Gitte Redder: Nu tryktestes sammenholdet i dansk fagbevægelse

Gitte_Redder_bred
Dette er en klumme. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
I 2015 anbefalede det daværende LO et ja til at afskaffe retsforbeholdet ved en folkeafstemning. Vil FH kunne samle mere end 60 faglige organisationer om at anbefale et ja til afskaffe Danmarks forsvarsforbehold i EU? Og hvordan takler FH de mange dilemmaer, der følger i kølvandet på nye milliarder til våben?

DEN RUSSISKE DIKTATOR Vladimir Putins krig mod Ukraine har forandret alt i Europa. Også i Danmark og for dansk fagbevægelse er den politiske og økonomiske dagsorden forandret. Ikke bare her og nu, men langt ind i fremtiden. Udhulingen af dagpengenes værdi, massakren på dimittendsatsen og ledige seniorers svære adgang til at få et job virker pludselig mindre vigtigt.

Bliver der plads til at forbedre rammerne for børnene i daginstitutionerne, de ældre på plejehjemmene og lette presset på sygehusene, samtidig med at Danmark skal opruste militært?
Gitte Redder, faglig kommentator

Siden Ruslands invasion i Ukraine har danske fagforbund på stribe erklæret deres støtte til Ukraine og fordømmelsen af Putin har været klar og entydig. Fagbevægelsen har rundhåndet støttet det humanitære arbejde. Der har ikke været en sprække af uenighed eller splittelse.

LÆS OGSÅ: Sådan støtter de danske fagforeninger Ukraine

Men nu begynder dilemmaerne at tårne sig op. For der bliver en pris at betale, og kan fagforbund med vidt forskellige medlemsinteresser enes om, hvilke lønmodtagerkampe der skal sættes på pause og hvor længe.

Der venter nogle svære og ubehagelige diskussioner internt i dansk fagbevægelse. Folkeafstemningen og øgede militærudgifter kommer til at trykteste sammenholdet i dansk fagbevægelse. For bliver der plads til at forbedre rammerne for børnene i daginstitutionerne, de ældre på plejehjemmene og lette presset på sygehusene, samtidig med at Danmark skal opruste militært, som resten af verden gør det?

LAD OS TAGE FOLKEAFSTEMNINGEN om afskaffelse af EU-forsvarsforbeholdet. Det er første gang i FH’s levetid, at der skal være folkeafstemning om et EU-anliggende, og hvilket ben skal FH-formand Lizette Risgaard stå på? Hvordan vil nye fagbosser i 3F og HK forholde sig i en EU-afstemning?

Er det nu, at fagbevægelsen skal vise, at man kan agere udogmatisk og ikke være bundet på hænder og fødder af holdninger, der hørte til i en verden før 24. februar 2022?
Gitte Redder, faglig kommentator

Da danskerne stemte om retsforbeholdet i 2015, anbefalede LO at stemme ja til at afskaffe EU-forbeholdet. Men det var en forsigtig anbefaling uden nogen stor og dyr ja-kampagne, for LO var dybt splittet. FOA valgte at være neutral, og således stemte FOAs daværende formand Dennis Kristensen blankt, da LO’s daglige ledelse valgte at anbefale et ja.

LÆS OGSÅ: David Trads: Aldrig mere krig? Eller endnu mere krig?

3F, HK og Dansk Metal stemte for at afskaffe retsforbeholdet, men kun Dansk Metal kastede sig for fuld skrue ud i en højlydt ja-kampagne.
FTF-formand Bente Sorgenfrey anbefalede også sygeplejersker, pædagoger og politibetjente at stemme ja. Men lige meget hjalp det. Som bekendt stemte et lille flertal af danskerne 3. december 2015 nej til at afskaffe retsforbeholdet.

MEN DET ER NYE TIDER. Ligesom Enhedslistens ønske om, at Danmark på lang sigt skal meldes ud af NATO, pludselig virker håbløst naivt og farligt for mange danskere, virker det også håbløst, hvis dansk fagbevægelse ikke tager stilling til afskaffelse af EU-forbeholdet. Er det nu, at fagbevægelsen skal vise, at man kan agere udogmatisk og ikke være bundet på hænder og fødder af holdninger, der hørte til i en verden før 24. februar 2022?

Foreløbig er smedenes formand Claus Jensen ret alene om fuldtonet at anbefale sine medlemmer at stemme ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, når danskerne skal stemme 1. juni. Ikke overraskende lovpriser Metal-formanden også det større forsvarsbudget, fordi det giver masser af nye danske arbejdspladser for hans medlemmer. Men det handler ikke kun om arbejdspladser og om at forsvare sine medlemmers interesser.

LÆS OGSÅ: Krigens dilemma: Er der råd til velfærden, når forsvaret skal tilføres 18 milliarder?

Når en nabo som atommagten Rusland vælger krigen som løsning på politiske konflikter, handler det om at forstå, at vores gamle verdensbillede er under forandring. Og nogle af de gamle dogmer skal ud på historiens losseplads. Også for fagbevægelsen.

I løbet af få dage lykkedes det for statsminister Mette Frederiksen (S) at skabe et nationalt kompromis om dansk forsvars- og sikkerhedspolitik, hvor et bredt flertal af danske partier hen over midten bakker op. FH-formand Lizette Risgaards opgave bliver at lave et tilsvarende nationalt kompromis i dansk fagbevægelse. Turde tage nogle helt fundamentale diskussioner om fagbevægelsens rolle som samfundsaktør, når vores demokrati er truet.

DET BLIVER IKKE LET. For selv om den grønne omstilling, en genopretning af et presset sundhedsvæsen, manglen på faglærte og mere uddannet personale i ældreplejen og daginstitutionerne stadig er uhyre vigtige problemstillinger for os danskere, er der en dagsorden, som trumfer alle de andre! Hvordan stopper vi Putin i Ukraine og forhindrer, at krigen spreder sig til hele Europa? Hvordan sikrer vi, at vi har et land at have velfærd i i overmorgen?

Svaret har Mette Frederiksen og et bredt flertal af røde og blå partier i Folketinget allerede givet. Det gør vi ved at sætte hårdt mod hårdt. Indføre massive sanktioner, gøre vores militær så stærkt, at vores fjender holder sig i ro, og ved at stå sammen med vores venner i NATO og i Europa.

I første omgang løser regeringen og et bredt politisk flertal på Borgen det økonomisk ved at tillade et underskud på statens finanser. Den ellers hellige budgetlov sættes på pause. Og med 18 milliarder ekstra årligt til forsvaret, kommer det til at koste på velfærden i den sidste ende. Nogle af de milliarder, der skulle forbedre vores sygehuse, skoler og plejehjem og sikre den grønne omstilling, kommer til at gå til nye jagerfly, ubåde, ammunition og missiler.

I en tid hvor krigen er kommet for tæt på, gælder det om at bevise, at man ikke går i for små sko og bare hytter sine egne snævre interesser og lønkampe
Gitte Redder, faglig kommentator

Et flertal af røde og blå partier har allerede vist, at de kan sluge kameler og skabe nationale kompromisser i en tid, hvor freden, friheden og demokratiet i Europa ikke længere er givet. Nu er det fagbevægelsens tur til at vise, at den også kan omstille sig og lave et nationalt kompromis og ikke bare kæmpe ellers legitime men kortsigtede kampe for medlemmerne.

DET SER IKKE KØNT UD, når tillidsfolk blandt militærets ansatte allerede nu har været ude med meldinger om, at mere i lønposen til forsvarets ansatte er vejen frem til et mere effektivt dansk forsvar. Måske har de en pointe – at forholdene og lønningerne til forsvarets ansatte er for dårlige og faktisk svækker det danske forsvar. Men i en tid, hvor krigen er kommet for tæt på, gælder det om at bevise, at man ikke går i for små sko og bare hytter sine egne snævre interesser og lønkampe.

Uanset hvor legitime de ellers måtte være, har Putin med krigen vist os, at verden er forandret. Og en ny verden kræver nye svar. Også fra dansk fagbevægelse.

Det har FOA-formand Mona Striib også erkendt.

”Der er noget, der er større i disse dage. Nu skal vi først hjælpe dem, som ikke længere kan være i deres eget land. Det er et fælles ansvar. Men det er klart, at lønkampen vil fortsætte, selvom der er krig. Og vi vil fortsat kæmpe for at løfte de lavtlønnede i Danmark,” fastslog hun forleden i A4.

Mona Striibs udsyn og skarpe holdning er så meget mere imponerende, da det er hendes medlemmer, der allerede nu mærker følgerne af krigen på deres pengepung. FOA har beregnet, at en helt almindelig børnefamilie får en ekstraregning på 20.000 kroner om året som følge af de galopperende forbrugerpriser, som ikke mindst skyldes Putins krig i Ukraine.

GDPR