FORHANDLINGERNE OM, HVORDAN EU skal fordele pengene, er i fuld gang med den såkaldte flerårige finansielle ramme. EU-kommissionen har spillet sit forslag på banen og støber kuglerne til at få det vedtaget ved at sende delforslag til forhandling i EU-systemet.
Ét element, som er på tegnebrættet, er en Europæisk Konkurrenceevne Fond, som har fokus på EU’s konkurrence-position i forhold til Kina og USA.
Den er del af den rullende deregulerings- og forenklings-revolution, som EU-kommissionen har iværksat på bagkant af Mario Draghi’s rapport fra 2024, 'The future of European Competitiveness'.
LÆS OGSÅ: Madsen: Super-Marios plan kan blive dyr for Danmark
Draghi er ikke en tilfældig bureaukrat fra EU-embedsværket. Før finanskrisen var han direktør for Goldman Sachs International og siden blev han udnævnt til direktør for ECB, Den Europæiske Centralbank, hvor han var villig til at gøre hvad som helst for at få Euroen rettet op i kølvandet på finanskrisen.
Rapporten giver en række forslag med afsæt i antagelsen, at EU sakker bagud i forhold til USA og Kina og bliver flittigt henvist til af ledende politikere. Men flere analyser anskueliggør, at Draghi tegner et ufuldstændigt billede som grundlag for sine anbefalinger.
KOMMISSIONENS FORSLAG om EU’s Konkurrenceevnefond indebærer, at over ti EU-programmer med vidt forskellige formål bliver samlet i ét med ensidigt fokus på EU's konkurrenceevne. Umiddelbart kan det være udmærket med færre kasser med EU-penge i - og forenklede krav for at få tilskud. Men det kommer selvfølgelig an på hvilke krav, der fjernes.
I Enhedslisten mener vi for eksempel, at det bør være en forudsætning for at modtage EU-tilskud, at virksomheder lever op til sociale standarder såsom arbejdstagerrettigheder, overenskomster og et ordentligt arbejdsmiljø.
LÆS OGSÅ: FH i opråb til EU-regeringer: Nye grønne jobs skal være på ordentlige vilkår
Alene at fokusere på hensynet til konkurrenceevne i den globaliserede økonomi har ikke gavnet lønmodtagerne. Fordelene har været størst for dem i toppen, der har tjent på, at løn og arbejdsvilkår er blevet trykket i bund nederst i kæden af leverandører. Og ikke nok med det, så har fordelen for de få samtidig bestået i, at de har kunnet presse løn og arbejdsvilkår herhjemme med henvisning til truslen om at flytte.
Enhedslisten bifalder derfor forslag fra blandt andre Fagbevægelsens Hovedorganisation om ”sociale konditionaliteter”, som gør det til en betingelse for virksomheder, der vil modtage EU støtte, at de lever op til sociale standarder. Vi insisterer på, at danske ministre skal kræve, at sociale standarder bliver et uomgængeligt krav, når de konkrete rammer og betingelser besluttes.
På nuværende tidspunkt er det ikke klarlagt, hvordan pengene vil blive fordelt, når ordninger med diverse formål fra sundhed, forsvarsindustri, og natur, miljø og klima erstattes af én fond. I den proces er der risiko for, at den aktuelle sikkerhedssituation og enøjet fokus på konkurrenceevne i kortsigtet perspektiv fortrænger alt andet.
FOR ENHEDSLISTEN ER DET afgørende, at der er fokus på investering i mennesker og miljø med en retfærdig grøn omstilling. Det betyder blandt andet at sikre penge til uddannelse og videreuddannelse ikke mindst indenfor sektorer, der påvirkes af den grønne omstilling.
Kompetenceudvikling, uddannelse, viden og forskning er nøglerne til at sikre langsigtet økonomisk udvikling med bæredygtig produktion, vedvarende energi og velfærd for EU.
I stedet for hastigt at rulle den regulering baglæns, som er skabt for at sikre borgeres sundhed, begrænse udledning af giftstoffer i naturen eller beskytte arbejdstagere, burde EU vælge at konkurrere på kvalitet og kundskab, når det gælder løsning af fremtidens udfordringer.
