Her skal de nye byråd kigge hen: Disse jobcentre gør det bedst

20210825-084308-A-1920x1280we
Gladsaxe Kommune er bedst til at få kommunens ledige i beskæftigelse (arkivfoto). Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Når de nye byråd skal sætte kursen for beskæftigelsesindsatsen, gør de klogt i at kigge mod Gladsaxe. Se hele listen over, hvilke kommuner der er bedst til at få de ledige i beskæftigelse.

Med kommunalvalget overstået og borgmestrene fundet, skal byrådene nu til at finde ud af, hvem der skal være formand eller rådmand for de forskellige udvalg, og hvordan kursen skal lægges.

LÆS OGSÅ: Opråb fra socialrådgiverne til de nye byråd: Gør som i Hjørring

I forhold til beskæftigelsesområdet gør byrådsmedlemmerne klogt i at skele til Gladsaxe. 

Kommunen ligger nemlig for anden gang i træk nummer et på Beskæftigelsesministeriets benchmark over kommunernes resultat på beskæftigelsesområdet. Det betyder, at de er landets bedste kommune til at få borgere væk fra offentlig forsørgelse. 

Se hele listen længere nede i artiklen.

Vi har et krav om, at der skal være et formål med praktikken og en progression
Michael Dorph Jensen, formand for Beskæftigelsesudvalget i Gladsaxe (EL)

Ministeriet har med hjælp fra VIVE (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) sammenholdt tallene for, hvor mange borgere den enkelte kommune har på kontanthjælp, dagpenge og sygedagpenge mod det forventede antal. Benchmarkingen udkommer to gange om året.  

Der er taget højde for befolkningssammensætning og det lokale arbejdsmarked i kommunen. Der er også taget højde for corona-påvirkning af arbejdsmarkedet i forhold til rammevilkårene. 

Og i opgørelsen har Gladsaxe Kommune 580 færre på offentlig forsørgelse end forventet.

Borgeren skal inddrages

En del af forklaringen skyldes ifølge Michael Dorph Jensen, der er formand for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (EL) i Gladsaxe Kommune, at jobcentret har været med i indsatsen 'Flere skal med', der er iværksat af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Her er der blandt andet fokus på, at borgerens egne ønsker skal inddrages samt på at have en målsætning om lønnede timer i virksomhederne fra start.

Det kan være meget demotiverende at skulle forklare den samme historie igen og igen til en ny sagsbehandler
Michael Dorph Jensen, formand for Beskæftigelsesudvalget i Gladsaxe (EL)

Derudover fortæller Michael Dorph Jensen, at jobcentret tilbyder hyppige møder og mange virksomhedspraktikker.

- Men vi har et krav om, at der skal være et formål med praktikken og en progression. Vi har også forsøgt at sætte det antal borgere, som hver sagsbehandler har, ned, så borgeren i højere grad får den samme sagsbehandler. Det kan være meget demotiverende at skulle forklare den samme historie igen og igen til en ny sagsbehandler.

Tværfaglig indsats

Michael Dorph Jensen forklarer også, hvordan jobcentret, der i øjeblikket håndterer cirka 1.700 ledige, har et tværfagligt samarbejde med andre sektorer, som eksempelvis socialsektoren.

- Beskæftigelseslovgivningen dominerer sociallovgivningen. Men for de borgere, der har andre problemer end ledighed som eksempelvis psykisk og fysisk sygdom, så kan man ikke bare forvente, at de kan gå ud og starte på et arbejde. I de tilfælde er det vigtigt, at også psykiatrien er inde over med en helbredsmæssig vurdering.

Artiklen forsætter efter grafikken.

Michael Dorph Jensen ved endnu ikke om, at han kan blive som formand for Beskæftigelsesudvalget i Gladsaxe, men hvis han bliver valgt igen, er han klar med høje ambitioner.

Vi vil gerne se på, hvordan vi møder vores borgere. Hvilken forvaltningskultur vi har
Michael Vindfeldt, nyvalg borgmester på Frederiksberg (S)

- Det kan være øretævernes holdeplads, fordi man både er borgernes vagthund samtidig med, man skal slås med forvaltningen. Så man kan godt blive vældig upopulær. Men jeg synes, det er voldsomt spændende og vigtigt at hjælpe de ledige. Selvom lovgivningen er rigid, så vil vi i Enhedslisten gerne have, at borgeren får endnu mere medindflydelse på deres forløb, end de har i dag.

På tredjepladsen på Beskæftigelsesministeriets benchmark ligger Frederiksberg Kommune, der har 500 færre på offentlig forsørgelse end forventet. Kommunen har efter 112 år med konservativt styre skiftet til en socialdemokratisk borgmester, nemlig Michael Vindfeldt. Og han har ikke tænkt sig at røre ved en succes.

- Vi er gået til valg samlet i den grønne koalition på ikke at ændre alt det, der fungerer godt på Frederiksberg. Men vi vil gerne se på, hvordan vi møder vores borgere. Hvilken forvaltningskultur vi har. Og det kommer vi til at kigge på generelt efter valget i bredest mulige samarbejde.

Dumper på sagsbehandlingstiden

I den modsatte ende af listen finder man Stevns Kommune på en 93. plads. Kommunen har 150 flere på offentlig ydelse end forventet. Den nyvalgte borgmester, Henning Urban Dam (S), erkender, at der er områder, der kan forbedres.

- Hvis præmissen er, at den slags oversigter er vigtige, så skal man også huske, at kommunernes vilkår er meget forskellige. Jeg vil sige, at den nuværende formand for arbejdsmarkedsudvalget (Mikkel Lundemann Rasmussen (K), red.) har sat mange gode ting i gang. Men det, vi dumper på, er, at en del af sagsbehandlingstiden er for lang, og at vi ikke har været tilgængelige nok. De ting skal naturligvis bringes ned. 

Vi har fokus på, at eksempelvis Socialforvaltningen og Børne-og Ungeforvaltningen arbejder sammen med jobcentret om det bedste forløb
Henning Urban Dam, nylvagt borgmester i Stevns Kommune (S)

Stevns topper dog også højdespringer-listen, da kommunen er rykket fire pladser op siden forårets benchmark. Det er der flere årsager til ifølge Henning Urban Dam. 

- Vi har gang i særlige indsatser målrettet de unge, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, og udsatte familier, der har andre udfordringer end arbejdsløshed. Indsatsen kalder vi 'Tværfaglig velfærdsindsats'.

- Vi har fokus på, at eksempelvis Socialforvaltningen og Børne-og Ungeforvaltningen arbejder sammen med jobcentret om det bedste forløb. Desuden har den siddende borgmester og formanden for arbejdsmarkedsudvalget snakket meget med det lokale erhvervsliv om, hvad vi hver især kan bidrage med.

LÆS OGSÅ: Myte eller ej: Er det virkelig så svært at lave beskæftigelse i kommunerne?

I bunden af listen finder man Fanø, Tårnby og Læsø. 

GDPR