialdemokratiet har mistet mange hundrede tusinde vælgere, især kvinder.

DET ER UOMTVISTELIGT, at Socialdemokratiets nuværende politik støder mange traditionelle vælgere i arbejdsstyrken fra sig. Nedlæggelsen af store bededag var en provokation, der fik både smede, håndværkere og velfærdsarbejdere af alle slags til at flygte skrigende væk fra de tre regeringspartier.

Retorikken, om at vi skal op i gear og droppe dovenskaben, huer heller ikke de sygeplejersker, sosu-hjælpere, politibetjente og andre faggrupper, der i forvejen er radbrækkede af overarbejde, savner kolleger og ikke oplever en regering, der for alvor tager ansvar for danskernes arbejdsliv. Socialdemokratiet har kort sagt mistet troværdigheden i ’Arbejdets Land’.

I årevis er ligestillingspolitikken blevet misrøgtet. Den har hverken været fugl eller fisk. Ligestilling handler også om bedre sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv
Gitte Redder, faglig kommentator

Oprettelsen af et helt nyt arbejdslivsministerium kunne være det boost, der gav regeringen muligheden for at vende meningsmålingerne og genskabe lønmodtagernes tillid til regeringen. 

Samtidig ville det i den grad give mening at lægge ligestillingsområdet ind i sådan et nyt ministerium. I årevis er ligestillingspolitikken blevet misrøgtet. Den har hverken været fugl eller fisk. Ligestilling handler også om bedre sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv. Her kan en arbejdslivs- og ligestillingsminister være med til at finde nye svar på, hvordan begge forældre kan arbejde på fuldtid. Men det sker kun, hvis daginstitutioner, skoler og fritidsordninger leverer topkvalitet og har personale nok. 

I DAG SVINGER EN beskæftigelsesminister pisken med hård hånd. Sådan har det været, siden 2001, hvor Anders Fogh Rasmussen (V) overtog regeringsmagten og omdøbte arbejdsminister til beskæftigelsesminister. Siden har fire Venstre-folk - Claus Hjort Frederiksen, Inger Støjberg, Jørgen Neergaard-Larsen og Troels Lund Poulsen - samt fire socialdemokrater - Mette Frederiksen, Henrik Dam-Kristensen, Peter Hummelgaard og nu Ane Halsboe-Jørgensen - haft ansvaret for beskæftigelsesbutikken Danmark. 

Beskæftigelsesministerens mål - uanset partifarve - er blevet at få flest muligt i job, sikre arbejdsudbuddet og få folk væk fra overførselsindkomster. Det har ikke skortet på reformer for at sikre de mål, og røde og blå beskæftigelsesministre er gået hårdt til værks med halvering af dagpengeperioden og skrappere genoptjeningsregler.

Dertil kommer en kontanthjælps- og fleksjobreform, der skulle få flere danskere og indvandrere til at komme ind, hænge på og holde ud længst muligt på arbejdsmarkedet. Nedværdigende og meningsløse virksomhedspraktikker og en mølle af kontrol- og rådighedsregler er der masser af eksempler på.  

MÅLT ALENE PÅ beskæftigelsestallene i Danmark, har beskæftigelsesministrene og diverse regeringer siden Fogh sejret ad helvede til. Vi arbejder som aldrig nogensinde før. De seneste mange måneder i streg har beskæftigelsen slået nye rekorder med over tre millioner lønmodtagere i job. 

Uanset at mange reformer med udspring i Beskæftigelsesministeriet også har gode takter, har de et gennemgående karaktertræk: Pisken bliver større og større, og rummeligheden og den store danske gulerod er blevet til en lille skrumpet snackgulerod.

Sker der ikke noget, kommer der til at mangle arbejdskraft, og lønmodtagerne bliver endnu mere nedslidte. Og regeringen kommer til at mangle vælgerne ved næste folketingsvalg
Gitte Redder, faglig kommentator

En ny minister, der samler på tværs af beskæftigelses-, erhvervs- undervisnings- uddannelses-, social-, digitaliserings- og ligestillingsministeriet og sætter retning for fremtidens arbejdsliv, så lønmodtagerne kan holde til det, og en minister, der skaber de optimale rammer for, at sygeplejersker, pædagoger og andre offentligt ansatte arbejder på fuldtid uden at gå ned med flaget, vil være sin vægt værd i velfærdsguld. Og en minister, der tilsvarende kommer med nye politiske svar på, hvordan seniorerne af lyst bliver længere på arbejdsmarkedet. 

KORT SAGT EN arbejdslivsminister, der ikke er den brutale reformator og indpisker, der får lønmodtagerne til at dejse omkuld af stress- og arbejdssved, men som ser arbejdslivet og arbejdstagerne i et bredere perspektiv, end det som SVM-regeringen har solgt sig selv på. Og her er vi tilbage til de katastrofale meningsmålinger. 

Desværre er det, som om at regeringen alene ser den danske arbejdskraft som maskiner og ikke mennesker. Lidt mere motorolie på maskinen, så kører produktionsapparatet i topgear. Men arbejdskraft er og vil altid være mennesker og ikke maskiner. Også i ’Arbejdets Land’.

Arbejdsmarkedets skyggesider er ikke blevet mindre de senere år: En sørgelig rekord i arbejdsulykker med dødelig udgang. Fysisk og psykisk nedslidning skubber mange over på senior- og Arnepension eller efterløn. Milliard-udgifter til sygefravær på grund af stress og dårlig trivsel. Mere platformsarbejde på usikre vilkår. Utryghed i mange brancher på grund af digitalisering og kunstig intelligens. Frustration over normeringer og uligeløn i den offentlige sektor. Rekrutteringsudfordringer og mangel på kolleger. 

I FORBINDELSE MED regeringsrokaden har regeringen nedsat et nyt grønt udvalg for at sætte turbo på den grønne omstilling. Topministre skal drive den helt nødvendige klimaomstilling i erkendelse af, at her er nogle store udfordringer. Det går kort sagt for langsomt med at få gang i den grønne omstilling.

Når Mette Frederiksen nu ikke opretter et nyt arbejdslivsministerium, kunne man som minimum efter samme model have oprettet et nyt arbejdslivsudvalg med en stribe topministre, der skulle sætte sig i spidsen for at skabe et bæredygtigt arbejdsliv for de godt tre millioner danskere i beskæftigelse. 

Her går det også for langsomt, og sker der ikke noget, kommer der til at mangle arbejdskraft, og lønmodtagerne bliver endnu mere nedslidte. Og regeringen kommer til at mangle vælgerne ved næste folketingsvalg.

GDPR