Dansk Metal i klima-opråb: - På en død planet er der ingen arbejdspladser

"FRA ENGELAND TIL SKOTLAND, der sejlede en brig – med læk i begge ender og med rådden mast og rig".

Sådan lyder det i den kendte børnesang om et ramponeret skib, der sejlede mellem England og Skotland. I disse dage er hele verden faktisk på vej til Skotland, hvor klimatopmødet COP26 løber af stablen.

Topmødet foregår, mens vi internt i Europa lægger arm om en storstilet EU-klimaplan. Den såkaldte Fit for 55-pakke skal sejle M/S Europa godt i havn med klimareduktioner på 55 procent i 2030.

Desværre risikerer EU’s klimapakke at blive sønderskudt og have læk i begge ender som skibet i børnesangen. Stærke kræfter i Europa vil nemlig bremse klimaplanen, fordi man frygter for de sociale konsekvenser.

LÆS OGSÅ: Madsen: En fair grøn omstilling er Frederiksens bidrag til en socialdemokratisk renæssance

Tænk bare få år tilbage til 2018 og 2019. Her væltede franskmænd i gule veste ud på gader og stræder i Paris – blandt andet, fordi højere grønne afgifter på brændstof blev opfattet som angreb på fattige franskmænd. Både i Frankrig, hvor præsident Emmanuel Macron næste år er på valg, og i store dele af Østeuropa, frygter man derfor reaktionen på kontinentet, hvis den helt nødvendige grønne omstilling går for hurtigt.

FOR DET FØRSTE skal den sociale overligger sættes højt. I en tid, hvor energipriserne stiger, og hvor antallet af energifattige kan stige dramatisk, er det vigtigt at hjælpe.

Europa-Kommissionen har foreslået at oprette en social klimafond, som blandt andet kan hjælpe fattige europæere med de høje energiregninger. Ambitionen er helt rigtig. Men det bliver afgørende, at initiativerne både er grønne og sociale.

EU-landene kan helt oplagt lade sig inspirere af eksempelvis den franske ordning ”MaPrimeRénov” målrettet energifattige borgere, som kan få hjælp til at installere for eksempel varmepumper. Det kan slå to fluer med ét smæk. Nemlig sænke energiforbruget varigt - til gavn for både den grønne omstilling og pengepungen hos kontinentets fattigste.

LÆS OGSÅ: Varm luft i Gentofte og kolde radiatorer i Brøndby

FOR DET ANDET skal den grønne omstilling gå hånd i hånd med arbejdspladser. I Polen udgjorde kulkraft hele 80 procent af elproduktionen i 2018.

I Polen frygter man derfor, at den grønne omstilling kan koste arbejdspladser. Her bliver det afgørende med mekanismer, som kan sikre omskoling og videreuddannelse over hele Europa. For spritnye analyser fra denne sommer viser nemlig, at en ambitiøs klimapolitik ikke koster arbejdspladser i Europa, men faktisk kan skabe 1 million europæiske arbejdspladser netto i 2030 – og hele 2 millioner arbejdspladser i 2050.

FOR DET TREDJE kræver omstillingen massive investeringer i vedvarende energi. Ungarns premierminister, Viktor Orban, proklamerede efter seneste møde blandt EU’s regeringsledere, at EU’s klimaplan skulle smides helt på møddingen på grund af de stigende energipriser.

Men analysen er siden blevet skudt gevaldigt ned. Det er nemlig ikke vedvarende energi, der gør gullaschen dyr at varme op. Tværtimod blev konklusionen på sidste EU-topmøde det stik modsatte. Nemlig at mere vedvarende energi og højere energieffektivitet er den bedste vej til varigt at holde energipriserne i ro.

LÆS OGSÅ: Biskop med opsang til fagbevægelsen: Drop leflen for individualismen, læs noget Grundtvig og tag ansvar for klimaet

I den gamle børnesang råber skibets besætning hurra, fordi skibet når helt til Amerika. Sådan skulle det også gerne gå med EU’s klimapolitik. Skal vi lykkes med den globale grønne omstilling, skal EU’s indsats gerne inspirere hele verden til at blive endnu grønnere.

Hvis klimaindsatsen støder på grund i Glasgow og strander mellem Engeland og Skotland, så er det skidt for os alle – også Europas lønmodtagere.

For på en død planet er der altså ikke nogen arbejdspladser.